Sådan gik hjemturen fra børnehaven.

Hvad skal rygsækken så indeholde, når jeg skal hente en femårig, der allerede fra morgenstunden spurgte sin mor, om hun ville sige til mormor, at hun gerne ville hentes i bil?
Jeg kan gå over til børnehaven på fem-syv min. Jeg vil gerne gå den lille tur. Jeg synes også, det er fuldstændig overflødigt at starte bilen for at køre den omvej, det er for tiden, pga af Nordskovvejen.
Men det er heller ikke sjovt at møde et barn, der er negativ, så snart hun ser mig.
Børnene er altid på legepladsen til kl 14. Når jeg er der 13.45, går det let, for udetøj og støvler er allerede en del af påklædningen.
Jeg var der 13.44 :-) men ak! Legepladsen var tom, og hyggelig indeleg var i gang. Pædagogerne sagde, det havde været for vådt ude, og børnene frøs.

Johanne var interesseret i indholdet i min rygsæk (lakridssnørebåndet var gemt til nødstilfælde)
Den vigtigste i rygsækken var Bimse. som engang var mine børns legebamse.
Bimse skulle lære at finde vej til mormor.
Der var lidt proviant og en lille rød bil.

Vi har fået udetøjet på og er kommet ud på den anden side af hegnet omkring børnehaven.
Det er tydeligvis ikke en glad Johanne, og Bimse hænger og dingler.

Så hjælper det på energien at få smoothie fra den lille tupperwarekande.












Og inden længe er alt til glæde vendt.
Bimse skal lære at finde vej.

Der blev ikke tid til at spise æble- appelsinbåde, men den lille røde bil var vigtig.
Den kunne ikke bare køre. Den kunne både flyve og sejle.
Jeg elsker den fantasi, børn har.

Så snart vi var indendøre hos mig, fandt hun det lille dukke-testel, for nu skulle Bimse spise :-)

Herefter legede hun i lang tid, mens jeg sad og læste. Hun snakkede meget i den leg. Jeg blandede mig ikke, men nød lydene og aktiviteten.
På et tidspunkt fandt hun mine dvd'er frem og valgte, vi skulle se Teletubbies.
 Jaaeee Teletubbies! Det er vist flere år siden, vi har set den, men de er stadig aktuelle og sjove.
Vi så også Paw Patrol på Ramasjang.

Da vi skulle hjem til hende ved 17 tiden, var jeg klar til bilen. Det var hun også.
Jeg spurgte på et tidspunkt, om ikke det var en dejlig gåtur, vi havde haft. Det syntes hun, 'men det var nu også dejlig at blive kørt i bil', sagde hun.

Jeg tænker sommetider, jeg ville ønske, jeg havde haft mere tid og ro, dengang mine børn var små. Da var det mere kommando, når de ikke ville det, vi skulle. Nu ser jeg, at modstand ofte opløser sig, når der gives anerkendelse og tid. Det er mine døtre gode til.