Hverdag igen

Nogen havde fyldt op på 'vores' :-) p-plads ved Østre Søbad, da Else og jeg var der for at bade i morges.
Mange, mange cyklister var mødt. Sikkert for at deltage i et juleløb af en slags.

Men vi fik en plads, og vi fik et bad. Vandtemperaturen er steget lidt, nu 4 grader. I sidste uge var den en halv grad lavere.

Hverdagen er tilbage. Butikkerne er åbne igen, men det er alligevel stadig lidt jul, synes jeg. Selv om julepynten er fjernet fra hylderne til fordel for nytårsraketter og den slags.

Juleaften begyndte hos min datter om eftermiddagen, så børnene havde fået gaver inden årets store middag, hvad man vist godt kan kalde julemiddagen.
Vi havde en meget hyggelig og rolig juleaften, vi tre voksne og to børn.

Jeg havde som sædvanlig stegt and.
130 grader i fire timer. Den første time med ryggen op og de næste tre timer med ryggen ned.
Allerede i 2015 kan jeg se her på bloggen, at jeg havde overvejelser om, at det skulle være sidste gang, jeg stod for andesteg. Sådan har det ikke været, og jeg vil ikke udtale mig på forhånd igen.
Jeg ser, hvordan dagsformen er næste gang :-)

Mattias og hans mor var her d. 22. til knas- og pebernøddeproduktion.

Det har vært umuligt at koordinere det i år, så mine børnebørn kunne være sammen om det.
Chr. og Johanne var her den 23., og da gentog vi proceduren.
Men det fungerede også godt.
I virkeligheden er mit køkken for lille til flere.

Ingen forklaring.

Siden mit opslag på bilen, har der ikke været nye sedler med ordre om at fjerne den. Jeg er ikke blevet klogere på, hvem der er forfatter til sedlerne. Men jeg har en teori: Min genbo har besøg af hjemmeplejen flere gange om dagen. Personalet kender mig og ved, jeg parkerer der. Måske er der kommet en ny nattevagt, som ikke kender min aftale, og som har set sig vred over, at der holder en bil i carporten hos de mennesker, der ikke selv har bil??

Men stadig undrer jeg mig over den bydende form, den klodsede skrift og stavefejlen?
Jeg ved godt, at ikke alle sosu'er har dansk baggrund.

Jeg får nok ingen forklaring på det.

Else og jeg delte badevandet med en svane i dag. Det var vores sidste bad før jul. Vandet er tre grader nu.

Vejret har været gråt hele dagen.

Frivilliggruppen var inviteret til julehygge på Silkeborg Bad kl 15.
Den årlige tradition med æbleskiver, gløgg, kaffe og småkager.
Det var et par rigtig hyggelige timer. Da vi kom ud igen, var det helt mørkt.
Men i morgen vender det, og dagene bliver langsomt længere.
Jeg synes ikke mørket har været så slemt i år. Måske fordi jeg har flere lysguirlander? Og nok især fordi jeg ikke behøver at stå op, mens det stadig er mørkt :-)

Da jeg skulle putte børnene i seng forleden aften, var Chr meget optaget af at lave guirlander.
Oldefar Flemmings postsorteringsbord er med sine mange hylder meget velegnet til opbevaring af papir, farver, sakse og alle mulige dimser og dutter.

De er glade for at have arvet det gamle møbel.

Hvordan skal tonen være?

Det er flere år siden, jeg har benyttet de parkeringspladser, der ligger på bagsiden af bygningen, hvor jeg bor.

Mine genboer på den anden side af vejen bor i rækkehuse. Det er her jeg parkerer, efter beboerne i et af husene blev for gamle og skrøbelige og solgte deres bil. De ville dog gerne stadig have en bil til at holde i deres carport. Det fungerer godt for mig. Da genbomanden var yngre, skrabede han endda is af ruderne om vinteren. Nu er han ikke så stærk mere og kommer ikke ud.

Idyllen i arrangementet blev pludselig brudt i søndags, da der sad en lap under vinduesviskeren med besked om, at jeg skulle fjerne bilen. ??? Jeg forstod ingenting, og det gjorde husets beboere heller ikke. Jeg skulle fortsætte med at parkere, som jeg havde gjort indtil nu, sagde de.

Men i dag var der en ny post-it lap sat fast på sidespejlet. Samme håndskrift med en blanding af store og små bogstaver og venligst stavet med æ.
"Fjern din bil herfra! vænligst"

Jeg kom helt op at køre over de anonyme, truende sedler i bilruden. Det gjorde mig utryg, at en person holder øje med mig og ved, jeg parkerer, hvor jeg ikke bor.
Jeg snakkede med flere naboer, om der også var sedler i andre biler?
Det var der ikke.
Hvad tænker det menneske, der går op i en privat indkørsel som en anden p-vagt og sætter en lap på bilen?
Jeg skrev sådan en aggressiv besked til at sætte på bilruden, men tænkte, jeg hellere måtte spørge min datter, hvad hun mente om tonen.

Og det resulterede så i, at tonen blev en anden.

Jeg får nok ikke at vide, hvem det er og hvorfor?

Men det føles ubehageligt.
Nu går jeg ud fra, der ikke kommer flere sedler.
Forhåbentlig ikke.

Nøddesteg og Lucia.

Der er så hyggeligt på Torvet med juletræet foran det gamle rådhus og boder med pynt og dekorationer. Der dufter af brændte mandler og gløgg. Jeg prøvede, om jeg kunne fotografere og fange stemningen på et billede. Men det lykkedes ikke. Enten stod juletræet skævt, eller også gjorde rådhuset. Der skal et godt billedredigeringsprogram til at få det hele i vatter.
Så det blev et billede af en måge. De er så irriterende, for de er overalt.

Jeg har været til en dejlig, hyggelig julefrokost hos min bror og svigerinde. Der var langt mere mad end vi kunne spise, så vi fik en 'madpakke' med. Jeg ønskede mig rester af medisterpølsen, for det gav mig en ide.
Min datter har længe ønsket, at jeg ville lave nøddesteg, men jeg ved, at børnene er skeptiske overfor mad, de ikke kender, så det ville være fint at kombinere nøddesteg med medisterpølse, og på den måde blev det middagen efter svømning i onsdags.
Jeg kiggede i mine gamle opskrifter, hvor der blev brugt et par skiver franskbrød blødt op i mælk til at binde det sammen. Jeg bruger ikke franskbrød nu, så det lod jeg være med.
Det er faktisk et stort arbejde at lave den ret, for der skal renses grønsager og snittes og hakkes.

Opskriften kom til at se sådan ud:
130 g hasselnødder og en lille håndfuld valnødder
2 store løg
1 fed hvidløg
250 g champignon
100 g knoldselleri
Grønsager og nødder får en tur i minihakkeren, men nødderne skal ikke blive til mel. Der skal være noget af bide i. Champignonerne skal heller ikke gøres helt ukendelige, så jeg holder tingene adskilt og kan bedre følge med i, hvor meget struktur der bliver tilbage.

Når det hele er hakket, blandes det og der tilsættes
3 dl hytteost
60 g havregryn (hvad jeg ikke gjorde, men vil gøre næste gang)
2 æg
2 tsk salt og peber fra kværnen.

Det hele blandes godt og hældes i en rugbrødsform og bages ved 180 grader i en lille time.

Eftersom jeg ikke havde puttet franskbrød eller havregryn i, var 'stegen' ikke så fast, så jeg kunne vende den ud på et fad. Men efter 10 min. havde den sat sig og hang fint sammen, når man 'skar den for' og tog den op på tallerkenen.
Vi fik kartofler, rødkål (fra glas) brun sovs og en råkostsalat til. Min datter var glad og svigersønnen, der smagte det for første gang, syntes godt om det.
Som ventet ville børnene ikke smage, men de var glade for medisteren.

Et af mine vennepar har et barnebarn, en voksen pige, der er blevet veganer. Der skal tænkes alternativt til jul, for hun spiser hverken æg eller mælkeprodukter. For mange vegetarer er nøddesteg oplagt til julemiddagen. Jeg synes også, den smager godt, og den kan tilsættes andre grønsager, end dem jeg har brugt. Den kan bages i et gratinfad og serveres som pate.

I Johannes børnehave var vi inviteret til Luciaoptog kl 16 i torsdags.
Allerede om morgenen var hun helt opsat på at gå Lucia, så det var en lang dag.

Vi var mange forældre og bedsteforældre, der var mødt op, og vi efterkom alle opfordringen til ikke at fotografere.
Det var bare så fint, at der ikke var blitzlys over det hele. Og de var så søde, de små piger.

Mit billede er, da det hele er overstået, og en af personalet gerne ville have et billede af pigerne.
For Johanne er det hele blevet for meget, og hun vil ikke med på gruppebilledet.
Så det slap hun for.

Om optikerfund og briller.

Mon det er færdigt, gavlmaleriet, jeg fik øje på i går?
Eller er det fordi, jeg trænger til nye briller? Eller jeg er for langt væk?

Jeg spekulerer på, hvad det handler om?
En skikkelse, der er på vej ud gennem en sprække i taget?
Jeg må have spurgt mig rundt omkring. Nogen ved nok noget? Men jeg synes, det er spændende med de gavlmalerier, der dukker op flere steder.

Apropos briller. Jeg har endnu ikke besluttet mig. Den facon, jeg bedst kan lide, har røgfarvet stel. Men jeg vil hellere have en anden farve. Det var ikke noget problem at skaffe den frem til mig, så på fredag kan jeg prøve, om det så skal være den.
De billeder og undersøgelser optikeren tager, bliver sendt til en øjenlæge. Øjenlægen har vurderet, at jeg skal til en supplerende øjenlægeundersøgelse. Det er jeg ikke vild med. Det er ganske vist ikke akut, og derfor er jeg på venteliste og har en tid i maj. Men jeg kan jo ikke lade være med at tænke på, hvad det betyder, at Retinalyze viser, jeg har en uregelmæssig papilkant ou (på begge sider)? Jeg læser ikke om sygdomme og symptomer på nettet. Det er måske dumt, men jeg tror, jeg får alle mulige symptomer, når jeg læser om det. Jeg ringede til min egen læge, for at høre, hvad han mener? Men det har han (selvfølgelig) ingen mening om? Men det er en træls måde at blive henvist til speciallæge på. Hvis egen læge henviser til den ene eller anden speciallæge, har man altid haft en snak om forskellige muligheder osv. Og hvad man evt. selv kan gøre i ventetiden.
Hvorom alting er, så havde jeg fået en akut tid, hvis det var noget, der skulle handles på her og nu.

Målgruppen - To Good To Go?

Da jeg gik en tur ned i skoven i går for at finde en fyrretræsgren, så jeg det her sjove fænomen.

En gul svampet gevækst på en gren, der lå i skovbunden. Den var nupret på overfladen og blød at røre ved.
Den lå som en lille sol og lyste op mellem de brune nedfaldne blade.

Jeg fik ikke en fyrretræsgren med hjem. Fyrretræerne er meget høje, og grenene starter langt længere oppe, end jeg kan nå. Men der var friske grønne blade på en stor kristtjørn, og nu står to grene og 'bringer bud derudefra' - uden julepynt. Nisserne står rundt omkring. Børnebørnene elsker at samle dem og lege med dem.

Jeg har mange små lyskæder, fordi jeg gerne vil undgå den os, stearinlys udsender. Men lyskæder og batterier er nok ikke så miljøvenligt? Mine lyskæder i vinduerne er til stikkontakt.

Men det kan være svært at gøre det rigtige, når det handler om at minimere CO2-udslip. Der er mange ting, man skulle undlade at gøre. Fx hørte jeg  forleden dag, at brug at internet er noget af det mest forurenende. Det har jeg aldrig skænket en tanke.
Jeg har altid prøvet at undgå madspild. Det ligger dybt i mig fra min barndom med forældre, der havde oplevet vareknaphed under krigen.
Supermarkeder har et stor madspild. Kvickly har et par tiltag, jeg sommetider benytter mig af. Der er fx boksen med varer på dato. Hvis jeg skal lave en af børnebørnenes favoritter, som er boller i karry og frikadeller, og der er det rigtige kød på dato, så køber jeg det.
Et andet tilbud er Too Good To Go, som for frugt-og grøntafdelingen består af en kæmpestor pose med meget forskelligt indhold. I sidste uge købte jeg en pose, som bugnede af appelsiner og mandariner. Der var også løg, kartofler, svampeblanding, blomkål, iceberg, radicchio salat, persille, og så har jeg måske glemt noget. Det er ikke halvdårlige varer. Kun blomkålshovedet, som var meget stort og økologisk, trængte til at blive soigneret. En pose koster 25 kr. Jeg har ikke gennemskuet, hvorfor Kvickly gør det? Men sikkert for at have en stærk profil, når det handler om at undgå madspild. Jeg er sikker på, der ryger meget i containeren efter lukketid, for der er kun få poser at købe, og de er udsolgt på få øjeblikke. Det giver ekstra arbejde for personale at pakke poserne, så det vil uden tvivl være lettere at lade det gå ud. Man får adgang til købet via en app på telefonen, og poserne skal hentes mellem 17 og 19.
En af mine veninder blev noget forarget, da jeg fortalte om det. Du er slet ikke målgruppen, sagde hun. Hun mener, det er for socialt dårligt stillede. Jeg mener, det handler om at undgå madspild. Ikke velgørenhed. Alene afhentningstidspunktet vil gøre det svært for mange. Måske også det at bruge en app?
Men Lidl gør noget for de udsatte. To gange om ugen kan frivillige eller medarbejdere i Kirkens Korshær eller Blå Kors hente en masse madvarer, der ellers ville gå til spilde.
Jeg har oplevet at få en vare, jeg ellers ikke ville købe: friske tranebær. Hvad skulle jeg gøre med dem? Jeg kender dem som tørrede. Men nu har jeg lavet en tranebærkompot. De fik et opkog med sukker og lidt vand. De er meget sure, så der skal rigelig sukker i. Det er ikke syltetøj, men de vil gå godt til ost.
Hvis der er for meget i en pose til mit forbrug, så deler jeg med min datter. Men hun er heller ikke målgruppen (hvis der er sådan én).
Sandheden for mig er nok, at jeg bliver grebet af købelyst, når der er et godt tilbud. Jeg hader udsalg og at stå i kø. Men at swipe på min telefon omkring kl 19.15 for at købe et godt tilbud til afhentning næste dag passer til mig.

Lys i mørket.

Mine lysguirlander er kommet op i de tre nye vinduer i stuen.

Det er en meget formildende omstændighed ved decembers mørke.




Inden jeg fik set mig om, havde Chr. bundet den ene nissedreng op i stjernesnoren.
Der hænger han forresten godt :-)



Gardinmontøren kommer forhåbentlig i næste uge, så jeg kan få skub op-træk ned persienner ved de to vinduer, hvor der er kig-ind.

Larm og stilhed ...

I går, da Mattias havde drengene fra sin klasse hjemme for at blive fejret på sin fødselsdag, var vejret gråt og regnbyger kom og gik. Blandt forskellige planer for eftermiddagen, var også en sporleg i haven. Den blev gennemført, fordi 'sporene' var brikker til et puslespil, og de var gemt i plastposer. Det tog ikke lang tid at finde dem. Det varede længere at samle det inde i stuen. Nogle af drengene var dybt optaget af at sætte brikker sammen, andre var hurtigt videre til bordfodbold og bordtennis og legetøjet på Mattias' værelse.
Men sikke et støjniveau, der var. Og travlhed med at bespise en flok lopper. Det hele gik godt. Ingen gråd, og ingen kom til skade

Jeg har altid bilradioen tændt, når jeg kører, men da jeg startede bilen i går for at køre hjem, slukkede jeg den straks.
Jeg havde haft så meget høj lyd i ørerne, at jeg bare havde brug for stilhed.
Hvor er stilhed en god ting.

Dagen begyndte stille og roligt sammen med Else ude ved Almind sø, hvor vandtemperaturen nu er 6 grader. Hjemme hos mig var der 9 grader. Den lette frost, der var for et par dage siden forsvandt hurtigt igen.
Jeg gik efterfølgende en lille tur gennem tunnellen over til isætningsstedet, som er en del af Gudenå, men hvad søen hedder lige der, ved jeg ikke.

Tilbageblik.

Det er blevet æbleskivetid. Jeg elsker processen med at bage æbleskiver i den gamle pande - især når det kun er til få. Fx. når vi kun er to, som i mandags og torsdags, hvor henholdsvis  Chr og Johanne var her.
Jeg har allerede i sidste uge, to gange fået serveret frosne æbleskiver, der hurtigt kan varmes i ovnen. De smager godt, og det er overkommeligt, når flere mennesker skal trakteres.

Men målet at spise æbleskiver er ikke det, jeg går efter.
Det er det, der sker undervejs. At blande dej. At piske æggehvider så stive, så de bliver i skålen, selv om den vendes på hovedet.
At hælde dej op i de små huller i panden, og at vende æbleskiverne i små nøk hele tiden.
Christian mestrer efterhånden det hele, og stående på en lav skammel har han en god arbejdsstilling.
Efter at have 'passet' panden til to gange æbleskiver, var armene trætte. Der var blevet eksperimenteret med at lægge et lille stykke is ind og et lille stykke chokolade. Når æbleskiven bliver vendt rundt hele tiden på panden, danner der sig en sprød skorpe, som godt kan holde den smeltede is inde, indtil gaffel eller tænder sættes i, og så vælter mælk og fløde ud - eller hvad nu sådan en købeis er lavet af.

Det er også interessant at se ved hjælp af stegetermometeret, hvor varm sådan en æbleskive er indeni.

Men det var ikke forsøg, det hele. Der blev spist med god appetit og flormelis og jordbærsyltetøj til.

Den resterende dej kunne sagtens holde sig i køleskabet til i torsdags, da Johanne var her.
Hun ville rigtig gerne, men håndmotorikken er ikke udviklet til de små bevægelser hos en 4-årig, så da vi ved fælles hjælp havde vendt en, var hun tilfreds med sin indsats og overgav sig til at nyde de allerede færdigbagte.

 Der var juleklip i Mattias' skole i fredags, og forældre og bedsteforældre var inviteret til at deltage.
Der blev produceret julepynt i massevis. Det gjaldt nemlig om at få det flottest pyntede klasseværelse på hele skolen.
Et dommerpanel vil senere kåre vinderne, som vil blive belønnet med en sodavand til hver elev i klassen.

Juleklip i skolen.

I morgen fylder Mattias syv år. Han er blevet fejret af familien i dag, og i morgen skal drengene fra klassen med hjem efter skole.

Mine billeder fra dagens fejring er uskarpe. Jeg har nok rystet på hånden samtidig med at ungerne har været ret så aktive.





I torsdags holdt koret årets første julekoncert på Marienlund plejehjem. Der er mange fællessange i vores program. De gode gamle julesalmer, som selv demente kan synge med på.
Jo ældre jeg bliver, jo mere forstemmende synes jeg, det er at besøge plejehjem. Sådan havde jeg det ikke i de tre år, min mor boede på plejehjem. Jo, det havde jeg nok alligevel. Da var jeg sidst i 50erne. Men nu har jeg alderen selv, og håber jeg ikke får brug for at bo der. Men på den anden side, hvis jeg får brug for det, er det jo godt, det findes.
I morgen skal jeg hjælpe til hos Mattias, når de 12 drenge kommer efter skoletid. Min svigersøn sagde sidste år, om vi ikke skulle skrive en bog om, hvordan man overlever en 6-års drengefødselsdag? Vi har ikke fået skrevet en manual, og han kommer først hjem lidt senere. Men mon ikke vi overlever?