I fredags var jeg bare ude på gaden og havde ikke skinnen på.
Jeg havde besøg af de to fætre, og mens de var med Mattias' mor på fodboldbanen. lavede jeg kakao og piskede flødeskum.
Det er altid populært.
Jeg havde det godt med mit knæ, og det var nok derfor jeg helt overvurderede min evne til at gå uden skinne i går.
Jeg gik en lille tur uden skinnen og fotograferede hasselbusken med den lillebitte røde hunblomst og raklerne som hænger så dekorativt og spreder støv.
De er hanblomster og på den måde er hasselbusken selvbestøvende. Og til efteråret vil der være hasselnødder.
Jeg synes, det er så spændende at kigge på, men jeg er heller ikke allergiker. Det er en hård tid for pollenallergikere.
Efter min lille gåtur tog jeg bussen ned til byen og fik ordnet et par ærinder, mens jeg nød torvehandlen, der er rykket ned i Østergade så længe torvet er under ombygning.
Hjemme igen gjorde jeg klar til at min seng kunne flyttes ud og en anden flyttes ind.
Hos min ene datter havde de en seng, de ikke havde brug for, som jeg gerne ville have. Hos min anden datter ville de gerne overtage min gamle seng, så vi havde gang i noget flytteri. Jeg løftede ikke noget, men støvsugede og vaskede gulv. Jeg hentede pizza og gik på den ene og den anden måde mange skridt. Uden skinnen. Jeg tror, jeg glemte den i travlheden og samværet med små og store.
Den aktivitet kom jeg til at betale for med smerter i nat og i dag. Jeg har taget det meget med ro og er vist rykket tilbage til start.
Men sidst på eftermiddagen tog jeg skinnen på og gik en lille tur.
Jeg ville prøve at køre bil i dag. Overlæge Steffen siger, at når jeg kan træde et trin op med hele vægten på benet, så er det stærkt nok til koblingen. Og det har jeg kunnet siden i onsdags.
Jeg beholdt skinnen på og kørte ned i byens nye parkeringskælder. Stor, flot lys parkeringskælder, som jeg havde helt for mig selv. Og adgang til Føtex med elevator. Så bliver det ikke lettere.
Men jeg skal øve mig i at være tålmodig og ikke ville så mange ting.
Hvad mon det er for et træ, jeg kom forbi i dag, der har rakler, røde blomster og små grankogler?
Update: Tak Eva og Ellen som kender elletræet. :-)
Tillykke med, at du nu er så langt med helbredelsen af dit ben.!. Jeg glæder mig til at følge din blog, og håber på, at du starter vinterbadning igen. Jeg har selv været vinterbader i 10 år, men er nu holdt op fordi jeg er flyttet lidt ind i landet - alt har sin tid!
SvarSletVh Marianne
Marianne, tak for din hilsen. Foreløbig tænker jeg på vinterbadning :-) Måske bliver det ikke i marts? Det vil vise sig. Jeg er ikke hurtig til at få tøj på - især bukser og strømper. Og efter badet vil man gerne have tøj på i en fart.
SletJa, alt har sin tid. Måske du savner det kolde bad lidt?
du kan tro, at jeg savner det!!!!!
SletLigner det ikke ellekogler?
SvarSletDet er jo fantastisk med kroppen, der helt selv kan fortælle, hvad den mener om aktiviteterne.Har du fået nogle retningslinjer på, hvad du må/kan? Det kan jo være svært at stoppe i tide, hvis det først viser sig i smerter om natten.
Men det må godt nok være en lettelse for dig at kunne begynde at køre bil og færdes længere omkring.
Eva, tak for dit forslag. Det er en el - et elletræ. Det havde jeg aldrig gættet. Jeg fandt det på google ;-)
SletJo, jeg må gå uden skinnen. Men med skinnen, hvis jeg skal arbejde eller gå langt. Det er bare svært, når det lige går godt - og musikken spiller som man siger :-)
Men det er en fin kropsmekanisme. Kroppen reagerer, og så fik jeg en lektion.
Mange spændende oplevelser. Dejligt der er lidt mere liv en 15.30 billedet :-)
SvarSletJeg der lider af kronisk udbrændthed/stress, kan bekræfte det med at gå fra første direkte til femte gear ikke er spor sundt for hverken krop eller sjæl, ej heller for en bil.
Jeg gør det desværre alt for ofte, nogle kan aflæse det, og siger det til mig, andre kan ikke se det.
Husk små skridt er at foretrække.
Karin, du har sikkert stor erfaring i at finde grænsen - eller at komme til at overskride den. Det er nok en on-going proces. Nogle kan kan man blive 'taget på sengen', hvor man egentlig troede en given aktivitet var mulig.
SletJa til små skridt :-)
Øv, at smerterne kom igen, men egentlig er det vel et godt tegn, at du synes du kan mere. Du finder helt sikkert mellemvejen og så er det godt, at du nu kan køre bil igen.
SvarSletLene, det er helt sikkert et tegn på, at jeg kan mere. Jeg øver mig i mellemvejen ;-)
SletKan godt forstå, at det er svært at holde igen, når du nu så gerne vil videre. Men kroppen er jo en fantastisk størrelse, den skal nok gøre opmærksom på, at du laver for meget. Hvor er det dejligt for dig, at du igen kan køre bil.
SvarSletMarianne, det er dejligt og en stor frihed at kunne køre bil igen. Du har så ret i at kroppen er viselig indrettet. Den reagerer, og det er godt.
SletTålmodighed er en dyd ;-) - men jeg forstår godt, hvorfor det kan knibe med at beherske sig.
SvarSletOg jo, det er et elletræ. Det er altid el, birk og hassel, der er skyld i forårspollenallergikernes lidelser.
Ellen, den dyd øver jeg mig på ;-)
SvarSletJeg googlede straks på el, da Eva havde foreslået det i den øverste kommentar.
Det er sjovt, at jeg først i år har lagt mærke til de små hunblomster, der hører sammen med raklerne på el og hassel. Og så blev jeg lidt klogere på forårspollen - synes altid det er birkepollen, der bliver talt om.