lørdag, marts 18, 2017

En lille bytur.





Første gang jeg var i den nye p-kælder, var der kun få andre biler.

Jeg var mystificeret over betalingsautomaten, hvor man skal skrive nummeret på bilens nummerplade.

Der kom også en kvittering ud, som jeg lagde i forruden.






I dag var kælderen næsten fyldt op.

Der var personale ved betalingsautomaten.

Så kunne jeg endelig får svar på mit spørgsmål: Hvorfor nummerpladenr?
Det er, som Lene skrev, fordi parkeringsvagter så bare kan scanne bilens nummerplade og derved få oplysninger om betaling.

Men hvorfor så kvittering?
Den er til at putte i mine gen lomme, så jeg kan huske, hvornår tiden udløber.

Torveområdet, som er loftet på kælderen, er under behandling af adskillige brolæggere, som lægger de flotteste brosten. De havde dog fri i dag.
De havde ikke tænkt på, hvordan de sluttede fredagens arbejde. De havde slet ikke tænkt på, at der kunne komme en person gående med en stok.
Solen skinnede, og jeg er ved at vænne mig af med at kigge ned for at se, hvor jeg sætter stokke og ben.

Pludselig var det, som om stokken forsvandt ned i et hul.
Det gjorde den rent faktisk også.
Men jeg mistede ikke balancen.
En kvinde, der kom gående imod sagde, at hun havde været klar til at gribe mig, for hun havde set det.
Heldigvis blev der ikke brug for det.




Der var også kaffe hos min datter og leg med Johanne inkluderet i min lille bytur.


Snart flytter de til et dejligt hus, og så er det slut med denne her udsigt ned over Langsø.







I går aftes var jeg sammen med den lille gruppe tidligere kolleger, som jeg ses med hver tredje måned. Jeg havde fået tilbud om at blive hentet, men jeg synes, det går godt med at køre. Koblingen føles ikke så hård mere, og der var ikke mere end 6-8 km. Jeg var indstillet på at tage tidligt hjem, men det blev ikke nødvendigt. Jeg havde ikke neoprenbandagen på. Det havde jeg til gengæld i dag nede i byen, og det var også nødvendigt. Der skal ikke så lang distance til, før jeg får ondt i knæet.

9 kommentarer:

  1. Et par dejlige dage du der har haft. At komme hjemmefra, ud og møde andre mennesker, både tidligere kollegaer, familie, og ja, dem der ville gribe dig hvis du faldt.
    Spændende hvad din søndag bliver krydret med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Karin, det er godt og hyggeligt at komme ud og opleve. Og at opleve en fremmed, der sagde, hun ville gribe mig.

      Slet
  2. Dejligt at se hvordan du kommer rundt igen, men den med stokken der sad fast, synes jeg ikke er så rar. Jeg kørte sidste sommer/efterår min mand rundt i kørestol, nogle gange blev jeg så rasende og frustreret, når jeg stod overfor halvfærdigt arbejde. Håber du får en dejlig søndag.

    SvarSlet
    Svar
    1. Marianne, jeg kan godt forstå, det må være meget svært at komme rundt med en kørestol i byen. Der er små forhindringer, man dårligt lægger mærke til, når man kan gå. Og store forhindringer, man ikke tænker over, når man er godt gående. Jeg håber, din mand er kommet sig.

      Slet
  3. (Næsten) alt har en forklaring :-)
    Du var heldig i ikke at falde, da stokken sank i hullet, men godt, der var en parat, hvis det skulle være gået galt.
    Jeg fornemmer en god fremgang, og at der er grund til optimisme.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg var glad for, jeg ikke faldt. Hullet var for lille til at jeg kunne falde ned i det :-) men jeg kunne have slået mig, og det har jeg absolut ikke lyst til lige for tiden.
      Ja, der er god, langsom fremgang :-)

      Slet
  4. Hvor er det dejligt at læse, at det nu går så meget bedre! Det lyser ud af din tekst, hvor meget du værdsætter at være blevet "en fri kvinde" igen. Jeg håber, knæet arter sig så vel, at du snart kan undværet neoprenet også. Selv om det er noget af et vidundermiddel. Jeg har ikke været ude for en skade som du har, men jeg har led, der smerter fra tid til anden og en kollektion af neopren, der matcher. :-) Og det hjælper faktisk at gå med sådan en fætter i en dags tid, men helst ikke længere, for jeg er bevidst om, at muskelvævet svækkes, hvis man bruger det for længe ad gangen.

    SvarSlet
  5. Tak Henny. Du er en erfaren kvinde ud i neopren, kan jeg forstå. Det ville selvfølgelig være bedst helt at kunne undvære hele kollektionen, men det er godt, det findes, når man har brug for det. Det minder mig om, at jeg skal have den af nu, da jeg sidder i sofaen. Jeg glemte det, da jeg kom hjem sidst på eftermiddagen.Den gør nemlig ikke noget godt for musklerne, men støtter godt om leddet.

    SvarSlet
  6. Gys, tænk hvis du var faldet. Det er dejligt at mærke, at det går fremad dag for dag.

    SvarSlet