Den bedste oplevelse i dag.

Den suverænt bedste oplevelse i dag var træningen hos fysioterapeuten i Viborg. Det bliver så tydeligt sammen med hende, at jeg har gjort fremskridt. Men jeg er også flittig med at lave øvelser hjemme. Jeg fik mange nye øvelser og udfordringer. Bl.a. var jeg på motionscyklen for første gang. I første omgang kunne jeg slet ikke komme rundt, men efter lidt lirken frem og tilbage lykkedes det. Jeg var i gang næsten en time (cyklen var kun 5 min.), så jeg var godt tilfreds med mig selv.

En sjov ting ved turene til Viborg er den måde, jeg kommer derop på. Når man ikke kan transportere sig selv til sygehuset i egen bil eller offentlig transport, kan man blive befordret på regionens regning med Flextrafik.
Det er ikke sjovt, at vi oftest er flere, der skal med samme bil og at passagerne ikke nødvendigvis bor på den lige vej fra Silkeborg til Viborg, men at vi skal både til højre og venstre ude i landområderne, og det derfor varer dobbelt så lang tid, som hvis jeg kunne køre selv.
Det sjove eller interessante er de forskellige chauffører, og de er virkelig forskellige. I dag var ham på udturen fra Somalia og havde boet her i mere end 20 år, så jeg hørte om hans fire børn.  Ham der kørte hjemturen, var fra Iran og havde boet her siden 2001. Han havde været konkurrencesvømmer på eliteplan, da han var ung. Han var ingeniør og hans uddannelse var godkendt her i landet, men han kunne ikke få arbejde. Chaufførjobbet passede ham godt, fordi han mødte så mange mennesker. I sidste uge var der også en mand fra Iran. Han var uddannet revisor og havde boet her i fem år med sin kone og 12 årige datter. Datteren fik høje karakterer og var meget dygtig i skolen og så spillede hun cello. Den anden chauffør i sidste uge var dansker. Han havde været aupair dreng i London i to år, da han var ung, og det kunne han fortælle meget om.
De fleste chauffører, jeg har mødt, har haft anden etnisk baggrund end dansk. Jeg har kun kørt med den samme person to gange. På grund af den skinne, jeg har på benet, har jeg haft forsædeplads, og så er det lettere at komme i snak, end hvis man sidder på bagsædet. Jeg har været ude for en dansk chauffør, som ikke ville sige andet end ja og nej, og så holder den samtale hurtigt op.
Det må være virkelig irriterende at være chauffør og være indlagt til folks snak, hvis man heller vil have fred og ro.
Jeg lyder som én, der ikke kan tie stille. Det kan jeg faktisk godt. :-)
Jeg skal til Viborg to gange mere. Måske kan jeg køre selv d. 30. marts?

I haven spirer og gror det. Mon ikke jeg snart kan komme ud og fægte med en rive eller noget?