Vi sluttede af med en koncert i Struer kirke i går eftermiddags kl 16.
Mon der overhoveder kommer publikum en mandag eftermiddag på det tidspunkt, snakkede vi om?
Det gjorde der. Og de klappede meget :-)
Den koncert er en motivation igennem alle øvelser og årsagen til, at de to dirigenter skiftevis pisker og stryger os med hårene.
Det foregår i en atmosfære med en masse sjov og latter.
Erling Lindberg stod for de klassiske ting og Sisse for de rytmiske.
You raise me up (vi havde en solosanger blandt deltagerne, og han sang første vers) og Canticorum Jubilo kom til at lyde vældig godt og kraftfuldt.
Og Sisses Sneglespor var sjov og fuld af mærkelige lyde.
Alberte Windings Lyse Nætter er så fin og flot.
Det samme synes jeg om Rylerne af Erling Kulberg. Jeg får helt lyst til at se, hvordan rylerne laver hvid sol.
Tallene hører ikke med i lydbilledet.
Vi skulle lave lyde som på en havegang en sommerdag.
Som optakt til Sneglespor. Det lød godt, men aldrig ens fra gang til gang, hvad det heller ikke skulle.
Vi sluttede af med en lækker middag i går aftes og underholdning af de kursister, der havde noget ekstra på hjerte.
Blandt andre også de to undervisere.
Vi gjorde et lille stop inden vi helt forlod Nr. Nissum.
En lokal mand, der var dagkursist, havde fortalt, hvordan en sti gik gennem hans mark ned til vandet. Det er et offentligt sted på den måde, at der er badebro, shelter og toiletbygning.
Det var helt vidunderligt at gå under 'tag' og i skygge af store gamle træer.
Vi havde håndklæder med, så vi kunne bade.
Det varme vejr indbød til det, og vandet var så klart og fint, men der var sådan nogle skarpe sten.
Ved Vesterhavet er stenen afrundede og til at gå på. Det var de ikke her.
For enden af broen lå en lang kano.
Men vi soppede lidt og det var dejligt.
Tak for din dejlige beretning fra dit ophold. Har nydt hvert et indlæg.
SvarSletJeg får ikke altid læst lokalsprøjten om hvad der sker her og der, havde jeg været klar over i skulle synge i Struer Kirke var jeg kommet forbi.
God onsdag til dig, måske har Silkeborg fået lidt vand, måske kommer der lidt vand, P4 Midt/Vest siger den østlige del af området vil få regn.
Karin, jeg kender godt det med lokalavisen :-) Det kunne have været sjovt, hvis du havde været til koncerten, og hvis vi havde kunnet finde hinanden.
SvarSletVi fik kun en lille anelse væde i går.
God onsdag til dig.
Det er skønt at høre om dit højskoleophold. Og jeg håber, at jeg kommer til at opleve noget lignende engang.
SvarSletJeg er lige hjemvendt fra Bornholm. Vi havde en HEL dag med regn. Masser af regn. Og det var så fint. Resten af tiden sløret sol og skønne temperaturer. Det trængte vi til efter al den varme. Jeg nød det i fulde drag.
Eva, det var dejligt, du kunne nyde vejret. Regnvejret, som vi går og sukker efter. Men vi vil helst have godt vejr i ferien. Og i dit tilfælde blev regnvejr så til godt vejr :-)
SvarSletMens jeg stadig arbejdede, tænkte jeg også, som du gør, at jeg ville på højskole engang. :-)
Det gør du sikkert, når tiden er til det.