I går kastede vores lokale avis et par spørgsmål ud:
Regattafyrværkeriet skydes i gang kl 24. Hvad mener du om tidspunktet?
Et overvældende flertal på 87 % mente, det er for sent. 12% mente tidspunktet tidspunktet er rigtigt, og et par (useriøse) procent mente, det er for tidligt.
Festkomiteens formand har meldt ud, at tidspunktet ikke bliver ændret. Det kan jeg godt forstå i år, men næste gang så?
For folk, der skal i skole og på arbejde, er fem dages festligheder, der først slutter kl 00.20 lige sent nok.
Jeg havde tænkt, jeg ville gå ned til Havnen i aften, fordi jeg ikke er hjemme i morgen, men lige nu styrter regnen ned. Så jeg tror, jeg ser det fra terrassen.
Vejret var til gengæld fint kl 16.30 i eftermiddags, da de 3000 små isfigurer blev taget ud af fryserne og placeret på trapperne nede ved Stryget.
Den brasilianske kunstner Néle Azevedo har opført sin event flere steder i verden.
Den kan ses som en kommentar til klimaproblematikken. Og som et billede på altings forgængelighed.
En gruppe frivillige har de seneste uger arbejdet på at fylde vand i forme og lægge dem i de 11 lånte kummefrysere.
Langsøskolen har haft lagt lokaler til arbejdsprocessen. Kummefryser-ejere blev efterlyst i avisen, og der har været god opbakning.
Néle Azevedo fortæller, at hun lægger meget vægt på processen og samarbejdet med de lokale frivillige, der hvor hun kommer. Hun oplever danskerne som meget åbne og meget lattermilde.
Der var rift om at hjælpe med at sætte de små ismennesker ned på trapperne.
De blev anbragt to forskellige steder.
Det var spændende og stemningsfuldt, mens det stod på. Men de, der ikke oplevede det i dag, kan ikke komme i morgen og se det.
Det er det, kunstneren vil, at dekonstruere ideen om monumentet, der er skabt for altid.
Vi indtager mange sjove stillinger for at få det helt rigtige billede :-)
Alle de bådejere, der kan klemme sig ind, lægger sig ind i havnen for at følge efter Hjejlebådene, når de sejler ud på aftensejladsen kl 21. Denne her sjove lille pram vil også være med.
Et kig tilbage på vejen hjem.
Jeg havde brug for at have knæbandage på i dag. Det er længe siden sidst.
Jeg er altså helt vild med de ismennesker!
SvarSletØv med knæet, men er det mon ikke bare sådan det vil være af og til? Det går forhåbentlig fremad for hver dag.
Jeg er også vild med ismenneskerne, og det er flygtig kunst jeg forstår. Andet inden for samme kategori har jeg det sværere med.
SvarSletSkøn ide med ismenneskene - det ser vældig godt ud.
SvarSletDen brasilianske kunstner kan forhåbentlig ikke dansk ... jeg synes det er lidt uheldigt at forkorte hendes land 'BRAS';-)
Eva, Lene, Ellen, det var en flygtig oplevelse :-) Men vældig godt lavet. Hvis de havde været lavet i metal eller andet varigt materiale, havde budskabet ikke været det sammen.
SvarSletJeg savner, at kunne sige: "Kom med så skal du se de utrolig mange ismennesker." Men det samme gælder mange andre slags foretillinger med sang, musik, dans osv.
Ellen, BR - Brasilien. Jeg vidste det ikke, men det er jo hurtigt slået op. Beskæmmende at man fra Kunstcentrets side ikke bruger at slå op.
SvarSletSuper ide med de ismennesker. Kan godt forene mig med det flygtige.
SvarSletØv mht. knæet, pas godt på dig selv.