Jeg - en ikke-strikker.

Da min kusine opdagede en kurv hos mig med et par små strikkeprojekter, som havde ligget ufærdige lige siden begyndelsen af året, fik hun let overbevist mig om, at hun skulle have garnet med sig hjem.

Hun trevlede mine begyndelser op, og for et par dage siden sendte hun det her billede.
Færdige klude.
Oven i købet i forskellige mønstre.

Jeg må se i øjnene, at jeg ikke er en strikker.
Det ser ellers så hyggeligt ud, når nogen sidder og strikker.
For ikke at tale om de forskellige flotte resultater, jeg har set i virkeligheden og her hos bloggere.
Jeg strikkede faktisk, da jeg var ung. Engang en hel trøje med flet og snoninger.
Der er ikke noget, der taler imod, at jeg ikke skulle kunne strikke. Men når jeg ikke kunne 'finde tid' dengang jeg lå på sofaen i otte uger, så får jeg vist aldrig tid. :-)

Johanne har været med til at bage pandekager, men hun mener, man skal røre i dejen, når den er kommet på panden.
Det kom der en lidt sjov pandekage ud af.
Den smagte godt.

Men hun var i virkeligheden ikke særlig interesseret i køkkentjansen på det tidspunkt.

Mattias går i 0.B nu.

I tirsdags var det boldfærdighederne, han ville demonstrere, da han fik fri. Han kan sparke højt, drible og lave hovedstød, så jeg bliver helt imponeret.







Jeg er gået i gang i haven med at grave en staude op. Jeg ved ikke, hvad den hedder. Den ligner en tidsel og blomstrer med fine lilla blomster tidligt på sommeren. Men den har bredt sig helt uhæmmet med lange rødder. Nu skal den helt udryddes. Det foregår i flere omgange. Jeg arbejder mere end en halv time i haven nu, men skal stadig være opmærksom på ikke at overdrive. Og det skal vi vel alle på mange områder. Overdrivelse er ikke godt. :-)