fredag, maj 15, 2020

Allerede fredag igen, igen ...

Allerede fredag igen!
Jeg vågnede allerede før solopgang i dag, og tænkte jeg ville gå en tur i Vejlby Mose for at nyde, når solen stod op. Skyerne ville ikke rigtig tillade solen at komme frem, men der var dejlig morgenstemning og fuglesang.
Der lettes på corona-restriktionerne i samfundet. Og hos mig. For første gang i to måneder hentede jeg Christian i skolen. Jeg stod ude ved porten sammen med andre forældre og bedsteforældre og ventede. Ikke at det er forbudt at gå ind, men vi tager den lidt langsom. Vi lavede pandekager, og alt var godt, som det plejer. Han hører til de børn, der får irriteret hud på hænderne, især knoerne, af den hyppige håndvask, så der skal smøres med fed creme.
For et par dage siden havde en af 'syngepigerne' (vi, der står udenfor og synger med Philip Faber kl 9) fødselsdag. Hun fyldte 70, og vi havde lavet en lille surprise med flag, fødselsdagssang og en flaske vin. Eftersom vi står på min græsplæne/indgang, var det meget nærliggende at invitere på et glas blommesnaps. Det var rigtig hyggeligt.






Johanne var hos mig lørdag formiddag. Vejret var fint og vi var ude i næsten to timer. Vi var på taget af sygehusets parkeringshus. Det lyder måske kedeligt, men det er det ikke. Der er god plads (ingen biler sådan en corona-lørdag) og der er udsigt til forskellige sider. De to små bimser, som hendes mor legede med, da hun var barn, er selvfølgelig med.


Vi var på specialskolens legeplads. Der var ikke spærret af, og rutchebanen var helt anderledes, så det var sjovt

Bagefter gik vi hen på Langsøskolens legeplads. Der var  heller ikke spærret af, men var vi kommet fra Langsøstien, var vi blevet mødt med et adgang forbudt skilt.
Så???
Vi var der ikke så længe, men gik hjem til mig og spiste majskolber til frokost og åbnede tv for at se Ramasjang.

Jeg var til mors-dags-hygge hos Mattias og hans forældre. Jeg kommer også indenfor i deres hus nu. På et tidspunkt var vi ude og spillede Kongespillet.

På vejen hjem kom jeg forbi marken med mælkebøtter og køer. Et kønt syn efter min mening.











6 kommentarer:

  1. Det er altså dejligt, at man ikke længere skal gå rundt og kigge lidt skræmt på hinanden, men kan være sammen. Selv om det er på lidt andre betingelser, er det stadig bedre!
    Køer på en mark er altid et skønt syn. Der findes ikke noget mere dansk, selv om man reelt kan se det mange steder i verden :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er langt bedre, ja. Men der er hele tiden nye tiltag, vi skal vænne os til. Det kan vi også sagtens. Det er værre med de små. Jeg håber, de ikke får en tvangsneurose over tid og vil vaske hænder hele tiden. At de bliver bakterie/virusforskrækkede. Men det skal vi selvfølgelig være i et vist omfang. Det skal bare ikke tage overhånd.
      Jeg elsker køer på marken. Jeg synes koen er et dejligt dyr, der bliver skældt ud ganske ufortjent. De er bare så svære at fotografere. De går hele tiden hen imod mig. Der var også to, der stod op et øjeblik efter, det billede var taget :-)

      Slet
  2. Så mange dejlige oplevelser både sammen med den nærmeste familie og med gode venner.
    Det med at finde mulighederne for leg har været udfordret her i denne Corona tid. Men dejligt der du åbnes lidt døre. Både mht. legeaftaler og det at vi igen må kramme vore børnebørn.
    God weekend til dig og dine.

    SvarSlet
    Svar
    1. Karin, vi har brugt med at køre ud i skoven - i hver sin bil, og så gå tur og lege med afstand. Men nu letter det heldigvis. Så håber jeg bare, smittetrykket ikke stiger.
      Jeg kan ikke kommentere på dit indlæg om det første skridt. Måske noget skal genåbnes efter pausen? Jeg har lagt en kommentar på dit indlæg "Armene flagre"

      Slet
  3. Jeg nyder også, at der åbnes lidt op nu. Hvor har vi savnet at kunne gøre mange ting. Det er dejligt at læse, at du har hygget dig med dine børnebørn.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er dejligt, der åbnes for mere og mere :-)

      Slet