Kartoffelsjov og tørkealvor.

Jeg er slet ikke begejstret for sommervejret mere. Sådan har jeg haft det længe, men det er selvfølgelig dejligt, vi kan være udenfor, mere end vi plejer.
Min nabo fortalte i eftermiddags, at bondemanden, på en stor gård i nærheden, græder. Han har omkring 500 køer, og der er ikke græs og hø nok til dem. En del af dem skal nok sendes til slagteriet. Det er så sørgeligt.
I mit lille univers er fordelen, at der ikke er så meget havearbejde at gå i gang med. Jeg vander i krukker og altankasser og enkelte planter i haven.

I går var Chr her en times tid. Vi gik i gang med at grave kartofler op. Eller det kan man vel ikke sige, for den håndfuld han sidder med er dyrket i kartoffelspanden.
Det var i begyndelsen af maj, vi lagde tre kartofler i spanden. Jeg har fulgt brugsanvisningen. Alligevel synes jeg udbyttet er ringe.
Der var mange små.
Johanne lagde dengang en enkelt kartoffel i jorden mellem nogle stauder. Den har givet flere og større kartofler.

Ikke desto mindre så fik vi nyopgravede kartofler til frokost.
Med smør og flagesalt. Og selv for en ikke-kartoffelspiser, smagte de godt.

På spørgsmålet om han måtte få ketchup til, svarede jeg, at han skulle smage først uden, fordi nye kartofler har sådan en meget fin, sart smag, som ville forsvinde helt i ketchup.
Da han havde smagt den første, spiste han glad videre og spurgte ikke igen :-)

Min nabo var her i eftermiddags. Vi drak te og Martini Rossi med masser af isterninger, mens vi snakkede om det, at vi ikke lægger så mange planer mere. Men at vi nyder dagen og nuet.
Det kommer af sig selv med alderen.
Vi var også forbi et par sange fra dengang omme i 1969. Min nabo er fx meget glad for Joni Mitchell - Both Sides.
Jeg kendte den ikke, men så er det herligt at tage computeren frem og finde den på Youtube.
Det er en fin melodi, og den bliver sunget smukt af Joni Mitchell, men jeg synes teksten er alt for sørgmodig.
"I really don't know clouds eller love eller life"
"It's life's (love's) illusions I recall"
Det er da en trist konklusion at komme til, efter min mening. Mon ikke hun var meget ung dengang? Måske har livet senere givet hende andre erfaringer, så det hele ikke føltes som en illusion. Vi havde også fat i Petula Clark med Thank You af Martin Schneider - Jack Fishman. Den går jeg med :-)

Apropos planer eller ej. Jeg har et par planer, jeg glæder mig til her i juli. På onsdag skal jeg på højskole i Nr. Nissum. Jeg har været der flere gange, men ikke for et år siden. Vi er tre, der følges, og jeg er sikker på, det bliver hyggeligt.
Sidst i juli og først i august står der Vorupør i kalenderen. Det sted er altid et hit for mig. Jeg har fundet en lille to-værelses lejlighed, så jeg kommer til at bo for mig selv. Chr. har tilbudt, jeg må sove sammen med ham, og det er jo rørende, men med tre børn i huset, så ved jeg, at jeg får brug for at kunne trække mig tilbage. Vi kan alligevel ses, og jeg kan babysitte en aften eller to, hvis forældrene vil ud på egen hånd.

For et par dage siden prøvede jeg for første gang at lave padrón peberfrugter.
De små grønne peberfrugte er lidt bitre, hvis man spiser dem i rå tilstand.
Hvis man steger dem på panden i olie og vender dem undervejs, så bliver de milde og lækre. De drysses med salt og spises lune. Man kan holde i den lille stilk og bide af den og undgå kernerne, hvis man vil det. Min datter spiste dem med.

Nu vil jeg gå ud i haven og vande de udvalgte. Morgenfruerne er kommet i den kategori. De står under blommetræet og er i skygge noget af tiden, men alligevel lider de under varmen og blæsten.
Jeg elsker morgenfruer. De hører sommeren til.