Men den største del af det mangfoldige Jerusalem findes dog udenfor bymuren. Et sted, der gjorde dybt indtryk på mig var Yad Vashem det israelske Holocaust-museum.
At skabe et mindesmærke for den ufattelige tragedie, som historien om Holocaust er, kræver mange former for udtryk.
Det er lykkedes, i bygninger af usædvanlig arkitektur, at skabe et levende billede af det der skete ved hjælp af symboler, fotografier, dokumenter og genstande.
Jeg vil kun nævne et par områder, men hvis du er interesseret, så ligger museets hjemmeside bag det highlightede navn.
Det mest rørende og gribende var at gå ind i Children's Memoriel. Man går ind i et mørkt rum, hvor man får indtryk af at befinde sig i et uendeligt univers med små levende lys eller stjerner. Man er omsluttet af mørke og lys, mens en stemme kontinuerligt siger navne på børn. Barnets navn, alder og hjemsted.
Man skal ikke lige drøne afsted bagefter, men evt. gå en tur i den smukke park med de mange forskellige mindesmærker.
Der findes et område til ære for de ikke-jødiske befolkninger i Europa, der risikerede deres egen sikkerhed for at hjælpe jøder med at flygte.
De danskere, der hjalp jøder til Sverige bliver nævnt og illustreret med en robåd og store fotostater.
Det nederste billede viser det brev, kong Christian d. X skrev til dr. Best for at protestere mod de tyske planer om at deportere de danske jøder.
En tankevækkende oplevelse - og en historie der altid skal fortælles.
Den største kulturelle institution i Israel er Det Israelske Museum.
Det er så stort og rummer så meget forskelligt både nyt og gammelt, så det vil tage flere dage at se det hele.
Vi havde kun få timer.
Den største og vigtigste attraktion er uden tvivl The Shrine of the Book.
Dødehavsrullerne, som blev fundet i 1947 efter at have ligget skjult i 2000 år i nogle klippehuler i Qumran.
De opbevares i denne her spektakulare bygning.
Jeg fandt også det israelske svar på 'Boy' der findes på Aros.
The Boy from South Tel Aviv af Ohad Meromi.
In honor of ..... (8 navne) and all the children of the Middle East.
'Boy' på Kunstmuseet Aros i Aarhus.
Det er en skrækkelig historie om forfølgelserne af jøderne.
SvarSletStilfærdigt kunne man ønske sig, at netop jøderne forstod sig på at man skal behandle hinanden pænt. Men jeg erkender, at det er en kompliceret affære i det område.
Eva, det er svært at forstå at et folk, der har oplevet så meget grusomt, presser sine medborgere så hårdt, som vi så mange steder.
SletSpændende at følge dig på din rejse, tak fordi du deler :-)
SvarSletSelv tak, Lene ;-)
SletDet var spændende at læse, Betty - jeg har aldrig selv været i Israel, men har arvet en stor stak smukke lysbilleder fra min fars rejse dertil i 1982 med Johannes Møllehave som rejsefører.
SvarSletGitte, det må have været spændende for din far med Møllehave som rejseleder. Dengang havde der ikke været Intifada 2 gange og ingen mure. Meget er ændret - til det værre for mange.
SletEn stor tak for dine spændende indlæg, Betty.
SvarSletDet må have været en fantastisk oplevelse at besøge et sted med så megen historie, både ældre og desværre også lidt mere nutidig.
Jeg så en anden kommentar omkring dine smukke og fredelige billeder, det er så svært at kæde dem sammen med al den grusomhed, som vi ofte ser på TV.
Tak fordi du delte din tur med os.
Selv tak Annette. Det er virkelig et område med store forskelle og store konflikter, som ikke nødvendigvis er synlige medmindre man står lige på stedet. Jeg er sikker på, man kan leve i Tel Aviv uden at være i kontakt med Vestbredden. De fleste israelere undgår at komme der. Der er store skilte ved indgangen til palæstenensiske byer, der advarer israelere mod at komme der.
SletDet er en gribende og frygtelig historie, og ja, det er utroligt vigtigt, at den stadig fortælles. Der findes jo stærke kræfter, der benægter at Holocaust overhovedet har fundet sted!
SvarSlet