På Christians skole i 0. klasse forudsætter man, at alle børn kan læse fra dag et.
Hver dag hjemme skal en voksen gå læsebogen igennem med barnet.
Mens man peger og siger ordet, skal barnet gentage det.
Efter et par gange, kan Chr den tekst udenad. Det handler så om ikke at få for travlt, men pege på det rigtige ord.
Jeg tror ikke, Chr. kan genkende de ord, vi læste i går aftes i en anden sammenhæng. Men det kommer sikkert.
Om fredagen læser hvert barn for læsekonsulenten, som skriver en lille kommentar til forældrene.
De går på biblioteket og får byttet deres læsebog til en ny. Indtil nu har det været serien med Læsefidusen.
Chr. er meget optaget af det. Jeg synes også, det er spændende, og en ny metode i forhold til dengang mine børn gik i skole.
Læse-højt-godnathistorien skulle være en af Normerne-bøgerne af Jan Kjær. En meget drabelig og begivenhedsrig fantasi.
Storebror Marcus (10 år) deler sammen med sin far interessen for fisk og fiskeri, hvad der ses tydeligt på plakaterne på hans værelse.
De to er i gang med at læse Den Gamle Mand Og Havet.
Jeg var lidt spændt på, om han ville have mig til at læse højt. Det ville han gerne.
Det er længe, længe siden, jeg har læst Hemmingway. Den var mere spændende og velskrevet, end jeg huskede, og jeg kom til at læse mere end de par siden, der var aftalt.
Den må jeg have genlæst.
I dag var der studerende på badebroen i færd med at tage vandprøver og prøver fra søens bund.
Det er godt, der bliver holdt øje med kvaliteten.
Da hverken Else eller jeg kan mødes på fredag, blev det til et onsdags-bad i denne her uge.
Jeg fik forklaret, at det var muligt uden mikroskop at sige, at søbunden er iltfattig. Det er ikke så godt.
Alle andre data skal analyseres på forskellig måde. Men det hører jeg nok ikke noget om.
Hmmh ... jeg har læst virkelig meget altid, men har aldrig læst Hemmingway. Jeg har en ide om, at han er lidt tung at læse, men det er måske bare (endnu) en fordom? Hvis jeg skal læse noget af ham, hvad anbefaler du så, at jeg begynder med?
SvarSletEllen, jeg havde skrevet en længere forklaring til dig, men den blev væk?? Jeg synes, Hemmingway beskriver tanker, stemninger og naturscenerier på en meget levende måde. Handlingen skrider meget langsomt frem. Jeg vil nok begynde med en novellesamling.
SletHvor er det hyggeligt med aftenritualer. Ja, det helt andre måder der lærers på end da vore børn gik i skole, og det er måske meget godt. Det lyder så dejligt, at læse Hemmingway med en 10 årig, hvad skal det ikke ende med 😊
SvarSletMarianne, jeg blev også overrasket over, at en 10 årig gerne vil høre oplæsning af Den Gamle Mand :-)
SletDejligt med godnatlæsning. Jeg er lidt rystet over, at der i min indskolingsklasse (0. - 2.) kun er ganske få (3!), der får læst godnathistorie. De klarer sig i stedet med egen ipad. Dét kommer til at gå ud over både læsning og ordforråd.Jeg siger det bare.
SvarSletEva, det overrasker mig virkelig meget, at der er så få, der får læst godnathistorie. Du ser resultatet af det, når børnene har et manglende ordforråd. Jeg synes det er meget trist. Jeg synes også, det er synd, der går en hyggestund og kontakt tabt der på sengekanten.
Slet