Jeg skubber den med den tabte ja-hat ned i bunden og begynder med det sjove.
Min bror og svigerinde var her i går eftermiddags. De tog mig med hen for at møde min datter og svigersøn ved det hus, de er ved at få bygget lige i nærheden. Det var så spændende at se, hvordan processen skrider frem. Det bliver et fint hus.
Vi tog efterfølgende hjem til mig og spiste fastelavnsboller.
Den slags med creme og flødeskum og hvoraf en enkelt er så rigelig.
Mens vi snakkede og hyggede os, glemte jeg fuldstændig mit 15.30 billede.
Det blev så et 16.30 billede i går.
Heller ikke en time senere sker der noget på vejen.
Men der er lidt flere nuancer på himlen.
Min veninde, der bor i Norge, er overrasket over, at jeg har fået tilbudt så meget hjælp fra det offentlige. Sådan er det ikke hos dem.
Nu kommer der et indlæg, som jeg ikke troede, jeg skulle skrive. Og idet jeg ser den sætning, så tænker jeg 'hvorfor skulle jeg være bedre end andre?', når det handler om brudte løfter fra hjemmeplejen
Jeg blev d. 11. januar af kommunens visitator tildelt hjælp hver 14. dag. Det betyder, jeg kan få støvsuget, vasket gulv, ordnet badeværelse, skiftet sengetøj og få hjælp til tøjvask.
Jeg valgte et af de private firmaer, som kommunen entrerer med. Det betyder, at man kan tilkøbe ekstra ydelser, hvad jeg nu ikke tror jeg for brug for.
Jeg har hjælpsomme naboer og børn, men jeg vil ikke belaste dem mere end nødvendigt, så derfor har jeg taget imod den kommunale hjælp.
Jeg tabte min ja-hat, da den første aftale slet ikke blev til noget, fordi jeg åbenbart ikke var inde i systemet.
Min datter har støvsuget og taget vasketøj med, hvad en af mine naboer også har gjort.
I går var vi kommet til aftale nr. to, som også gik i vasken, fordi den medarbejder, der skulle komme til mig var syg. Det lykkedes dog at finde en anden, som kom og støvsugede og vaskede gulv (ikke badeværelse).
Den aftale vi havde om vasketøj kunne ikke effektueres. Jeg er fuldstændig klar over, det ikke skyldes den person, der kommer ud til mig. Så jeg er ikke sur på hende.
Jeg har haft flere samtaler med lederen på kontoret. Hvis de ikke har tid til at tage en ny borger ind, så skal de sige det til mig, for så vil jeg gå tilbage til visitator og vælge en anden udbyder. Hun forsikrede mig dog om, at på mandag bliver mit tøj vasket. Vi har et fælles vaskeri i min boligafdeling. Det gør det hele besværligt. Min nabo har dog reserveret de to tider, der har været aftalt. Jeg bevarer optimismen og ser, hvad der sker på mandag. For længst er jeg begyndt at vaske småting og har skabt en tørresnor vhj. et kosteskaft i badeværelset. Der er dog mange ting, der er for store til den slags vask.
Hvor er det trivielt at beskæftige sig med.
Det kan gå for mig, men hvis man ikke har familie eller andet netværk, så er man noget prisgivet.
Det lyder flot at få det tilbud, jeg har fået. Men hvis der ikke er personale til at udføre det, så er det ikke så meget værd. Og så sidder jeg som borger og bliver frustreret.
Ellers gik formiddagen med noget andet trivielt: At udfylde det skema, der hedder indsigelser på kort til banken. Da jeg i al min blåøjethed tog imod et gratis tilbud om creme, som Ole Henriksen åbenbart stod bag, tegnede jeg mig i hemmelighed, vil jeg sige, for et abonnement på cremer.
Jeg opgav mit kortnr for at betale forsendelse.
Mit kort er spærret, men der er trukket ca 1500 kr. Jeg kan så gøre indsigelse vedr. difference i afregnet beløb. Jeg forventede kun at betale porto. Nu er jeg spændt på, om banken refunderer beløbet. Hvis ikke, er jeg bare glad for, det ikke er større.
Lad endelig være med at svare på et tilbud fra Ole Henriksen og Dennis Knudsen. De to bliver misbrugt.
Min bror og svigerinde tog konvolutten med til en af de sjældne postkasser. Og jeg venter på svar.
Dagens 15.30 billede:
Solskinsdag i dag.
