I forbindelse med Regatta, som byfesten hvert tredje år, hedder, bliver der afholdt mesterskab i fyrværkeri.
Det plejer at være Danmarks-mesterskab, men i år er det europæisk. Allerede i går aftes, tirsdag, begyndte det.
Jeg har god udsigt til det hjemmefra, og jeg var egentlig gået i seng, da bragene begyndte kl 24. Men jeg måtte ud af sengen og kigge med.
Det er flot, men det larmer for meget.
Jeg ville ønske, der kunne opfindes fyrværkeri, der ikke havde brug for de øredøvende brag.
Men hver aften kl 24 og 20 min. frem vil vi blive holdt vågne indtil søndag. Det er jeg ikke vild med.
Mange gader i byen er spærret af for at give plads til det enormt store tivoli, til boder, telte og tribuner til koncerter og forskellige forlystelser. Det er jeg heller ikke vild med. Jeg troede ikke mine egne øjne i første omgang, fordi der uden på et telt var et stort skilt med teksten "Topløs servering kl 21.00". Måske er jeg uvidende, men jeg tror ikke, det er sket før her i byen.
Det er en sjov kontrast til den debat, der var for et par uger siden, om nøgenhed. Om hvordan vi gennem de senere år er blevet mere puritanske. Væk er topløsheden på stranden. Og ingen små børn uden tøj på samme strand. Mange undgår at gå i bad sammen med andre i svømmehaller.
Når nu jeg er ved at beklage mig over byfesten, der er større end nogensinde før, så er det irriterende at bo ved et af de steder, hvor en afspærring begynder. Gæster, der kommer hertil, for at deltage i forlystelserne, parkerer tæt i gaderne her.
Nå, men det er kun hvert tredje år.
Jeg føler med borgerne i Skanderborg under Smukfestivalen. Jeg var der i sidste uge, da min bror inviterede på restaurant. Midt i byen er lydniveauet som på festivalpladsen.
Men der foregår også andre ting.
Der er fx nordisk mesterskab i ballonflyvning.
Lige pludselig var vejret så gunstigt, at der kunne startes på Sportspladsen for enden af min vej.
Vi har fejret min svigersøns fødselsdag i eftermiddags, og det passede sådan, at vi sluttede af med, at Chr. cyklede med mig, og vi overværede, at 11 balloner blev sendt til vejrs.
Det var et flot syn.
Jeg har ikke cyklet sammen med Chr. før. Der er ikke langt, men vi skal krydse en befærdet, lysreguleret vej, og der var mange biler, der kørte og ledte efter et sted at parkere. Han cykler godt, men en seks-årig har ikke overblik eller er i stand til at vurdere en situation. En lego-reklame på et busstoppested fængslede ham straks, han fik øje på den. Jeg var helt oppe på dupperne for at holde øje for os begge. Jeg er glad for, jeg ikke skal cykle ham til skole.
Jeg hentede Mattias for nogle dage siden i skolen.
Han fortæller ikke meget om, hvad der sker. Måske er det også for overvældende endnu.
Men han havde helt sikkert brug for at komme ud og røre sig, da de fik fri. Han, og de fleste andre, styrede lige hen på legepladsen.
Der blev løbet, klatret, hoppet og spillet bold.
Vi har været på planteskole. Min datter skulle købe planter, og jeg fik gode råd fra en gartner om mit blommetræ.
Det har tabt en del blade og blommerne er små.
Gartneren mener ud fra billeder, at det er en svampesygdom. Jeg skal klippe de angrebne grene af.
Det vil jeg gøre. Jeg har tænkt, om det måske skal fældes. Men nu vil jeg prøve at se.
Vi er nogle i bebyggelsen her, der skal have ny vask og nye bordplader i køkkenet. Dvs. laminat. Skal det være lyst eller mørkt? Jeg har valgt mørkt. Og glæder mig.
Uno-spillet fra mine børns barndom er kommet frem. Jeg havde faktisk glemt det, men det er sjovt, når børnebørnene bliver så store, at de kan spille kort.
Jeg skal til fætter-kusine komsammen i weekenden.
Det er ikke bevidst planlagt sådan, at jeg kan flygte fra tivolibyen, men det passer mig godt.
Det er spændende og dejligt, at der sker noget i byen, men stort fyrværkeri en hel uge klokken 24, dét er nu lidt vildt. Kunne man ikke lave det kl. 22 på hverdage?
SvarSletGod weekend med fætter-kusine-komsammen.
Eva, vi snakker også om, at kl 22 ville være et godt tidspunkt. Så ville store børn også kunne få glæde af det. Jeg tror, det har noget at gøre med sejladsen. Bådene kommer vist først ind kl 23. Men så kl 23 da.
SvarSletTak for weekend ønsker.
Der er gang i den hos dig, men fyrværkeri kl. 24, er lige sent nok for mig. Du har ret i, at det burde være tidligere, så flere fik glæde af det. Den 23. Juni fejrer vi Storhertugens fødselsdag med et kæmpe fyrværkeri ca. kl 23, gad vide om Luxembourg deltage i jeres EM? Hvor er dine børnebørn blevet store, det er som om sommerferien giver plads til at vokse. God weekend til dig.
SvarSletMarianne, der er måske ekstra grokraft til børnene i sommerferien. :-) Ja, de bliver store.
SletLuxembourg er ikke med i European Fireworks Contest, som det hedder. Den bliver beskrevet som en konkurrence mellem fire af de bedste fyrværkere i Europa. Det er Sverige, Frankrig, Tyskland, Spanien og sidste aften er det et gallashow af den danske fyrværker, der vandt for tre år siden.
Jeg forstår dig godt - jeg er sikker på, at jeg heller ikke ville bryde mig om at være nabo til den slags underholdning.
SvarSletDet er rigtig nok halvsent, men jeg ville til gengæld elske at kunne opleve professionelt fyrværkeri i så mange dage :-)
Børn er ikke helt trafiksikre før de er 12 år ... og man føler ansvaret endnu større, når det ikke er ens eget barn, ikke?
Anna & Aubrey spiller også meget Uno - både de to og sammen med os. Det gjorde vi også med vores børn, da de var små. Det er faktisk ret sjovt.
Vi har lært Anna at spille 500 og Casino, men 'rigtige' kortspil gider Aubrey ikke.
Ellen, det er flot, men jeg har nok af en enkelt aftens fyrværkeri.
SletSkal børn være 12 år, før de er trafiksikre? Jeg kan godt forstå det, for der er virkelig meget at være opmærksom på som cyklist. Når de så bliver 14, kommer der nogle år, hvor de er meget uopmærksomme, læste jeg forleden.
Vi må vist også have 500 frem :-)
Fyrværkeri hverdags aftner i 20 min. og det er ved midnatstid, det er ikke for det arbejdende folk. Det er okay en enkelt aften, måske den aften når de lukker og slukker, mindes det var sådan tidligere, eller for 20 år siden.
SvarSletTil nov. er det 20 år siden jeg flyttede fra Ans/Kjellerup - Skovsborg. Vi boede højt, og var det klart vejr kunne vi følge med i fyrværkeriet fra vores altan.