søndag, december 05, 2021

Endelig kortvarigt vintervejr.

 Sneen bragede ind over os første morgen i december. Jeg vil jo gerne have sne, så ingen klager fra mig. Jeg måtte dog aflyse min formiddagstur til Mattias' skole, hvor der var juleklip. Jeg kunne nok godt være kørt, men når det ikke er nødvendigt, vil jeg ikke fylde op på vejene. Om eftermiddagen skulle jeg hente Chr og Johanne i skolen, fordi forældrene havde et ærinde i Vorupør. Men de aflyste deres aftale, så jeg havde 'fri'. 

Tilbage var en middagsaftale hos min gamle kollega. Hende med de mange flettede julehjerter. Da det viste sig, det var hendes tur til at lave mad, ville vi gerne vente, til hun havde pyntet med hjerterne. Det havde hun så 1. december. Jeg har ikke tidligere lagt mærke til rækken øverst i billedet med de flettede fugle. Der er så utallig mange hjerter på række efter række under stueloftet. Det er så fortryllende at se på.
Hendes mand har bedt om, der ikke kommer flere nye hjerter. Det har hun tænkt sig at efterkomme. 
Det var holdt med med at sne, da jeg kørte afsted ved 18 tiden. Vi holdt ikke øje med vejret i løbet af aftenen, men der var faldet et pænt lag, som var frosset fast på bilruderne. Men det gik fint med at skrabe og køre hjem.
Næste dag skinnede solen. Jeg gik en tur ned til Havnen og Papirfabrikken. Her er der blevet en helt anden udsigt over Remstrup å til det nye byggeri på Søtorvet. Før var der parkeringsplads og en lav stor bygning med Kvickly, så det var ikke fordi, det var en attraktiv udsigt. Men de store huse virker så massive. Byggeriet er ikke helt færdigt. I byggefasen er det trist at se på. Når det er færdigt, bliver det sikkert godt. Men husene bliver ikke mindre ...
Jeg har sådan en slags snekæder til at spænde under mine sko. 
Indendørs på butiksgulve kan de være glatte, opdagede jeg
Men de fungerer godt ude. Jeg kan mærke, de griber fat i sne og is. Det var også nødvendigt, for boligforeningen havde ikke sørget for snerydning. For første gang, i alle de år jeg har boet her.
 I dag er sneen stort set væk.




Jeg gik en lang tur langs Silkeborg Langsø ud til motorvejsbroen. Den gamle ringvejsbro bagest i billedet skal afløses af en ny bro, der skal op i højde med motorvejsbroen. Indtil den er færdig om et par år, er der bygget en fin bro til gående og cyklister. Vi andre, der kommer kørende, skal finde alternative veje. Det skulle være så godt at bryde de gamle vaner :-)

For et par dage siden fyldte Mattias 10 år. Den dejlige dreng. Der var stadig sne i haven, og børnene trillede nogle store snebolde, der blev sat oven på hinanden til et par snemænd.
Der er ingen i familien, der synes, jeg skal undlade at lægge billeder op på blog og facebook. Jeg selv er blevet lidt tilbageholdende med det. Vi ved ikke, hvordan vi (de) vil se på det om fx 20 år. Måske er det ok, fordi der ligger billeder alle vegne? Måske er det ikke?
For nogle dage siden, var jeg på Aros sammen med Pia for at se en udstilling med William Turners værker. Vi havde ikke så meget tid, så jeg vil vende tilbage engang i januar. 
Han blev født i 1775 og havde et åbenlyst talent som barn, så allerede som 14 år begyndte han på Royal Academy. Han var optaget af bl.a. meteorologiske fænomener. Billedet her er fra 1798. 
For mange år siden så jeg  en udstilling på Tate Galleri i London, som er Turners museum. Jeg var meget betaget af hans billeder dengang. 











Her er det samme motiv som længere oppe i indlægget. Jeg har bare vendt ryggen til de store, nye bygninger.

 

4 kommentarer:

  1. Sikke et herligt sted at sidde og indtage et måltid mad - altså bare ikke, når det er det store kolde bord, som det må siges at være lige nu ...
    Jeg har i mange år været meget betaget af Turner og hans enestående evner til at gengive lys og har også set en særudstilling på Tate engang, hvor de havde skaffet endnu flere af hans værker til huse.
    Tænk, jeg synes faktisk, at det er lidt synd for 'hjertedamen', at hendes mand har bedt hende om at stoppe med at lave flere hjerter. Herregud - om der kommer lidt flere, vil han vel ikke engang lægge mærke til? Han kender garanteret ikke dem alle alligevel. Det er lidt at ringeagte hendes arbejde med at lave dem, synes jeg, men jeg kender i sagens natur ikke parret. Det er jo dog kun i nogle få uger om året, han skal kigge på de hjerter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellen, det er et dejligt sted langs åen. Der ligger fire restauranter/cafeer og et hotel, så det er oftest muligt at få en plads.
      Hjertedame-familien er vist kommet dertil, at fletteriet har haft sin tid. De voksne børn og børnebørn er ikke så engagerede, som de var engang. I deres egen stue er der ikke plads til flere hjerter. Hun giver sin mand 'skylden' for, der ikke kommer flere af de flettede :-)

      Slet
  2. Her ligger sneen stadig og jeg nyder det. Du bragte mig lige tilbage til London og Tate gallery og den plakat med et maleri af Turner hjemme hos mine forældre. Vi var nemlig sammen i London, da jeg arbejdede i Oxford.

    SvarSlet
  3. Det lyder spændende, at du arbejdede i Oxford engang. Dejlige minder du har med dine forældre og Turnerplakaten.

    SvarSlet