I går var der linet op til fødselsdag i prærievognen.
Johanne fyldte fire, og familien var den første (af de ialt fire familier på prærietur), der satte afsted fra lejrpladsen ved Sletten i nærheden af Himmelbjerget.
Her er de ankommet til Funderholme, hvor lejrpladsen ligger lige bagved rideskolens stalde. Bedsteforældre, fætre og kusiner var inviteret til saftevand, boller og kagemand sammen med de øvrige prærievognsfolk efterhånden, som de kom på plads.
Der blev pakket gaver ud, og der blev leget.
Der blev spist boller.
Og kagemand.
Det var en dejlig fødselsdag. Men meget varmt for mig. Jeg holder mig helst til skyggen.
På denne her lejrplads var der ingen skyggefulde træer, som der var, da jeg var på besøg på tredjedagen. Men inde i prærievognen var der skygge og dejligt at opholde sig.
'Badeværelset' så sådan ud:
Toilet i det lille A-hus.
Håndvask med rindende vand på det lille bord i forgrunden.
Igen var jeg glad for at vende hjem til mit eget badeværelse og en tiltrængt middagslur.
I dag er familien vendt hjem fra en ferie, de har været meget glade for. De har været sammen i dage fyldt med nærvær. Børnene har leget uafbrudt ude i naturen.
Christians svar på spørgsmålet om, hvad der havde været det bedste ved turen, var, at det var de nye venner, han havde fået.
Det ville jeg have elsket at prøve sammen med mine børn :-) Skøn ferieform og tillykke med den den unge dame, sikke en fødselsdag :-)
SvarSletSådan tænker jeg også, Lene, i forhold til dengang mine børn var små.
SvarSletTak for fødselsdagshilsen :-)
Så er det, at man godt vil 'ofre' sig lidt, også en anden gang, for sine børn, når man oplever hvor stor en oplevelse det er for dem at foretage sig den slags ting sammen med forældrene.
SvarSletJeg bliver helt rørt, - hvor er det skønt, at børnene får lov at opleve det (og de voksne også).
SvarSletTillykke med den store Johanne.
Fantastisk måde at fejre 4 års fødselsdag. Johanne har så mange dejlige minder med fra denne skønne tur, som vil blive husket.
SvarSletEt forsinket tillykke til og med Johanne.
Det er da en fantastisk måde, at holde ferie på, sikke oplevelser at få sammen. Forsinket tillykke med Johanne.
SvarSletHvor er det en dejlig måde at holde ferie på! Når jeg læser dit blogindlæg, mindes jeg min barndoms primitive campingferier, som var nogle af de hyggeligste i mit liv.
SvarSletEva, Karin, Marianne, Gitte, tak for jeres kommentarer og lykønskninger til Johanne. Det var en dejlig fødselsdag :-)
SvarSlet