mandag, november 06, 2017

Så er der pludselig gået flere dage ...

Jeg har ryddet lidt op i haven i dag og tømt de sidste krukker.

Men denne her, som jeg tror, er en spansk maguerit, fik lov til at blive stående. Måske kommer blomsterne ikke til at folde sig ud, men farverne er fine.

Vejret har præsenteret sig fra sin smukkeste efterårsside med en kølig sol og kun en anelse vind.





Ved Østre kl 10 var vandet nu syv grader.

















I lørdags var jeg sammen med et par gode venner til frokostjazz i Kedelhuset.

Tre søstre, som kalder sig The swinging Sisters, sang en hyldest til the Boswell Sisters  og the Andrews Sisters.
Førstnævnte gruppe var kendt i USA i 20ernes depressionsperiode og Andrews Sisters under og efter 2. verdenskrig.

De tre danske søstre sang de gamle numre på en forrygende flot måde.

Kedelhuset har bevaret sit navn fra dengang, det var en del af Papirfabrikken.

Nu er det et hyggeligt spillested.







Et par glimt fra sidste uges oplevelser med børnebørn.

Johanne og jeg så mumitroldfilm og drak te. Og hyggede os meget.

Mandag er blevet den dag, jeg henter hende.

I dag var hun sløj og hostede og blev passet hele dagen hos bedstefar og bedstemor.
Jeg havde så tid til haven i eftermiddags og besøg af en veninde til kaffe.



Jeg henter Mattias om tirsdagen. Han vil altid gerne vise mig noget på legepladsen eller i gymnastiksalen.


I sidste uge handlede det om at klatre op i tovet i gyngen, mens den blev gynget af de andre børn.

Heldigvis går det godt de fleste gange.






4 kommentarer:

  1. Der har været en del gode dage i november, det letter lidt på humøret. Sikke aktiv du er.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, vi har fået nogle gode solskinsdage ind på kontoen her i november.

      Slet
  2. Jeg kan godt mærke, at jeg er langt mere nervøs, når mine børnebørn kaster sig ud i halsbrækkende øvelser af den ene eller den anden art, end jeg var, da Charlotte var barn. Bliver man mere hysterisk med alderen, eller er det bare fordi, det er andres børn, man har ansvaret for? Selv om 'andre' er ens eget barn?

    SvarSlet
  3. Godt spørgsmål, Ellen :-) Mon ikke alderen gør, at vi har set og hørt mere, når det handler om livets alvor. Men at det ikke er vores barn. Altså rigtig vores barn, men barnebarn gør, at vi føler endnu større ansvar, tror jeg. Jeg er fx ikke så glad for at køre med børnebørnene i min bil, hvad jeg ikke tænkte over, da mine egne børn var små.

    SvarSlet