Jo klogere man bliver ...

Jeg ved ikke, hvor citatet stammer fra, men det lyder nogenlunde sådan her: Jo klogere man bliver, des mere opdager man, at man ingenting ved".
Det er den konklusion jeg er kommet til efter at have mødt mange mennesker med viden og indsigt i forholdene i Israel og Palæstina.
Jeg er i hvert fald ikke i stand til at kloge mig på, hvordan tingene burde være. Dertil er situationen alt for kompleks.

Herbert Pundik siger (i bogen 'Krasnik og Pundik' af Allan Sørensen), at det bedste ved Jerusalem er vejen til Tel Aviv.
Det havde nu ikke taget modet fra mig, at jeg havde læst den bog først.
Vi boede i Jerusalem de første 3 dage. Og jeg synes, Jerusalem er fantastisk.
Jeg har ganske vist kun et overfladisk indtryk og mærkede ikke de spændinger, der findes i byen.

Vi boede lige inden for bymuren ved Jaffa Gate i det kristne kvarter.
Den gamle bydel er kun 1 kvadrat km. stor, men indenfor det lille område er der udover det kristne kvarter også det arabiske kvarter, det jødiske og det armenske.
Det er sikkert en konfliktfyldt lille kerne i den store by med sine 800.000 indbyggere.
Men også meget malerisk med den gamle bymur og de gamle huse bygget af lyse sten.
Den første morgen vågnede jeg tidligt og gik ned og satte mig på en bænk ved Jaffa Gate. Der er stille om morgenen. Stilheden brydes af bimlen og bamlen fra de mange kirker - og lidt fjernere minaretens kalden til bøn. Resten af dagen er det et meget traffikeret sted, hvor alle mulige folkeslag haster ud eller hjem.
Her et par meget forskellige typer:

Og piger, der lige drejer om hjørnet på vej til skole.

Sidst på eftermiddagen sad den smukke pige ved bymuren og spillede på sin harpe.
Hun fik mange penge, men jeg tror også, den gamle mand nød godt af at sidde så tæt på hende.

Længere op ad formiddagen åbner de mange små butikker i basaren. Hvordan de forretningsdrivende kan leve af det, forstår jeg ikke. De samme varer går igen over det hele i en herlig symfoni af farver og dufte blandet med råb og stemmer på mange sprog.

Vi var på vandring en dag på bymuren og byens tage.
Det var virkelig varmt, 33 - 35 grader, og så var det endda om formiddagen.

I den tykke mur er der watchpoints, der refererer til perioden 1948 - 1967 (muren dog langt ældre), da jordanske soldater holdt vagt her over det ingenmandsland, der delte den jordansk kontrollerede del af den gamle by med den israelske del af Jerusalem.

Udsigt til Den Gyldne Moské fra tagene.
Den tager sig flottere ud fra Oliebjerget, men derfra vil jeg vise et andet motiv.

De sorte beholdere er vanddunke, som palæstinenserne med lange og uregelmæssige mellemrum får leveret vand i.

I Jerusalem havde vi møde med biskoppen i den Lutherske kirke. De kristne palæstinensere er en meget lille gruppe, men de ønsker ikke at blive betragtet som ofre eller forfulgte, men som palæstinensere. De driver en skole, hvor 80% af eleverne er muslimer. Resten er kristne. De får store donationer fra kristne i andre lande.
Muslimerne får ikke tilsvarende hjælp fra deres rige naboer.
Vi havde også et møde med Allan Sørensen, dansk journalist, der er bosiddene i Jerusalem. Han var den mest objektive af alle de mennesker, vi mødte. Og det var yderst interessant at høre på det, han havde at fortælle.

Billederne opfører sig ikke som de plejer, når jeg sætter dem ind på bloggen? Måske er de der ikke, når jeg lukker?
Derfor lukker jeg nu med et billede taget fra Oliebjerget med de gyldne løgkupler på den russisk-ortodokse Maria Magdalena kirke. I forgrunden de gamle jødsike gravpladser.

Kirken er bygget i 1885 af Zar Alexander d. 3. og dedikeret til hans mor, kejserinde Maria Alexandrovna.