onsdag, oktober 18, 2017

Efterårsferie med bål og bad.

Det var ikke just sommervejr i dag, selv om det var mildt og vindstille.

Jeg snakkede med denne her lille familie, der badede på livet løs. Især de små var begejstrede. Det mindste af børnene var to år.
Det var ikke fordi, de havde badet helt siden sommer og havde vænnet sig til det kolde vand.
De plaskede nok rundt i vandet i 10-15 min, og da de skulle op, græd den lille helt utrøsteligt.



Vi havde en stjernestund sammen, var vi enige om, min datter, Mattias  og jeg. Det er ikke nødvendigt med det store udstyr eller den store underholdning.
 Der er noget meget hyggeligt over at sidde ved et bål og drikke te, spise kiks og snitte i en pind. Næste gang skal vi vist have snobrødsdej med.

Vi badede alle tre. Mattias endda så meget, at han fik vådt hår.














I går var jeg sammen med Ingrid på Silkeborg Bad. Udover en gåtur i parken og kaffe i cafeen, fik vi også kigget nærmere på EUROPATI-udstillingen.
Den har undertitlen "Det lykkelige Europa" (i citationstegn) En reference til den danske opdagelsesrejsende Niebuhrs bog Det lykkelige Arabien.

Hvorfor hedder den ikke bare EUROPA?
Jeg tænker på sygdom og diagnose, fx  neuropati og myopati, som er lidelser i henholdsvis nervevæv og muskler.
Ingrid tænkte på sympati.
De forskellige kunstnere har hver deres bud på, hvordan Europa ser ud eller kan forstås. Og vi andre får noget at tænke på.





8 kommentarer:

  1. De gratis glæder er så vigtige. Tænk lige, hvor dejligt med badetur og bål. Nej, det behøver ikke at være det vilde og dyre for at man får en hyggelig efterårsferie.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, de gratis glæder er værd at få øje på. Det er tit overraskende hyggeligt.

      Slet
  2. Hvor lyder det hyggeligt med jeres aktiviteter. I er virkelig tætte forbundne og du er i høj grad en del af dine børnebørns hverdag. Det er smukt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lene, jeg glæder mig også over mine muligheder for at følge med i børnebørnenes liv. Det er dejligt.

      Slet
  3. Det er vel nok dejligt at læse, hvor meget du har med dine børnebørn at gøre, det er jo netop de gratis glæder, som at bage pandekager, lave varm kakao, bål og snobrød, som binder os sammen. Det er de minder mit barnebarn på 14 år husker og hun holder stadigvæk gerne ferie alene med os to gamle.

    SvarSlet
    Svar
    1. Marianne, det er godt at læse, at jeres barnebarn på 14 gerne vil holde ferie sammen med jer. Man hører så meget om, at teenage-børn bliver så optaget af venner. Men det er selvfølgelig også forskelligt fra det ene barn til det andet. Under alle omstændigheder, så er samvær i barnealderen grobund for kontakten senere, tror jeg.

      Slet
  4. Stjernestunder har du vist dejligt mange af med dine børn og børnebørn - hvor er det godt :-)

    SvarSlet
  5. Ellen, det har vi :-) Der kan da også sommetider glide en sky hen over stjernerne. Sådan er livet jo. Men en konflikt bliver ikke så 'farlig', når man kender hinanden godt.

    SvarSlet