Så gik alle hverdage ...

Tavsheden her på bloggen skyldes ikke forkølelsen, som jeg skrev om sidst. Jeg har ikke været voldsomt forkølet. Det mest generende har været, at min nattesøvn blev forstyrret af hoste. Det er faktisk ret trættende at hoste, men nu har jeg haft to nætter uden.
Ellers er ugen gået godt.

Formiddagens badebillede viser, at der ikke er mange blade tilbage på egetræerne. Det ses også, at solen ikke rammer Østre søbad så tidligt som kl 10.
Vandet var 9 grader, og der var næsten vindstille. Vi var heldige efter flere dage med regn og rusk.

Lidt længere henne langs søen så der sådan ud:

Da jeg i eftermiddags, efter at have afsøgt flere områder på Christians skole, både ude og inde, endelig ramte det rum, hvor fire drenge sad intenst optaget af et spil, var der ikke ligefrem den store begejstring for at følge med mormor.

Det var den dag, hvor man måtte have et stykke legetøj med hjemmefra.

Situationen opløste sig selv, da en anden dreng også blev hentet, og vi begav os hjem til pandekagebagning og billedlotteri.

Det var straks værre i tirsdags, da jeg hentede Mattias. Jeg var nået helt hen til skolen, før jeg opdagede, jeg havde glemt husnøglen, og der var en lille times tid til min datter kom hjem.

Heldigvis mødte han mig med ordene "Må jeg godt blive lidt og lege med Tristan?"

Gymnastiksalen var åben for leg og ungerne hang rundt om i ribbene, mens de ventede på, at Stefan fra sfo skulle tage nogle redskaber frem.

Det fryder en gammel fysioterapeut at se, hvor aktive børnene er, når der er fri leg.
Vel kan de lide at sidde ved en skærm, men de kan også godt bruge kroppen. Jeg håber, de bliver ved med det.

Tiden gik hurtigt, og der er altid én, der kan bruge en mormor-hånd. Jeg syntes, det var sjovt at være midt i.