mandag, februar 10, 2020

PYT KNAP

På Johannes værelse ligger PYT-knappen mellem nogle andre ting.

Jeg kom til at tænke på den forleden dag, da jeg sammen med min nabo gik ud af hold-salen efter træning. Op på siden af os kom en anden kvinde, og idet hun hurtigt gik forbi, sagde hun smilende "Jeg føler mig så langbenet, når jeg ser jer to."
Åh, skal jeg nu mindes om det igen, tænkte jeg.
Jeg har korte ben. Irriterende korte ben. Bukser skal altid lægges 8-10 cm op. Men bortset fra det, så er det heller ikke særlig smart at være kortbenet.
Det var jeg meget bevidst om, da jeg var ung.
Og den formiddag dukkede en episode op i min erindring. Jeg har været 19 - 20 år og var i gang med fysioterapeutuddannelsen. Det var en gymnastiktime. Vi skulle bl.a. udarbejde programmer og øve med hinanden. Jeg var genert, så det var ikke min favoritdisciplin. Så kom den flabede dreng i klassen 'tilfældigvis' hen til mig "Synes du ikke, det er ærgerligt, at vejvæsenet har lagt vejen så tæt på din bagdel? Tø-hø"
Det var ikke spor sjovt!
Det sjove eller underlige er, at den bemærkning sidder så fast i min hukommelse. Der skulle gå mange år, før jeg kunne fortælle den vittighed. Den havde såret mig og sat ild til mine mindreværdskomplekser. Da vi havde 50 års jubilæum fortalte jeg episoden. Han blev tavs og så forvirret ud og havde sikkert glemt alt om det.
"On the pleasures of no longer being very young," hedder en novelle af Chesterton, som jeg lige har genlæst. En af glæderne ved ikke at være meget ung, er, at sådan nogle drillende, mobbende bemærkninger ikke gør ondt mere, men der er stadig en øm plet, der kan aktiveres.
Så det var let for mig at tænke PYT forleden dag.

4 kommentarer:

  1. Det er underligt hvordan nogle bemærkninger kan sætte sig så fast og den pågældendes reaktion viser, at det faktisk ikke er noget, der har været lagt en dybere mening i.
    Jeg er desværre af natur sådan, at jeg vender og drejer folks bemærkninger, jeg er dog blevet bedre til at lade dem flyve væk igen.
    PYT knappen er god at mestre. Og den novelle lyder da læseværdig.

    SvarSlet
  2. Nogle mennesker har det sådan, at drillende, mobbende bemærkninger glider af som vand på en gås :-) Det gør livet lettere. For mig er det også blevet langt lettere.
    Pyt og en latter og forståelse for, hvorfor nogle har brug for at sende spidse kommentarer ud.
    Chesterton levede fra 1874 til 1936 og var teolog, filosof og forfatter. Bl.a. forfatter til "Father Brown" Jeg kan godt lide overskriften på den novelle, men jeg synes ikke, han er relevant på særlig mange område, når det handler om at blive og være gammel nutildags.

    SvarSlet
  3. Jeg har også fået serveret et par bemærkninger, som virkelig sårede mig, og hvor jeg senere har fundet ud af, at de ikke var ondt ment, men det viser bare både hvor forsigtig man skal være som afsender og hvor meget vi andre skal huske den pytknap, så vi ikke går og bærer unødigt nag i årevis.

    SvarSlet
  4. Ellen, jeg kommer til at tænke på det indlæg, du havde om perception for nogle dage siden. It's all about perception.

    SvarSlet