mandag, maj 24, 2010

Køkkenleg.

Jeg tror nok, det var hos Klidmoster, jeg så en sjov dessert for nogen tid siden.
I går legede jeg med urtepotter og blomster.
Først køber man nogle helt nye, ubrugte små urtepotter af ler og vasker dem grundigt.


Så skal der laves "jord".
Jeg havde ikke helt tillid til at Oreo kiksene med det hvide cremelag ville illudere jord på den rigtige måde, så jeg prøvede først den brune ballerina kiks.  De resulterede i brun "jord" efter en tur i blenderen. Oreo i sort. Så det blev en blanding, der kom i potterne. Men Oreo alene giver en fin illusion af jord.



I bunden af potten lagde jeg et stykke brownie. Det kan være sandkage, eller hvad man synes.
Ovenpå den lægges is. Jeg brugte den udmærkede Dream yoghurtis med vanille.  Men her er der selvfølgelig mulighed for at brilliere med sin hjemmelavede is. Jeg brugte den nemme løsning. Tilsidst lægges kiksesmulder på.
Og så kommer det sjove: at anbringe blomsten.
Jeg havde ikke tænkt igennem.....
Stilken på mine blomster var for tykke til at gå gennem et sugerør. Så den blev afstivet med blomstertråd og der blev viklet sølvpapir omkring.
Ingen tvivl om at desserten blev fin! Og den smagte godt.Men som Henrik sagde "der var ingen ukrudt" og dermed var illusionen brudt. ;-)
Men en anden gang vil jeg finde blomster med tynde stilke, der kan gå gennem et sugerør. Og så er kunsten selvfølgelig, at sugerør eller sølvpapir ikke titter op gennem "jorden"

9 kommentarer:

  1. ja, så må man gerne lege med maden. Sikke en tosset ide. Men herlig!

    SvarSlet
  2. Eva, ja det er en tosset ide. Men reaktionen, da jeg serverede den var sjov.

    SvarSlet
  3. det var da en herlig skør dessert, som det kunne være sjovt at servere. lige min humor. hav en vakker uge .

    SvarSlet
  4. Sikke en sjov idé! Det ser fuldstændig ægte ud - tænk at spise 'jord' af en urtepotte :-)

    SvarSlet
  5. Miss.Møllebo, velkommen til.
    Ja, hvis man synes, det er sjovt at lege med maden, så.......
    Du ønskes også en god uge.


    Madame, blomsten ser faktisk temmelig ægte ud - og "jorden" også

    SvarSlet
  6. Det var da en sjov og alternativ ide, som både børn og voksne må begejstres over.
    Jeg har brugt denne slags urtepotter til at bage brød i. Det vakte også lykke, fordi det er lidt anderledes.

    SvarSlet
  7. nej hvor ser det sjovt ud, det må jeg da prøve at lave engang, det er lidt sjovt at man kan lege med maden :)

    Knus

    SvarSlet
  8. Ellen, det er altid sjovt at prøve noget, der er anderledes. Jeg viste ikke, at urtepotterne kan tåle så høj ovnvarme. Men de er vist brændte?


    Pernille, det må lige være noget for dig og dit kreative lege-gen.
    ;-)

    SvarSlet
  9. Hahaha - hvor er det morsomt! Sådan noget har jeg aldrig set før. Jeg ville virkelig gerne have set alle dine gæster i ansigterne! :-)

    SvarSlet