mandag, september 11, 2017

Tilbageblik.

Mit tilbageblik kommer til at gå mere end en uge tilbage for at få samlet op på det, jeg gerne vil huske.
Til næste år har jeg blogget i 10 år, og sommetider går jeg tilbage, fx her i blommesæsonen, for at se, hvad og hvordan jeg behandlede blommerne.
Jeg vil gemme det emne til senere og begynde med i går.

Chr og Johannes forældre skulle til en stor fest lørdag aften, og jeg skulle passe børnene hjemme hos dem selv.
Men vi fandt ud af, at forældrene ville blive vækket altfor tidligt på den måde. Så de kom til mig. Incl. rejsesengen, som Johanne sover i. Billedet er taget på et tidspunkt, hvor sengen er blevet til en hule. Og på et tidspunkt, da der var enighed om pladsen i sengen. Det blev der ikke ved med at være. Der er brug for guiding og mægling, men overordnet set gik det vældig godt.
Her til formiddag hørte jeg HJERNEKASSEN på P1 om dannelsesbegrebet. Meget interessant. Jeg vil gerne høre det igen. Jeg fik ikke fat i navnet (mit høretab) på gæsten, som er forfatter og filosof.
Men jeg kunne virkelig relatere de fem faser til mig selv og de to børn. Ifølge Keegans model (vedkommenede hedder sikkert noget andet? Hørte du det?) går vi igennem forskellige faser. Med min alder befinder jeg mig i den selvtransformerende fase, hvor vi (jeg) har opnået selvindsigt, åbenhed og ydmyghed og derfor ved, hvornår vi skal blande os eller trække os. Jeg må så indrømme, at min familie nok ikke synes, jeg altid er der. Men jeg prøver ...
Johanne er i den fase (2-6 år), hvor selvbilledet dannes. Barnet har brug for at blive bekræftet. Chr. er i gang med at glide fra den fase over i den selvkonsoliderende (6-12år)
Det var tydeligt ved sengetid, at han kan give slip på rutiner. Da det blev lidt kaotisk, fordi J. skulle lege og gemme sig, kunne jeg ikke finde ud af at læse godnathistorie, hvortil han svarede, at det behøvede jeg så ikke. Godnat-ritualet blev min sovesang adskillige gange. De første to vers af "Nu hviler mark og enge." De sov begge to ved 20 tiden. Johanne et kvarter før og Chr fem min. senere.
Jeg vågned allerede kl 04, Chr. kl 06 og Johanne kl 06.30. Formiddagen gik godt med en blanding af leg og Ramasjang på tv, indtil de blev hentet ved 10.30 tiden.
Jeg havde resten af dagen for mig selv. Jeg sov en lur på et par timer. Jeg fik renset en stor portion blommer, der kom i fryseren, læste avis og var på nettet og så Statsministrene på DR1 om aftenen.
Der har været virkelig mange blommer på mit træ i år. På de visne gren var de meget små. men ellers var de pænt store. Og for første gang i de mange år, har jeg ikke fundet en eneste orm.
Jeg har lavet marmelade og saft og snaps.
Snapsen holder længe. Jeg glemmer den. Men jeg eksperimenterer med og uden sukker. Fra 2015 uden sukker. 2016 med 50 g til 70 cl vodka. I går med 2 dl sukker. Den bedste, som var glemt i fire år, var med 3 dl sukker. Min nabo var inde til en prøvesmagning i forgårs. Det er uden tvivl årene, der tilføjer smag og kvalitet.
Nu er jeg ved at være træt af blommer for i år. Der er stadig en del på træet. Jeg skal have klippet og beskåret i visne grene af her i efteråret.
På Christians skole er høstgudstjeneste en årlig tradition.



Hvert barn medbringer en frugt, grønsag eller blomst.
Mit billede viser kun et lille udsnit.









Kirken var fuld af børn og lærere. Forældre og bedsteforældre var placeret i sideskibene.













Jeg sad sådan, at vi kunne kigge til hinanden.

Hele arrangementet var selvfølgelig tilrettelagt for børn, og de var også vældig disciplinerede det meste af tiden. Men tilsidst blev benene naturligt nok lidt urolige.








Jeg får ikke hele mit tilbageblik med denne her gang.
Jeg er inviteret til kaffe på Saksild Strand, som er Aarhus kommunes rekreationstilbud til borgerne.
Jeg skal besøge to kære mennesker, som tilbringer en lille uge der. Vi har talt om at bade, da stedet ligger lige ned til stranden. Nu får vi se ...
Jeg tager badetøjet med. Min bademakker er ude at rejse og kommer først hjem d. 19. sept. Det er svært for mig at komme afsted alene. Og det er jo noget pjat, men måske er jeg færdig med min vinterbade-karriere. Måske er Else så tændt, at hun smitter mig, når hun kommer hjem?









8 kommentarer:

  1. Lene Rachel Andersen hedder gæsten, du kan læse om hende her: https://da.wikipedia.org/wiki/Lene_Andersen_(forfatter)

    jeg havde også svært ved at høre navnet, for Peter LM taler hurtigt :-) Og jeg har ikke hørt udsendelsen, men kun lige de første minutter

    Hyggeligt med overnattende gæster, og tænk at du vågnede før dem, er det vanligt eller fordi du havde ansvaret for børnebørnene?

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, hvor skønt at du har navnet på gæsten i Hjernekassen. Tusind tak at du tog dig tid til at skrive det.
      Jeg plejer ikke at vågne så tidligt. Det var ikke pga af ansvarsfølelse. Mere den uvante situation med et barn i min seng og én i barnesengen ved siden af.

      Slet
  2. Den udsendelse ville jeg gerne høre, det lyder spændende. Det kan godt indimellem være svært at holde mening og gode råd for sig selv, men jeg øver mig. Det er hyggeligt med overnattende børnebørn, men man kan godt have brug for en middagssøvn bagefter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Marianne, det var en spændende udsendelse. Måske kan du finde den på nettet? Vi bliver måske aldrig færdige med at prøve at finde balancen - blande sig/blande sig ikke :-)

      Slet
  3. Begge brødrene Madsen er gode formidlere, så det må have været en interessant udsendelse - og Lene kunne hjælpe dig med det, du missede :-)
    Det bliver lidt spændende at se, om du kommer i gang med vinterbadningen igen.
    Dejligt, at børnebørnenes forældre har dig, så de kan få sovet ud efter en stor fest.

    SvarSlet
  4. Ellen, det er én af fordelene ved blogging, at få hjælp til en problematik :-) Dejligt at Lene gjorde det.
    Jeg er selv lidt spændt på, om jeg holder ved vinterbadning.

    SvarSlet
  5. Det er nu lidt sjovt, hvor meget vores liv ligner hinanden i de forskellige aldre. Her går vi og har så travlt med at være individuelle.....
    Min weekend lignede din, - dog passede jeg børnebørnene hjemme hos dem, vi lavede pandekager, boller i karry i så store mængder, at der også var til næste dag, når mor og far kom trætte hjem efter fest, var på legeplads og sang godnatsang.
    Jeg håber for dig, at du holde ved badningen, for det mærkes gennem skærmen, at det bringer glæde, når I følges ad.

    SvarSlet
  6. Eva, ja det er sjovt. Bedstemødres liv ligner hinanden. :-)
    Jeg tror, jeg holder fast i badningen :-)

    SvarSlet