tirsdag, oktober 10, 2017

Det går godt i dag.

Johannes mor havde en meget afbrudt nattesøvn, men barnet har det heldigvis godt i dag. Hun har været hjemme sammen med sin far, som stadig har gener efter omgangssyge - eller hvad det er.
Jeg krydser fingre for, at jeg ikke bliver smittet, hvad der godt kunne ske, da jeg har været meget sammen med familien de seneste dage.
Inden jeg kørte ud til Mattias, legede jeg en times tid med Johanne, og hun var veloplagt.

For de små i 0. klasse er det meget attraktivt at få lov til at være duks.
Det betyder at to elever på skift skal feje gulvet i klassen, inden de går hjem. De skal også dele mælk ud, til de børn der er med i mælkeordningen, i det store frikvarter.
Endelig er det blevet Mattias' tur.
Han gik til opgaven med stor grundighed og syntes, det var ærgerligt, der ikke var noget af feje op, da vi kom hjem.

Senere på eftermiddagen var der håndbold for de små i Hallen.

Jeg spillede håndbold, da jeg var barn, men jeg var ældre end Mattias er nu.

Det er sådan en fornøjelse at se, hvordan spillet bliver leget.
Der er mange øvelser, hvor de i små grupper øver/leger forskellige færdigheder.
Der er fire trænere. To kvinder i mor-alderen og to store piger, der bliver 'lært op'.
De gør det godt.
Og så var jeg for første gang med i et drenge/mande-omklædningsrum.
Ingen slipper for at tage bad her. De skal lære at bade sammen fra små. Mattias vil helst ikke, men han kan godt. Han ville gerne have mig med, selv om han sidste gang gjorde det alene.
Jeg blev i godt humør at sidde og se på håndboldtræning.
Håndbold er sjovt.

6 kommentarer:

  1. Det er dejligt at høre, at træningen bliver taget seriøst med bad og det hele og samtidig leger spillet ind. Idrætsundervisningen i indskolingen er lidt under pres, fordi mange slet ikke er vant til selv at klare et bad.

    SvarSlet
  2. Eva, alting kan nok ikke nås i skolen. Men hvor Mattias bor er der et aktivt sportsliv i hallen for børn og voksne.

    SvarSlet
  3. Nogle gange er jeg en lille bitte smule misundelig over, hvor meget du deltager i dine børnebørns hverdagsliv. Ikke, at jeg ikke under dig det, naturligvis, men mht. sådanne dejlige beskrivelser som den i dag, kan jeg godt mærke, at der er en del jeg er gået glip af :-)

    SvarSlet
  4. Ellen, jeg kan godt forstå det, du skriver. Og tænker, om den ene eller den anden model er bedre end den anden? Altså, hvordan og hvor meget vi er sammen med børnebørnene. Men det handler ikke om det. Det handler vores ønske om at være sammen med de mennesker, der betyder mest. Og da betyder afstand, at vores vilkår er forskellig. Jeg læser altid med interesse, når I er sammen med englænderne og tænker, at I har tæt kontakt og skønne oplevelser.

    SvarSlet
    Svar
    1. Betty, du er en klog kvinde :-)
      Men ja, det er rigtigt, at vi i sagens natur er intensivt sammen, når vi ER sammen, men de der små hverdagsglimt er der til gengæld ikke. Man kan ikke få alt :-)

      Slet
    2. Ellen, din konklusion, at vi ikke kan få alt, er det klogeste, der er sagt :-) Sådan er det i nogle tilfælde, og vi må indrette os på bedste måde efter det.

      Slet