Noget om postvæsenet og det blomstrende forår.

Jeg har haft en god erfaring med PostNord, som ellers tit bliver skældt ud. Faktisk sender jeg aldrig breve, så mit erfaringsgrundlag er ikke så stort mere. Men jeg har købt en taske af Ellen, der har bloggen Hos Mommer. (jeg ville have lavet et link, men det mislykkes for mig)

Den er så fin. De blå nuancer og fine mønstre passer godt til min lyseblå frakke. Der gik kun en eller to dage, før den blev afleveret hos mig. 

Men det pudsige var, at to dage efter leveringen var der en mail fra PostNord: 

"Kære Kunde

Poste Denmark informerer dig om, at din forsendelse RR185361DK stadig venter på instruktioner fra dig. Den leveres så snart omkostningerne er betalt.

Gebyr, der betales: 27,18 DKK

Send min pakke." (den sidste sætning er highligted)

Den klikker jeg selvfølgelig ikke på. Men hvor er det skørt, irriterende og tåbeligt!!!!

Har "de" haft adgang til PostNord, så "de" ved, der har været en pakke undervejs til mig? Eller er det bare tilfældigt?

Apropos postvæsen, så fik jeg en historie om det britiske postvæsen fra min 89 årige nabo. Hun har en datter i London, og der er børnebørn og oldebørn i familien. Hvert år siden børnene var små har hun sendt et pengebeløb til dem, fordi der kom en påskehare i hendes have og afleverede dem. Altid britiske pund i sedler lagt i en kuvert og sendt som et almindelige breve. Det er gået helt upåklageligt i mange år. I god tid før påske sendte hun sine breve afsted. Men det barnebarn med familie, der bor i en ikke helt lille by syd for London, undrede sig. Ingen påskebrev fra mormor? De andre havde fået? Men så, d. 12. april eller deromkring var der endelig brev i postkassen. Hvor havde brevet været, og hvorfor havde det varet så længe???? Svaret var, at postbudet havde ferie ...

Slå lige den :-)

Jeg har været på anemonetur i Lysbroskoven sammen med min datter og Mattias og hans ven. Blomstringen, vejret, søens blå vand. Det hele var bare så perfekt. 

Drengene gik ikke så meget op i anemonerne. De begyndte straks at samle rafter og grene for at bygge et tipi-hotel. Det er herligt at se, hvordan deres fantasi udfolder sig.

Det er en hundeskov, og da vi elsker hunde, var det hyggeligt at møde så mange firbenede, hvoraf nogle var vandhunde.

På Langsø-stien blomstrer mirabelletræerne. Der er også en række udenfor mit køkkenvindue. Så er det for alvor forår.

 

Aprilsvejr.

 I går:

I dag:

Heldigvis fik jeg lavet lidt havearbejde i går, mens jeg nød det kolde, klare vejr. I dag har der været indendørs hygge.

Christian sov her natten til dag. Vi så Junior Bagedyst sammen i går aftes. Der er nogle udsendelser, det er sjovest at se sammen med andre. Fx den her. De er utrolig dygtige de store børn, der deltager.

Inden han skulle hjem til en legeaftale, fandt vi det lille lærred og acrylfarverne, jeg havde liggende, og han malede et påskebillede. Påske fordi der er to gule kyllinger :-)

Påske - og fødselsdagsfejring.

 

Vi fejrede påske ved at tage lammekølle, kyllingelår og ovnbagte bådkartofler med ud på en shelterplads i udkanten af Tvorup plantage. Det ser ud som en meget alvorlig sag at sidde og slappe af med snobrødsbagning, efter vi har spist. Men sandheden er nok, at ingen var sultne efter snobrød. 

Jeg havde smurt lammekøllen i en lækker marinade fredag aften, og så fik den 4 timer i ovnen ved 150 lørdag formiddag. Inspirationen fik jeg hos Dalsgaard i Skivholme.

Marinaden bestod af saft af en halv citron, en spiseske brun farin, 3 fintrevne hvidløg, et stykke fintrevet ingefærrod og en håndfuld finthakket mynte. Det er den bedste lammekølle, jeg har lavet indtil nu. Nærmest pulled lamb med en virkelig god stegskorpe. Det skal holdes øje og hældes vand i fadet undervejs, så det ikke tørrer ud. Den sidste time var der staniol over. Kyllingelårene og kartoflerne fik ca 3 kvarter. Vi havde det dejligste vejr med sol, blå himmel og skønne legemuligheder for børnene.

På et tidspunkt kom to damer ridende på deres islandske heste, som skulle holde en pause på shelterpladsen.

Det var spændende at høre om hestene og klappe dem.

I dag har vi fejret Christians 10 års fødselsdag. Bedstemor og bedstefar kom også. Og storebror Marcus og hans mor, så vi hyggede os allesammen.

Allerede lørdag ...

 

Flere i min omgangskreds mener, det er en god ide at lade sig kvikteste jævnligt. Jeg har tænkt, at når ingen, jeg ses med, er syge, så er det vel ikke nødvendigt? Men ikke desto mindre så fik jeg podepinden i næsen i går. Den kan godt få et par tårer frem, men så er det heller ikke værre. Som forventet var testen negativ. Pode-damen sagde, at vi ligeså godt kan vænne os til den test, for når vi skal til frisør eller på cafe efter påske, så skal vi fremvise en negativ test for at få adgang. Hvis vi vel at mærke ikke er vaccineret. 

Det er let at tage telefonen frem og vise testresultatet. Men hvad betyder det "Link i sms er gyldigt indtil 02.04.2021 kl.11.44?? Det er seks dage. Og testen må vel ikke være over 72 timer gammel? 

Nu vil jeg gerne snart vaccineres. Helst mens AstraZenica er på pause. Her i nabolaget var der en 79 årig, der fik sit første stik i går med Moderna. Jeg vil egentlig ikke mene noget om AstraZ før myndighederne kommer med deres konklusion. Og eftersom de har været meget åbne indtil nu, så får vi nok en god forklaring. Men tilliden til lige præcis den vaccine har fået et knæk hos mig.

Jeg var inviteret til nybagte påskeboller på familiecafen i formiddags. Johanne er inspireret af sine to brødre, som er dygtige legobyggere. Det er ikke lego friends, som er pige-lego, hun går efter. Hun interesserer sig selvfølgelig for det samme som drengene. De er i gang med den største legopakke, jeg har set indtil nu. Den handler om Star Wars universet.

Ugen er gået på bedste rolige måde. Jeg har været lidt i haven. Bl.a andet strøet kalk på græsplænen. Min bror og svigerinde var her til frokost en dag, og min bror bemærkede, at selvom jeg troligt strøede kalk hvert år, så var det mosset, der havde overtaget. Ak ja, men grønt er det. 

Jeg har været til træning hos fys og fået flere øvelser føjet til min liste. Det går godt. Mit fodled er ikke som det plejer, men der er også kun gået knapt 8 uger. 

Jeg har mødtes med mine tidligere kolleger på Teams. Vi vil snart gå en tur sammen. De er meget godt gående, men jeg kan gå med noget af vejen og så gå tilbage igen, når jeg kan mærke, det er tid for retur.

Chr. var her en dag, da han ikke var helt frisk. På et tidspunkt gik vi hen til Lillesø for at se om tudserne var i aktivitet. Det var de ikke. Og heller ikke salamandrene, der bor der. Det er nok for koldt endnu. Men det var dejligt for os at komme ud. 

I begyndelse af Sejsvej er der masser af krokus. Det blev regnvejr, da vi var på vej ned til byen. Nu skinner solen, og snart er det april, hvor vejret traditionelt er meget skiftende.

Vi er på vej ind i påskeugen. Jeg vil være nogle dage i Vorupør sammen med mine to børnefamilier.

Og jeg holder nok en lille påskepause her på bloggen :-)

God påske til jer, der kommer forbi.

Allerede fre ... nej, allerede lørdag.

 

Fredag forsvandt så hurtigt, så nu bliver det en lørdags-opdatering. I går var jeg til kaffe hos en tidligere kollega, der er flyttet til et nyt kvarter. Mit ben fylder stadig meget i forhold til mine aktiviteter, selvom det går virkelig godt, når jeg tænker på, det kun er syv uger siden, jeg brækkede det. Jeg kan gå uden krykker. Ikke så langt som jeg gerne vil, men det kommer. Jeg kan køre bil. 

Da jeg var til afsluttende kontrol i Viborg, blev jeg tilbudt genoptræning, som jeg takkede ja til. Jeg har ganske vist trænet med mange ortotpædkirurgiske patienter, men det er efterhånden en hel del år siden. Det er godt at komme under vingerne på en kollega, der ved, hvad der sker på området. Og jeg kan meget bedre passe et øvelsesprogram, når jeg skal møde op og vise, hvor langt jeg er kommet.

'I min tid' håndskrev jeg og tegnede tændstikmænd :-)

Hvor skønt det må være at sætte sig ved computeren og vælge de relevante øvelser ud og sende dem på mail til mig.

Jeg mødte op i forventning om, at jeg skulle i gang med cykling, romaskine og den slags maskiner. Men jeg ved det jo godt ... Bevægelighed og balance skal være på et vist niveau, før jeg begynder med vægttræning. Meeen, jeg synes nu, programmet er meget på begynderniveau. Men det er fint nok. Og jeg gør det! Der bliver bygget mere på næste gang.

Johanne har været her.

 I Rema havde jeg købt et kit med farver, pensel og to porcelænsæg. Med led-lys. Hun var meget opslugt af det. Det passede lige til hendes alder og interesse. 

De må godt blive stående hos mig.

I dag skal jeg til kaffe og middag hos gode venner. Jeg udvider 'boblen'. Det skulle vi måske ikke gøre.

Det er jo skræmmende, som der bliver lukket ned i Frankrig i 3. omgang. Sådan skal det helst ikke gå her. Det er heller ikke betryggende, at AstraZenica vaccinen er sat på pause. Hvordan vil tilliden være, når den kommer i omløb igen. Jeg hører flere sige, at de slet ikke vil vaccineres. 

Det er ikke så godt. Jeg vil, når den bliver tilbudt til mig.

Allerede fredag ...

Denne her uge har været begivenhedsrig, fordi jeg slap af med walker-støvlen i mandags, da jeg var til kontrol i Viborg. Jeg havde vænnet mig så meget til den i løbet af fem uger, at jeg slet ikke følte mig godt tilpas uden. Benet føltes alt for bart og ubeskyttet. Men heldigvis varede det kun til næste dag.

Jeg fejrede det med at vaske og hænge de afklippede strømpebukser ud på tørresnoren :-) Det var sådan en trang til at markere, at nu var det slut med dem! 

De har fungeret upåklageligt med deres evne til at strækkes og trækkes, så de kunne komme ud over walkerstøvlen og op til knæhøjde.

Nu skal jeg bare skærpe min tålmodighed, for selvfølgelig er min fod stadig hævet og øm og bevægeligheden indskrænket.

Men jeg mærker bedring dag for dag, så det skal nok blive godt om et stykke tid. 

12. marts sidste år, var de blå scilla under blommetræet sprunget så meget ud. I år er det anderledes. Der titter kun nogle små spidser op af jorden. Men snart vil de folde sig ud. Alting spirer og gror.

Allerede fredag igen ...?

 Ja, det er allerede fredag.

Folk ude i virkeligheden ville sikkert tro, at tiden snegler sig afsted, når nu jeg er delvist låst fast med walker-støvlen. Når jeg skriver delvist, er det fordi, jeg kan gå mere og mere omkring. Sommetider glemmer jeg endda stokkene. Det er et godt tegn.

På mandag skal jeg til rgt. kontrol og ortopædkirurgisk ambulatorium i Viborg. Jeg tror, jeg kommer af med støvlen. Den er også meget klodset, men jeg har vænnet mig til den. Jeg vågner ikke mere om natten for at få støvle og ben anbragt på en anderledes måde. Det foregår åbenbart i søvne. Jeg havde nogle spekulationer i begyndelsen over, hvordan jeg skulle få jeans/tøj på. Jeg gik rundt med bare ben, men det var for koldt. De første 10 dage skulle støvlen sidde på døgnet rundt. Løsningen blev, at jeg klippede et lille stykke af en strømpebuks, som så kunne strækkes,  trækkes og mases op over støvlen. Og derfor har jeg gået i kjole eller nederdel lige siden. Det fungerer godt. En veninde foreslog mig at købe et par bløde joggingbukser, klippe dem op og sy en lynlås i. Det ville sikkert også fungere, men en strømpebuks uden fod var meget lettere at gå til. 

Siden 11. febr. har jeg måttet støtte til smertegrænsen og tage walkerstøvlen og tubegaze af, mens jeg lå ned og lavede små øvelser med foden. Det er sådan en dejlig ting, at tage støvlen af, tørre fod og ben med en vådserviet, smøre med bodylotion og lave venepumpeøvelser og små bevægelser med tæer og fodled. 

Smertegrænsen har flyttet sig meget til den gode side. Jeg har gået en lille tur hen ad fortovet, og jeg kan klare at få det våde vasketøj ned i kælderen til tørrerummet. Metoden ser ikke smuk ud :-) men med tøjet i en Ikea-pose kan jeg skubbe det med stokken hen til trappen, og så bare lade det falde ned af trappen. Når jeg selv er kommet ned, skubber jeg videre hen til tørrerummet. Det er lidt som en sportspræstation :-) Og det er selvfølgelig derfor, tiden går hurtigt for mig. Jeg bruger lang tid på hverdagsting. Fx væltede jeg min kop morgente ud over sofabordet, mens jeg var i gang med den ovenfor beskrevne behandling af mit ben, så morgensang på tv, og var i telefonkø til patientbefordring. (til Viborg på mandag) Bordet er ubehandlet bøgetræ, og det trængte til en gang sæbespåne-vask. Sæbespånerne er i kælderen, så inden jeg fik fat i dem ... 

Men nu er bordet pænere end det har været længe. Og min kryds og tværs, der blev gennemvædet af te, er blevet tør igen.

Det er ikke alting, jeg gør selv.

 Jeg får fx. mad fra Madhuset. Man skal visiteres, og jeg har valgt middagsmad fem gange om ugen. Det er selvfølgelig ikke i nærheden af den madoplevelse, man får, når man selv laver mad og smager til, mens duften breder sig i køkkenet. Jeg er ikke enig i den kritik af Madhuset, der sommetider dukker op. Man kan ikke forvente, at storproduktion kan smage som ens egen mad, men man kan selv tilsætte mere af det ene og det andet. Prisen er selvfølgelig højere, end hvis man selv køber ind og laver mad. Jeg betaler 52 kr for en varm ret, og får leveret en gang om ugen direkte ind i køleskabet. Det er mit valg, at chaufføren går ind i køkkenet og lægger bakkerne i køleskabet. I begyndelsen kunne jeg ikke gå ud og åbne døren. I onsdags fik jeg den sidste levering. Jeg er spændt på broccolipostejen. Om den smager af noget? Man vælger selv ud fra en liste med forskellige muligheder. Jeg har også fået varer fra nemlig.com. Det er en let måde at købe ind på og selvfølgelig dyrere, end hvis man selv kunne handle og evt. gå efter tilbud. Jeg glæder mig til at gå i butikker selv igen. Men jeg vil til at undersøge markedet for måltidskasser. Min genbo får tre måltider om ugen på den måde. Det lyder som en god ordning.

I går var Johanne her et par timer sidst på eftermiddagen. Hendes mor var optaget andetsteds og Chr og hendes far var til fodbold og karate. Nu er der heldigvis åbnet op for udendørs sport, og de meget kolde drenge kom her med burgere og pom'fritter ved 19 tiden. Så fik vi afprøvet den nye Hugos Burgerbar, der ligger lige i nærheden. Den er ok.

Jeg havde fundet puslespillet fra sidste års sommerferie frem, inden Johanne kom, men jeg har opdaget, det ikke fænger, hvis jeg siger "Lad os lægge puslespil"

Hvis jeg derimod er begyndt, så trækker det som en magnet. Jeg lægger ikke puslespil selv, men jeg kan godt lide ideen. Og da børnene var små - mindre - havde jeg flere  eksemplarer, der svarede til deres alder. Det her er på 100 brikker med mange blå brikker, fordi det er med havdyr. Hvis jeg skal købe et igen, tror jeg, det skal være med mønster helt ud til kanten og ikke stor himmel, hav eller skov, hvor det kan være svært at finde brikkerne. Jeg har læst, at der er et stort salg i puslespil for voksne. Store puslespil med flere hundrede brikker, ja tusinde. Så vil en puslespils-entusiast, når det er lagt, sælge det på fx dba og selv købe et brugt igen. Måske er det en særlig god aktivitet i de her coronatider?