Kor her og kor der - uden sammenligning.

Så er vores korsæson begyndt igen.

Ikke så meget nyt i det.

I Barcelona hørte jeg om et specielt kor.
Orfeó Catala.

Det var egentlig fordi, jeg ville se den meget storslåede bygning, Palau de la Música Catalana.
Vi hører hele tiden om værker af Gaudí. Og han var fantastisk.
Der var også andre modernista inspirerede arkitekter. Én af dem var Domenech i Montaner.
Han stod for konstruktionen af Musikpaladset, men også for den rige udsmykning af keramik og glas både indvendigt og udvendigt.
Musikpaladset blev bygget fra 1905 til 1908.

Det begyndte med et idealistisk musikmenneske, der ville lade arbejderne i den fattige del af Barcelona opleve glæden ved musik og sang og samtidig styrke deres catalanske nationalfølelse.
Det var i 1891. Og det var det første kor, der gav adgang for kvinder.
I løbet af få år blev koret meget dygtigt og efterspurgt.
Efterhånden opstod der i koret et ønske om at få et eget hus. En indsamling blev sat i gang, og den meget kendte arkitekt gik ind i projektet.

Man må ikke fotografere i Musikpaladset.
Mine billeder er fra en bog.
Inde i den store sal er det næsten som at være i en kæmpe smykkeæske.
Der er mosaikker i glas og keramik og store skulpturer. De høje bemalede vinduer lader dagslys komme ind, selvom bygningen ligger inde i smalle stræder tæt på andre høje huse.

Udsmykningen uden på bygningen er imponerende.

Der bliver afholdt koncerter 300 dage om året. Store dirigenter og sangere har været her.
Der bliver spillet både klassisk og jazz.
Orfeó Catala har eksisteret i alle år og er et meget dygtigt og populært kor med afdelinger for både børn og voksne.
Her er fine billeder af Palau de la Musica.

Her gad jeg godt overvære en koncert.