En anden slags udstilling.

På Kunstcentret Silkeborg Bad er der for tiden en udstilling, der hedder Daglig Dosis Pharmacopoeia Art.
Liz Lee, læge, David Critchley og Susie Freeman, kunstnere, sætter fokus på medicin, vores forbrug og evt. misbrug.
På forhånd havde jeg ikke forestillet mig, hvordan det emne kunne behandles kunstnerisk.
Men visse værker er ikke bare tankevækkende og groteske, de er også smukke.
Som f. eks. denne her blå top 'Tangled Up in Blue' (viklet ind i blåt)
Den er lavet af gemt pille emballage fra to  perioder med angst og depression.

I det her panser er indvævet emballage fra de 10,000 piller én enkelt mand har taget i løbet af de seneste 5 år.
Hr. Brite er en 77 årig mand med for højt blodtryk, hjertesvigt, emfysem og gigt.
Indtil han var 50 år tog han næsten ingen medicin, men han har røget. Det har gradvist ødelagt hans lungevæv og været medvirkende årsag til de to hjerteanfald, han har haft.
Jeg bliver helt beklemt, når jeg læser de sygehistorier. Og jeg har heller ikke nærstuderet hele udstillingen.

Som tilskuer får man noget at tænke over.
Jeg synes som udgangspunkt, at medicin er en fantastisk ting. Mange mennesker bliver helbredt og lindret ved hjælp af de rette medikamenter.
Udstillingen forholder sig kritisk til, om der bliver brugt for store mængder, og om vi med vores livsstil inviterer til et unødvendigt forbrug.

Her bliver et par dages blogpause, idet jeg er til årsmøde i Børns Voksenvenner i weekenden.
På mandag bliver der i tilslutning til udstillingen om medicin afholdt et tværfagligt seminar på Badet med spændende oplægsholdere, som Svend Brinkmann, Ebba Holme Hansen, Steffen Thirstrup og Lotte Hvass.

Så jeg vil nok hovedsageligt nyde det lovede fine efterårsvejr indefra.
Men nu kan jeg gå en tur, og det vil jeg fluks gøre.
God weekend til alle, der læser med.