torsdag, december 20, 2018

Ingen forklaring.

Siden mit opslag på bilen, har der ikke været nye sedler med ordre om at fjerne den. Jeg er ikke blevet klogere på, hvem der er forfatter til sedlerne. Men jeg har en teori: Min genbo har besøg af hjemmeplejen flere gange om dagen. Personalet kender mig og ved, jeg parkerer der. Måske er der kommet en ny nattevagt, som ikke kender min aftale, og som har set sig vred over, at der holder en bil i carporten hos de mennesker, der ikke selv har bil??

Men stadig undrer jeg mig over den bydende form, den klodsede skrift og stavefejlen?
Jeg ved godt, at ikke alle sosu'er har dansk baggrund.

Jeg får nok ingen forklaring på det.









Else og jeg delte badevandet med en svane i dag. Det var vores sidste bad før jul. Vandet er tre grader nu.
Vejret har været gråt hele dagen.

Frivilliggruppen var inviteret til julehygge på Silkeborg Bad kl 15.
Den årlige tradition med æbleskiver, gløgg, kaffe og småkager.
Det var et par rigtig hyggelige timer. Da vi kom ud igen, var det helt mørkt.
Men i morgen vender det, og dagene bliver langsomt længere.
Jeg synes ikke mørket har været så slemt i år. Måske fordi jeg har flere lysguirlander? Og nok især fordi jeg ikke behøver at stå op, mens det stadig er mørkt :-)
Da jeg skulle putte børnene i seng forleden aften, var Chr meget optaget af at lave guirlander.
Oldefar Flemmings postsorteringsbord er med sine mange hylder meget velegnet til opbevaring af papir, farver, sakse og alle mulige dimser og dutter.

De er glade for at have arvet det gamle møbel.

9 kommentarer:

  1. Sikke da et skønt postsorteringsbord.
    Jeg hørte i går, at det er den mest solfattige december i årevis, - og det skal jo nok passe. Jeg tænker ikke så meget på mørke i december. Jeg nyder lysene og sangene og traditionerne. Men i januar....., de sidste år har mørket tynget mig efter jul, så jeg tror jeg må gøre lidt mere for at få dagslys i øjnene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Eva, tænk har december været så solfattig. Men som du siger, så bærer lys, sange og traditioner os igennem. Jeg tænker januar som den måned, hvor lyset får mere og mere magt. Men der selvfølgelig længe til sommer og masser af sol-

      Slet
  2. Altså det postsorteringsbord, hvor er det skønt. Det indbyder til hygge og kreativitet.
    Jeg synes heller ikke mørket, har været så slemt i år, måske pga de mange lys og hyggen, lidt travlhed inden jul, gør jo også at tiden går. Men januar og februar, de trækker tænder ud, man skal måske, som Eva siger, sørge for mere lys og frisk luft.

    SvarSlet
  3. Marianne, det er et meget skønt bord.
    I januar begynder vintergækker og erantis at titte frem og grene kan tages ind i varmen og springe ud. Det glæder jeg mig til. Men selvfølgelig er dagene stadig korte og mørke. Så lys og frisk luft er uden tvivl godt.

    SvarSlet
  4. Måske er det en god forklaring på sedlerne, hvem ved. Og bordet er jeg helt forelsket i.

    Den sidste uge har været så trist inde på afdelingen, der er nærmest ikke kommet lys ind, og det har påvirket patienterne. Jeg nyder lysene omkring mig, men jeg synes også at januar kan være hård, jeg håber altid på masser af sne, det lysner op og gør mig glad :-)

    SvarSlet
  5. Lene, det står hen i det uvisse, hvem der står bag sedlerne? Og sådan bliver det måske?
    Ja, det er et skønt bord.
    Jeg synes, det ville være dejligt med sne til at lyse op i mørket. Lad os håbe på det :-)

    SvarSlet
  6. Din teori er nok rigtig ... du kunne jo eventuelt spørge din genbo, om en af hans hjemmehjælpere kunne forestilles at være dårlig til at skrive på dansk, og hvis det er tilfældet, så har du nok ret. Også i, at så kommer der ikke flere sedler :-)
    Det er et skønt møbel, du viser!

    SvarSlet
  7. Fantastisk postsorteringsanordning. Det skal have en speciel plads, og det har det fået.
    Dejlige hyggestunder her den sidste uge inden jul, og dejligt du ikke har fået flere post it, måske er din tanke korrekt.
    Glædelig 4. søndag i advent

    SvarSlet
  8. Hvor er det smukt og nyttigt, det gamle postsorteringsbord!
    Jeg glæder mig over, at lyset nu langsomt vender tilbage, men der går vist flere uger, før det rigtigt kan ses.

    SvarSlet