mandag, september 05, 2011

Barcelona.

Her til morgen har jeg haft en gammel cd på afspilleren.
Freddie Mercury og Montserrat Caballé har fyldt stuen med deres 'Barcelona'.
Det var sjovt, da jeg senere på formiddagen åbnede min computer, at Google fortæller, det i dag er 65 år siden Freddie Mercury blev født.
Senere i dag er jeg på vej til Barcelona.
Vi er to bedstemødre, der har været i gang med det, som vores børn og svigerbørn er så skrappe til.
Men vi kan også (håber vi)
Vi har bestilt billet med Ryanair og fundet hotel over nettet.
Så nu er det rigtig spændende, om alt klapper.
Vi skal ikke til fodbold.
Men alt det andet.
Jeg har læst så meget på kort, så jeg tror, jeg kan finde rundt i den gamle, centrale bydel.


Vores hotel ligger på Rambla'en.
Det er spændende.

I haven står det overbelastede og understøttede blommetræ med en rigdom af blommer og venter på den store amputation. Det trænger meget til at blive beskåret, og min bror kommer med saven, når sæsonen er forbi.



I går aftes var luften lun og mild og kaprifolium spredte sin berusende duft ved midnatstid.
Her til morgen er den frisk med regndråbeperler men uden duft.

Men nu: Viva! Barcelona!

7 kommentarer:

  1. wau,,,rigtig god tur, til I to friske "piger "

    SvarSlet
  2. Jonna, tak for det.
    Det er spændende. Vi ankommer ret sent, men har været i kontakt med hotellet om det, så vi bliver ikke låst ude. ;-)

    SvarSlet
  3. Hvor er du heldig!!!!
    Jeg nøjes med en cykeltur til Søften i evindeligt regnvejr.

    God tur.

    SvarSlet
  4. Kære Betty, jeg ser at jeg er for sent på den til at ønske jer en rigtig god tur, men så kan jeg da i hvert fald ønske jer velkommen hjem og håbe, at I har haft en vidunderlig tur.
    Ja, "Barcelona" med de 2 store kunstnerne er så vidunderlig, den kan man aldrig få nok af.

    SvarSlet
  5. Hvor lyder det dejligt, Betty - rigtig god tur!

    SvarSlet
  6. Også for sent herfra, men jeg håber I får en fantastisk tur og slipper for de berygtede lommetyve dernede.

    SvarSlet
  7. Tak for jeres hilsner.
    Og stakkels Eva på cykel i regnvejr.
    Jeg hører, der har været voldsomt regnvejr herhjemme. I Barcelona var der meget varmt. 29 gr. om aftenen. Om dagen ?, men smeltende i solen.
    Men skøn by.

    SvarSlet