Min første tanke var, at det var nedværdigende og undertrykkende.
Min næste tanke var, at der måske ikke var så stor forskel på den tids udstillinger og vor tids slumturisme.
Forskellen er, at vi i Vesten har råd til at rejse, og der er fly og tog til at bringe os til fremmede lande.
Dengang var transportmulighederne vanskelige og strabadserende.
De udstillede var ikke nødvendigvis stakler. De var engageret på kontrakter, der sikrede dem rettigheder og honorar.
Publikums interesse dengang og vores interesse i dag, når vi rejser er nok den samme: en længsel efter det fremmede. Er 'græsset grønnere på den anden side af hegnet?' Og en fascination af det eksotiske.
Da jeg i 2009 var på en lille tur i Norge sammen med pigerne, oplevede vi noget sjovt.
Jeg tog en masse billeder.
Bl.a på Bryggen i Bergen.
Bedst som jeg var i gang med at fotografere de to, opdagede jeg en halv-ring af japanske turister bag mig. De var ivrigt optaget af at få billeder med hjem af sådan et par eksotiske lyshårede piger.
Det morede vi os meget over, og det er selvfølgelig i orden, at de gerne vil have billeder af de indfødte i det land, de besøger.
Jeg ville bare gerne have trådt et par skridt tilbage og fået et billede af situationen.
Jeg glæder mig til at få bogen hjem.
Den hedder 'Menneskeudstilling. Fremvisninger af eksotiske mennesker i Zoologisk Have og Tivoli'
Forfatterne er Rikke Andreassen og Anne Folke Henningsen.
De var vist heldige, dem der blev udstillet i Danmark :-) Jeg har læst en del om de congolesere, som Belgien udstillede så sent som i 1958 i forbindelse med Verdensudstillingen - og deres forhold var knapt så rosenrøde. Men på den positive side var det, at det var i den forbindelse, at mange congolesere for første gang besøgte 'fædrelandet' og det var medvirkende til at fremskynde processen mod selvstændighed i 1960. Men jeg synes alligevel, at det er lidt skræmmende, at man stadig så sent udstillede mennesker.
SvarSletVed en tidligere udstilling - noget længere tilbage dog - var der et skilt på buret, hvor der stod: "De sorte må ikke fodres." På det afrikanske museum lige udenfor byen er der en del billeder fra disse begivenheder, samt oplysninger om deres levekår. De fleste af dem døde jo, da de skulle udstilles halvnøgne i et noget andet klima!
Pudsigt nok udstillede man i Brazzaville i 2007 pygmæer under en festival - utroligt, som selv de undertrykte senere kan undertrykke!
Nille, det var da helt forfærdeligt, at man så sent som 1958 udstillede congolesere i Belgien.
SvarSletAt man udstillede pygmæer i Brazzaville i 2007, får mig til at tænke på den kendsgerning, vi kender herhjemmefra, at voldelige kriminelle selv har været udsat for vold i deres barndom. Så mon ikke det samme gør sig gældende overalt, at det vi udsættes for som børn, det fører vi videre?
Din kommentar får mig til at tænke på svenske Jan Gillous nye bog 'Brobyggerne', hvor de tre norske brødre kommer til Dresden for at uddanne sig til ingeniører i 1890erne. Den ene bror kommer til tyske nu Tanzania, hvor han bygger broer. Nu ved jeg godt, det er fiktion, men belgierne får skyld for at være ualmindelig brutale overfor indfødte på det tidspunkt?
Uanset hvad, så er det sørgeligt at stifte bekendtskab med holdninger og tankemåder overfor fremmede dengang. (og sikkert også stadigvæk visse steder?)
Da søn og svigerdatter var i Nepal, var de inde i en zoo. Sønnen stod og kiggede på tiger, og så opdagede svigerdatter (som er af vietnamesisk oprindelse) at alle andre stod og kiggede på min smukke lyshårede søn ;-)
SvarSletLene, jeg kan godt forstå, at nepaleserne kiggede på sådan en smuk lys mand. Han må virkelig være eksotisk på de breddegrader. ;-)
SvarSlet