søndag, januar 29, 2012

I går...... og i dag.

Nu er de her.
Tete-a-tete, som jeg har savnet i flere uger.
 Jeg har straks købt et par stykker med store knopper, så det varer ikke længe, for de springer ud.
Nu skal de bare puttes i en fin skål.

Min sofa står ud fra væggen, og sofaryggen danner kontrast til de mirabellegrene, jeg tog med hjem fra mandagens gåtur.
De lyser langt væk af løfter om forår.

Udenfor har nogen fået kolde tæer i sneen.

Og Sct Hansurt har fået en hvid kalot.
Sådan så der ud hos mig i går formiddag
 Solen skinnede, da jeg ved middagstid kørte til Aarhus. Solbrillerne var med i tasken, men der blev nu ikke brug for dem.
Jeg har besluttet mig for at følge overbygningen på Teologi for Lægfolk her i foråret.
Dog kun lørdags-delen.
Det mest spændende emne for mig de fem lørdage her i foråret er det, der hedder 'Jesusbilledet i de hemmelige (apokryfe) og officielle evangelier'.
Det indeholder alt det, jeg synes er spændende: historie, tradition, oldtidslitteratur, sociologiske forhold og fortolkningsstrategier.
Sådan noget, som jeg ikke selv sætter mig ned og læser om.
Men som en dygtig underviser kan gøre levende og spændende.
Og han er suveræn, Anders E. Nielsen, som er dr. theol.
Så er det selvfølgelig også hyggeligt, at jeg kender ham fra dengang, vi var unge.

I dag sner det i Aarhus.
Henriks udsigt fra stuen ud i Faaborggade.

Og den dejlige, fredelige gårdhave set fra køkkenvinduet

Jeg tror, jeg bliver her til i morgen.
Herligt med den frihed.

Hos Blomsterværket Pindstrup ved siden af Emmerys, hvor jeg indtog min morgen-latte, er der dejlige farver.
Der er håb forude om mere farverige tider.

9 kommentarer:

  1. Jeg har set at Tate-a-tete kan købes nu,men jeg tro ikke foråret er på vej, her har det sneet hele dagen.

    SvarSlet
  2. Det lyder spændende med Teologi for lægfolk.

    Tro mig, jeg så gerne, at foråret kom forbi. Lige nu. Jeg er slet ikke motiveret for sne....

    SvarSlet
  3. Dejlige billeder, Betty - tænk at man allerede nu kan få mirabellegrene til at springe ud. Det vil jeg prøve. Og så lyder det rigtig spændende med dit Teologi for Lægfolk!

    SvarSlet
  4. Conny, du har nok ret. Foråret er ikke lige på trapperne. ;-)

    SvarSlet
  5. Eva, jeg kan også godt undvære det kolde vintervejr, vi har lige nu,
    Teologi er spændende ;-)

    SvarSlet
  6. Madame, jeg tror faktisk, man kan få mange slags grene til at springe ud nu.
    Jeg har også ribesgrene inde. De er ikke så langt endnu, men blomsten bliver hvid, fordi de ikke får sol, og det er lidt sjovt.

    SvarSlet
  7. Det lyder som en virkelig spændende foredragsrække - jeg ville ønske, at vi havde den slags tilbud hernede. Det ville lige være noget for mig - sneen er det lidt mindre. Jeg bliver helt forskrækket, når jeg ser Jeres billeder fra Danmark :-)

    Jeg håber, at den holder sig væk fra Belgien og min dårlige fod, som ikke gerne vil ud at gå i den slags glatføre.

    Men indefra er det meget fint!

    SvarSlet
  8. Jeg skal da lige have nogle mirabellegrene ind - tak for inspiration :-)

    SvarSlet
  9. hold da op i har fået sne ,dejlige billeder,endelig fandt du de små forårsbebudere.

    SvarSlet