torsdag, december 27, 2018

Hverdag igen

Nogen havde fyldt op på 'vores' :-) p-plads ved Østre Søbad, da Else og jeg var der for at bade i morges.
Mange, mange cyklister var mødt. Sikkert for at deltage i et juleløb af en slags.

Men vi fik en plads, og vi fik et bad. Vandtemperaturen er steget lidt, nu 4 grader. I sidste uge var den en halv grad lavere.

Hverdagen er tilbage. Butikkerne er åbne igen, men det er alligevel stadig lidt jul, synes jeg. Selv om julepynten er fjernet fra hylderne til fordel for nytårsraketter og den slags.







Juleaften begyndte hos min datter om eftermiddagen, så børnene havde fået gaver inden årets store middag, hvad man vist godt kan kalde julemiddagen.
Vi havde en meget hyggelig og rolig juleaften, vi tre voksne og to børn.

Jeg havde som sædvanlig stegt and.
130 grader i fire timer. Den første time med ryggen op og de næste tre timer med ryggen ned.
Allerede i 2015 kan jeg se her på bloggen, at jeg havde overvejelser om, at det skulle være sidste gang, jeg stod for andesteg. Sådan har det ikke været, og jeg vil ikke udtale mig på forhånd igen.
Jeg ser, hvordan dagsformen er næste gang :-)



Mattias og hans mor var her d. 22. til knas- og pebernøddeproduktion.

Det har vært umuligt at koordinere det i år, så mine børnebørn kunne være sammen om det.
Chr. og Johanne var her den 23., og da gentog vi proceduren.
Men det fungerede også godt.
I virkeligheden er mit køkken for lille til flere.















































8 kommentarer:

  1. Det lyder hyggeligt og dejligt med konfektproduktion. Jeg nyder meget, når det lykkes at samle mine børnebørn, men de er ved at være så mange, - og bor både i Aarhus og København, - så det mest rolige er jo at lave den slags hver for sig. Min juleaften var i Kbh i år, hvor jeg for første gang i 31 år ikke selv stod for julen. Men den klassiske del af maden klarede jeg sammen med min svigersøn. Det var utroligt hyggeligt, - selvom jeg var lidt træt efter at være blevet mormor i Aarhus d. 23. og derfor fik jeg en lidt anderledes afrejse end forventet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, tillykke med dit jule-barnebarn. Du fik ændret rejseplan. Forhåbentlig var det til termin og alt vel.
      Det må være noget af en milepæl efter 31 år, at du ikke har stået for juleaften. Det er godt, du og din svigersøn havde det hyggeligt med julemiddagen. Og du har måske fået hvilet ud :-)

      Slet
  2. Julen er traditionernes tid, men det kan være svært at få koordineret det hele, efterhånden som familien vokser. Det lader dog til, at I har godt styr på at nå det hele på en god måde.

    SvarSlet
  3. Ellen, vi fik styr på det. :-) Og jeg tænker, at traditioner godt må brydes. Ellers bliver det hele for stift.

    SvarSlet
  4. Det er så hyggeligt med traditioner, selvom det med anden ikke lige er det du helt vil ;-). Men at lave konfekt og pebernødder er jo super hyggeligt.
    Jeg har det lidt ambivalent med at kalde dagene mellem jul og nytår, hverdage, nok et levn fra barn og ungdommen, hvor åbningstider i butikkerne var kortere og søndag var en lukkedag. Jeg er jo et barn af en forretningsdrivende (beklædning damer).
    Ønsker dig en god weekend her mellem jul og nytår.

    SvarSlet
    Svar
    1. Karin, jeg forstår godt din modstand mod at kalde dagene efter jul for hverdage. Jeg har det også sådan, men virkeligheden er en anden nu. Det er som om julen er hele december måned indtil d. 24., og så er den forbi efter juleaften. I min barndom var der juletræsfest i forsamlingshuset 4. juledag, og julen var slet ikke forbi. Det kan jeg godt savne, men nu er alle julefesterne for børn før jul.

      Slet
  5. Traditioner er skønne, men de må ikke blive stive og ubøjelige, der skal være plads til fornyelse. det lyder til at I får hygget jer med juleforberedelserne.
    Selv om jeg er startet på arbejde, så er der stadig jul hos mig, og jeg er vild med det :-)

    SvarSlet
  6. Lene, det er så hyggeligt at læse om din jul indtil Hellig Tre Konger :-)

    SvarSlet