onsdag, juli 18, 2018

På besøg i prærievogn.

Det lykkedes mig at finde frem til Gammel Rye Teltplads  uden gps i eftermiddags. Ingen af de tre Gl.Ry borgere, jeg spurgte om vej, vidste hvor det var.
Teltpladsen er ikke en campingplads i gængs forstand. Det er ganske vist muligt at komme på toilet og at få adgang til vand, men ellers er der ingen faciliteter.
Til gengæld er der meget roligt og på ingen måde overfyldt.

Det er her min familie har tredje overnatning på prærievognsturen.














Det første, og derfor også det vigtigste, børnene ville vise mig, var 'deres' heste.
De hedder Boy og Jonatan.
Alle heste er nordbagger. De er meget rolige, og de er vant til at gå de ruter, som turen går.






Gudenå løber tæt forbi pladsen, der er et yndet overnatningssted for kano - og kajakroere.

Man skal skynde sig op af vandet, når der kommer tre kanoer for at komme i land.







Det var dejligt at se, hvordan børnene på pladsen legede sammen. Og løb ud og ind hos hinanden.
Der blev sendt fire prærievogne afsted samme dag. Ikke på samme tidspunkt, men de kommer alle til samme overnatningssteder, hvor der er fold til hestene.
De voksne er på ingen måde på daseferie. Udover at køre hestene, skal de sørge for, at de får vand flere gange om dagen. De skal sadle af, vaske og strigle og fodre og endelig lukke dem på fold.
Jeg kan godt forstå de var glade for, jeg kom med ris og boller i karry.
Firmaet DitEvent er arrangør af prærievognsturene.

Det var tydeligt at børnene trivedes i de primitive omgivelser.
Christian tilbød mig at sove i vognen, men jeg var nu glad for at komme hjem til min egen seng. :-)













6 kommentarer:

  1. Godt du fandt frem, for sikke en dejlig oplevelse du fik.
    Der er mange spændende og anderledes måder at holde ferie på. En ting der er vigtig at gøre op med sig selv er, om det er dase eller en aktiv ferie ferieform der passer til familien, for som du skriver her, er det ikke en dase ferie. Vi har jo alle forskellige måder at slappe af på.
    Dejlige billeder.

    SvarSlet
  2. Karin, det var godt, jeg endelig fandt dem. Du har ret. Der er mange måder at holde ferie på.
    Vil man dase og ingenting foretage sig? Vil man bade dagen lang, eller på museum i en storby? Der er ingen tvivl om at mine børnebørn, i den størrelse de har nu, trives godt i naturen.

    SvarSlet
  3. Sikke en spændende måde at holde ferie på for børnene! Men der er altså noget at se til for de voksne med heste, der skal have vand, foder og hvil.
    Det var sødt af Christian at tilbyde dig at sove i vognen, men jeg kan godt forstå, du valgte at tage hjem.
    Så smukke billeder du har taget!
    Da jeg var barn, var nogle af mine bedste ferier, når vi tog rundt i landet med telt og levede helt primitivt.

    SvarSlet
  4. Gitte, tak for ros til mine billeder. Det er sjovt, du også har holdt primitive ferier i telt , da du var barn. De voksne siger nu på fjerde dag, at de er ved at finde ud af det :-) og om et par dage er ferien slut.

    SvarSlet
  5. Sikke da en skøn ferieform. Og dejligt alternativ til hverdagen.

    SvarSlet
  6. Eva, det er milevidt fra hverdagen og dejligt at opleve.

    SvarSlet