Post påske ...

 P.P.S. må det vist blive nu, da jeg vil skrive om påsken for 14 dage siden. Et par dage blev tilbragt i Vorupør, hvor der var det smukkeste vejr med blå farver om dagen og en bred palet af solskinsfarver om aftenen.

I år var havbadet ikke blevet tømt for sand før påske. De lokale vinterbadere har forlængst vænnet sig til at bade i havet på den anden side af molen.

Sommerhuset ligger direkte ud til klitterne. Det er et dejligt landskab. Jeg tænkte på dengang for fem år siden, da min knæskade var ny og jeg ikke vidste, om et afrevet bagerste korsbånd ville resultere i et ustabilt knæ. Jeg er så taknemlig for, det er stabilt. At jeg ikke kan gå så langt, som jeg gerne vil, skyldes en hofte.  Så alt i alt har jeg ikke noget at klage over.

Jeg var sent ude i forhold til at købe lammekølle. Der var kun lammebov i fersk form tilbage. Den fik langtidstegning og blev rigtig mør. Vi var ikke så mange, så den var også stor nok.

Det var meningen, Christian og jeg skulle køre hjem nogle timer før de andre i familien. Vi ville tage os god tid. 

Et par km. øst for Vorupør ligger min fars barndomshjem. Gården har været i slægtens eje siden ca 1600 tallet. Da vi kørte forbi, opdagede jeg, min fætter sad udenfor og nød solen. Jeg trådte straks på bremsen, for vi måtte lige snakke lidt med ham. Jeg vidste godt, han havde solgt gården. Han er sidst i 60erne og har ingen børn, og ingen andre i familien er interesseret i at drive landbrug. Jeg har ikke særlige minder fra min barndom knyttet til stedet. Jeg var kun et par år, da mine bedsteforældre flyttede derfra, og min fars bror overtog det. Vi har kun været der til familiebegivenheder, som jeg egenligt ikke husker særlig godt. Det var hyggeligt at snakke med fætteren. Christian forstod ingenting af den samtale. Han syntes, det var ligesom et helt andet sprog. Hvad det jo også er. Jeg bruger et udtryk, som børne og børnebørn kender "de æ nøj graaswærk" med langt a. Det er, når der er rod og kaos - gra..swærk. Så kan det ikke blive værre :-)

Vi var også lige et smut for ruinerne af Egebaksande. Engang en prægtig herregård. 

Kaptain Jagd tog initiativ til udtørring af Sjørring sø omkring år 1860-65. Ved vestenden af den nu dyrkbare søbund blev Egebaksande opført. Mange af egnens unge mennesker har arbejdet der i årenes løb. I de senere år har den ligget ubeboet hen og forfaldt mere og mere. For ikke længe siden opstod der brand på stedet. Hvad der skal ske, ved vidst ingen? Nu ligger det som et minde om dengang, der var en initiativrig storbonde til. For nogle år siden købte ejeren af Rosvang gården. Rosvang ligger i den anden ende af den udtørrede søbund. Christian og jeg syntes, ruinerne viste, at det havde været en meget stor gård og et smukt bygningsværk.

Inden vi kom til Thisted svingede vi ind for at kigge på Hundborgstenen. I 2019 blev stenen frilagt. Det viste sig at være en større opgave. Den vejer 170 tons og er af typen larvikit. Den slags blev typisk ført hertil fra Norge under istiden. 

Det var egentlig planen, den skulle løftes ud til vejen og have en plads, hvor den kunne ses og fange turisternes opmærksomhed. Nu skal man dreje væk fra hovedvejen for at komme hen til den. Jeg gætter på, det måske har været for dyrt at føre den plan ud i livet.

I Thisted var vi inde omkring mine forældres gravsted. Jeg holder meget af kirkegårde. Christian har aldrig kendt sine oldeforældre på sin mors side. Han har en oldemor på sin fars side.

Der er en lille revne nederst til højre i stenen. Den første større reven, der opstod midt i stenen har kirkegårdspersonalet repareret. Det gør de nok også med denne her. Vi bor så langt væk, så vi købte en 20 årig vedligeholdelse dengang min mor døde. Den udløber om to år. Så skal vi tage stilling til, om den skal fornys? Eller giver det ingen mening? Vi kommer der sjældent. 

Efter alle de her små-stop var det tid til et langt stop. Når man er sulten, er der ikke noget mere velegnet end McDonald's. Jeg trængte til kaffe, og Christian trængte til en menu. Det er hyggeligt med de legeting, der følger med en børnemenu. I det her tilfælde en terning i pap, der skulle samles, så vi kunne spille et lille brætspil.

Fra Havnen i Thisted gik det non-stop hjem til Silkeborg. Det havde været en hyggelig tur med oplevelser og snak og til sidst spil på telefonen.