onsdag, juni 24, 2009

Kan man tale om det??

At fylde 65 kan godt give anledning til forskellige tanker om alder. Ikke som en 30-40-50 årig: aj, jeg vil altså ikke blive gammel! Men som 65 årig er man gammel, så det er mere noget med, at der kun er lidt sand tilbage i mit timeglas, og at jeg har levet den længste del af mit liv.
At jeg var til Leifs begravelse (min overbo) i sidste uge satte skub i flere tanker. Han var måske ikke medlem af folkekirken, fordi begravelsen foregik fra kirkegårdens kapel uden medvirken af en præst. Hans mor havde skrevet nogle ganske få personlige sætninger, som blev læst op af bedemanden, der var en kvinde. Det var også hende, der læste bønner fra salmebogen og vers fra bibelen. Leif havde været naver, da han var ung, og det plejede han at fortælle med stolthed. Der stod 4 gamle navere med faner, og det blev oplyst, at der var mindekomsammen i Navernes Hus, så det var det, der gjorde den lille stund i kapellet personlig. Ellers synes jeg, det var forstemmende upersonligt. Og jeg undrede mig over, at der ikke blev brugt nogle andre tekster, end dem fra bibel og salmebog. Ikke fordi jeg mener, at kirken på nogen måder har patent på dem. Mere for sammenhængens skyld.
At biblioteket i sidste uge meddelte, at mine to reservationer om Møllehave og 100 årige Ellen var klar til mig, var yderligere vand på den mølle, der handler om død og begravelse, fordi de to bøger bl.a. handler om det.
Jeg begyndte at tænke på, om det var noget jeg skulle snakke med mine piger om. Skal jeg komme med salme og tekstforslag til min begravelse? Eller er det ikke noget, man skal blande sig udenom og lade de pårørende bestemme? Det er da deres afsked. Jeg tror, at når man først er død, så er det ligemeget, og det handler for de pårørende om, at de får en god afsked.
Det var ikke lige den letteste samtale at indlede. Det er svært at forestille sig, at man skal skilles fra sine kære engang. Men pigerne syntes, det var relevant at snakke om. De er ikke så bevandrede i salmebogen, så de ville gerne kende mine yndlingssalmer. Og som ældste sagde: det kan jo bare være vejledende og kædes sammen med vores evt. ønsker. Så det var helt rart at sætte ord på, og vi håber, vi får mange år, inden det uafvendelige sker.
Jeg har mange yndlingssalmer. "Se nu stiger solen af havets skød" med Oluf Rings melodi er én af dem. En anden er "Dejlig er jorden" på alle årstider, selvom den traditionelt hører til julen. Den sætning der lyder sådan "slægt skal følge slægters gang" er sådan nogle magtfulde ord. "Det dufter lysegrønt af græs" er en dejlig sommersalme og "Dybt hælder året i sin gang" en tilsvarende efterårs/vinter. Og "Sorrig og glæde de vandre tilhobe" og "Tunge, mørke natteskyer" og jeg kunne blive ved.
Jeg har også mange favorittekster i bibelen. Bl.a. det kapitel som er skrevet af Paulus om kærlighed, og Prædikerens kapitel om at alting under himlen har en tid - en tid til at fødes, en tid til at dø, en tid til at plante, en tid til at rydde osv.


Nok om tanker i forbindelse med det at fylde 65. Den amerikanske psykiater Irvin D. Yalom siger i sin nyeste bog, at det er med døden som med solen: vi kan ikke holde ud at stirre ufravendt på den.
Nu vil jeg nyde aftensolen på terassen.

12 kommentarer:

  1. Hej. Jeg synes, det er fint at gøre sig sådanne tanker, jeg blev ret optaget af dine ord, for det er præcis de samme tanker, de samme salmer og tekster, jeg gør mig og som jeg kan lide. Det var helt dejligt at læse. Mange hilsner Lis

    SvarSlet
  2. Jeg har købt bogen med Johannes Møllehave og jeg nyder hans tanker og utallige citater.

    Min mor havde købt bogen til mine kære, og det var så dejligt at hun havde skrevet salmer, blomster og hvordan hun ville begraves, det lettede mange af de beslutninger, vi skulle tage.

    SvarSlet
  3. Det var et meget velskrevet og tankevækkende indlæg.
    Ingen ved, hvornår det sker, og jeg tror, det er vigtigt, at man taler med sine nærmeste om den slags tanker. Men det ER svært at få indledt en sådan samtale.
    Vi kender vores fars ønsker. Og testamente, faktisk. Han tog os i ed på, at det hele var fordelt på en måde, vi alle tre kan være tilfredse med, for han ville helst vide, at vi ikke ville blive uvenner, når den tid kommer.
    Jeg har spurgt min datter, om hun eller jeg bestemmer, og det blev en form for kompromis, lidt lige som med dig og dine døtre.
    Jeg håber skam, at det varer længe endnu, inden det bliver aktuelt for nogen af os... men det kommer jo stensikkert en dag.

    SvarSlet
  4. Lis, tak for din kommentar. Det er hyggeligt, du læser med og sjovt, du kan lide de samme tekster.

    Lene, jeg tror også jeg skal købe Møllehaves bog. Den er værd at vende tilbage til igen og igen.

    Ellen, det er betænksomt gjort af din far, at han ønsker, I skal forblive venner, når hans arv skal deles. Det siges jo, at man ikke kender sine søskende før man har arvet sammen. Ja, vi håber, det varer rigtig længe, før det uafvendelige sker.

    SvarSlet
  5. For mange år siden købte jeg " Bogen til mine kære". Endnu er alle sider ikke udfyldte. Jeg har kun en datter, som jeg har gjort bekendt med bogen.
    Kun en ting her i livet er sikkert, nemlig døden, og den vil de fleste ikke tale om. Tanker omkring min egen død, har jeg nedskrevet i bogen.
    I dag mistede mine børnebørn deres elskede oldefar og min svigersøn sin elskede farfar. Børnebørnene har i aften fået forklaret, at oldefar er død. Det er hårdt for dem, da de skulle køre til Ungarn på lørdag til familien dernede. Nu vil de gerne afsted hurtigst muligt, men der er to skoledage tilbage og den ældste har sidste skoledag inden et efterskoleophold. Han bliver taget med på råd om de skal tage afsted i morgen. Ligeledes gør den mellemste, som skal opføre et teaterstykke i morgen
    Ungarn er deres andet fædreland.

    Oldefars død og dit dejlige tankevækkende indlæg har sat sig dybt, det gav noget at tænke over.
    De sidste sider i bogen må snart skrives og Møllehaves bog købes

    SvarSlet
  6. Tak for det gode indlæg. Jeg forstår fuldt ud dine spekulationer omkring den svære samtale med dine døtre, jeg har længe gjort mig de samme tanker og er aldrig rigtig nået videre. Jeg oplever ikke, at Holland har det samme tabu omkring emnet døden som jeg er vant til fra Danmark, måske har det noget at gøre med at de fleste mennesker betaler til egen begravelse fra det øjeblik de begynder at tjene penge. Igen tak, du har givet mig et skub til at få snakket med min datter om emnet.
    Mange hilsener
    Annette

    SvarSlet
  7. Jeg synes det er vigtigt at forholde sig til den slags, da det er meget til at skabe en afklaring. Men jeg tror også det er vigtigt at man overlader noget til de efterladte, da jeg tror det er en vigtig del af deres sorgterapi.

    Og derudover er jeg også stor fan af Yalom! Han er en fantastisk klog og spændende forfatter. :D

    SvarSlet
  8. Manna, det er trist for din svigersøn og børnebørn, og især når de er så langt væk.
    Det kan god være, jeg skal have kigget på Bogen til mine kære, så bliver det hele mere i system, kan jeg tænke mig. Møllehaves bog kan jeg anbefale.

    SvarSlet
  9. Annette, selv tak. Det er en pudsig ting, set med mine øjne, at man betaler til sin begravelse via sit arbejde, men det er måske sammen med pensionsopsparing? Men faktisk en god ide og praktisk.

    SvarSlet
  10. Jens, jeg synes, du peger på en vigtig ting, nemlig at det også kan være en slags terapi for pårørende at arrangere og bestemme, hvordan en begravelse skal foregå.
    Ja, Yalom er en spændende forfatter. Jeg gad godt gå i terapi hos ham. Min yngste er lidt stolt over, at hun har small-talked med ham til en konference
    :-)

    SvarSlet
  11. Hej igen, jeg har ikke udtrykt mig klart angående betaling til begravelse. Det er en privat forsikring som mange opretter når de begynder at tjene penge, derved undgås den store udgift for de efterladte.

    SvarSlet
  12. Annette, nå okay, det er en privat forsikring. Så man skal aktivt vælge den. Men en god ide ikke at sætte sine efterladte i udgifter

    SvarSlet