En anden slags vintervejr.

"Hvis Else (min bademakker) melder afbud i dag, så bliver jeg ikke ked af det", sagde jeg til min datter, da hun ringede i morges.
Når jeg kiggede ud i haven, var græsplænen hvid, og den evindelige regn havde forandret sig til slud.
Det var ikke et syn, der indbød til udendørsliv. Men jeg var sikker på, vejret ikke ville få Else til at aflyse. Heller ikke jeg,

Det var allerede begyndt at klare op, da vi mødtes kl 09.15.
Efter badet var vi enige om, at det havde været en skøn dukkert.
Det sjove var, at Else faktisk havde overvejet at aflyse i morges. Ikke pga af vejret, men al forberedelse i forbindelse med fire børnebørns besøg i resten af vinterferien.
Arbejdet skrider frem ude på Østre. Hvad det lige præcis er, jeg ser, ved jeg ikke. Sikkert noget forankring af en slags.
Inden vi gik derfra, var der blå himmel.

Christian og Johanne er sammen med deres forældre og familien på deres fars side på Skallerup Klit Feriecenter. Det må være noget nær det perfekte sted at opholde sig i det her ustabile vejr.
Jeg tænkte på Nr. Vorupør i går med den voldsomme blæst. Jeg ville godt have været der. Det er så specielt og stort, når havet viser sig fra sin barskeste side. Selv om jeg overvejede at køre derop, så valgte jeg det alligevel fra. Jeg havde så travlt i sidste uge, så jeg trænger til at slappe lidt af herhjemme.

I en have i mit nabolag så jeg det her usædvanlige syn for nogle dage siden.
En morgenfrue i fuld blomst sammen med erantis.
Ikke underligt, hvis planterne bliver forvirrede over det lune vejr, vi har i februar i år.

Tænk, hvis februar havde været som - ja, det er nok mange år siden, men dengang der var frost og sne.
Hvis al den regn var faldet som sne, og stormen havde flyttet rundt på snemasserne. Så var vi nok sneet inde.

Hvorfor mon der egentlig var sat snehegn op på markerne i min barndom? Sneen føg vel rundt alligevel?
Nå, det må jeg spørge min bror om.