mandag, oktober 02, 2017

Første badedag i oktober.

Morgenens regn og blæst var drevet videre, da jeg mødtes med Else ved Østre kl 10. Ikke et blad rørte sig, og søen lå, om ikke blank, så stille.
Vandet var 12 gr. i dag.


Jeg har fået anbefalet en gartner med speciale i træbeskæring. Ham ringede jeg til i dag, for at få mit blommetræ beskåret.
Jeg blev lige pludselig klogere, fordi jeg altid har "hørt", at blommetræer (og træer med stenfrugter i det hele taget) skal beskæres om efteråret. Nu fik jeg at vide, at det optimale tidspunkt er om foråret, når træet blomstrer eller er lige ved at afblomstre. Da kan træet bedst hele de sår, der opstår ved beskæring. Men egentlig skal et blommetræ ikke beskæres. Jeg har også haft overvejet, om det skulle fældes. Træ-manden vil komme forbi og vurdere det sidst på ugen, og så vil jeg følge hans anbefaling.

I eftermiddags var jeg på børnebiblioteket sammen med Johanne.
Senere stødte Chr og forældrene til.

Det er længe siden, jeg har været der. Da Chr og Mattias var mindre, var vi der tit for at lege.

Der er mange muligheder for at udfolde sig.
Klatring er en yndet disciplin.












12 kommentarer:

  1. Jeg har da også lige lært, at hvis man skal beskære et blommetræ, skal det vre lige efter høst af blommer! Det er ikke til at vide, hvad man skal regne med - jeg er spændt på, hvad din gartner siger.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, jeg er også spændt på det. Han forklarede, at stenfrugttræer er blødere, og de heler bedst, når de er i lægger an til at bære frugt.

      Slet
  2. Det lyder da som en kompetent gartner.
    Jeg holder så meget af biblioteker og alle deres fine og gratis tilbud. Nu har vi jo fået DOKK1 Aarhus, - et sandt slaraffenland for alle aldre.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, jeg har været i DOKK1 et par gange. Med og uden børn. Det er virkelig et dejligt sted med en skøn beliggenhed og mange muligheder.

      Slet
  3. Utroligt så hurtigt vejret skifter i denne tid, jeg synes stadigvæk du er sej, at du kommer i vandet.
    Jeg synes også, at biblioteker er et dejligtsted, både for store som for små.

    SvarSlet
    Svar
    1. Marianne, vejret skifter flere gange i løbet af dagen for tiden. Ja, vi er heldige med biblioteker.

      Slet
  4. Dit indlæg idag får dejlige minder til at vælde frem, når vinterbadningssæsonen startede 1.oktober, åh jeg elskede det!!
    Og hvor er det godt at vi har vore biblioteker som Marianne ovenfor siger både for små og for store. Kh Marianne (Nærum)

    SvarSlet
    Svar
    1. Marianne fra Nærum, du har også været vinterbader, forstår jeg. Fra Vedbæk måske?
      Mon vi kender hinanden? Jeg boede engang i Nærum på Langebjerg.

      Slet
    2. Det er dog morsomt at høre at du har boet her i Nærum! Det gør jeg også nu (i en lang bygning overfor Gymnasiet) Men da jeg var vinterbader var det fra Skodsborg strand, fordi jeg dengang min mand levede boede i Skodsborg, og jeg savner ham og vinterbadningen!!!!!! Min mand døde i dec. 14. Kh Marianne

      Slet
    3. Tak for dit svar Marianne. Jeg ser det først nu 2. nov. Det er synd for dig, du har mistet din mand.

      Slet
  5. Du er så sej og så fik jeg ikke kommenteret på dit forrige indlæg. Betty, jeg blev så glad for at du gjorde det. Min mor gjorde det ikke, og først bagefter blev vi så kede af at hun ikke havde sagt noget, for hun havde haft brug for støtte med vores far. Så nej, hvis man er vant til en handlekraftig mor, så tænker man at hun da nok siger til. Dine døtres sætning vil jeg tage med mig.

    SvarSlet
  6. Lene, tak fordi du deler din erfaring om din mor. Der kan være mange grunde til, vi ikke beder om hjælp. Men der er ingen tvivl om, at det er værdifuldt, både for den der får hjælp og for den, der giver.

    SvarSlet