Jeg har allerede i sidste uge, to gange fået serveret frosne æbleskiver, der hurtigt kan varmes i ovnen. De smager godt, og det er overkommeligt, når flere mennesker skal trakteres.
Men målet at spise æbleskiver er ikke det, jeg går efter.
Det er det, der sker undervejs. At blande dej. At piske æggehvider så stive, så de bliver i skålen, selv om den vendes på hovedet.
At hælde dej op i de små huller i panden, og at vende æbleskiverne i små nøk hele tiden.
Christian mestrer efterhånden det hele, og stående på en lav skammel har han en god arbejdsstilling.
Efter at have 'passet' panden til to gange æbleskiver, var armene trætte. Der var blevet eksperimenteret med at lægge et lille stykke is ind og et lille stykke chokolade. Når æbleskiven bliver vendt rundt hele tiden på panden, danner der sig en sprød skorpe, som godt kan holde den smeltede is inde, indtil gaffel eller tænder sættes i, og så vælter mælk og fløde ud - eller hvad nu sådan en købeis er lavet af.
Men det var ikke forsøg, det hele. Der blev spist med god appetit og flormelis og jordbærsyltetøj til.
Hun ville rigtig gerne, men håndmotorikken er ikke udviklet til de små bevægelser hos en 4-årig, så da vi ved fælles hjælp havde vendt en, var hun tilfreds med sin indsats og overgav sig til at nyde de allerede færdigbagte.
Der blev produceret julepynt i massevis. Det gjaldt nemlig om at få det flottest pyntede klasseværelse på hele skolen.
Et dommerpanel vil senere kåre vinderne, som vil blive belønnet med en sodavand til hver elev i klassen.
I morgen fylder Mattias syv år. Han er blevet fejret af familien i dag, og i morgen skal drengene fra klassen med hjem efter skole.
Mine billeder fra dagens fejring er uskarpe. Jeg har nok rystet på hånden samtidig med at ungerne har været ret så aktive.
I torsdags holdt koret årets første julekoncert på Marienlund plejehjem. Der er mange fællessange i vores program. De gode gamle julesalmer, som selv demente kan synge med på.
Jo ældre jeg bliver, jo mere forstemmende synes jeg, det er at besøge plejehjem. Sådan havde jeg det ikke i de tre år, min mor boede på plejehjem. Jo, det havde jeg nok alligevel. Da var jeg sidst i 50erne. Men nu har jeg alderen selv, og håber jeg ikke får brug for at bo der. Men på den anden side, hvis jeg får brug for det, er det jo godt, det findes.
I morgen skal jeg hjælpe til hos Mattias, når de 12 drenge kommer efter skoletid. Min svigersøn sagde sidste år, om vi ikke skulle skrive en bog om, hvordan man overlever en 6-års drengefødselsdag? Vi har ikke fået skrevet en manual, og han kommer først hjem lidt senere. Men mon ikke vi overlever?
Hvor er du altså heldig, - og en dejlig mormor. Det bliver jeg nødt til at skrive.
SvarSletVi havde juleklip i fredags i skolen, og havde besøg af en enkelt pensionist fra et Fællesråd i byen. Jeg tror nok, at hun var lidt overrasket over, hvor urolige børn er, og hvor meget hjælp de har brug for. Vi undrer os selv over, at de fleste ikke kan klippe efter en streg. Der bliver åbenbart ikke klippet meget derhjemme eller i børnehaven. Og så er 30 børn mange at hjælpe...
Det virker meget trist at besøge plejehjem. Jeg har besøgt utallige plejehjem helt fra jeg var 5 år og begyndte at synge i kor. Og sikke en forskel der er fra dengang til i dag. Jeg skal love for, at man ikke får adgang, før man nærmest intet kan. Men måske vil de fleste også helst blive hjemme. Og så giver det jo mening, hvis man altså får den nødvendige hjælp.
Tak Eva, jeg er jo heldig med at have små børnebørn så tæt på, at vi kan eksperimentere og smage os frem i køkkenet.
SletJeg tror egentlig ikke børn ret tit har en saks i hånden. Jeg tænkte også på det i fredags.
Det er interessant, du kan se ændringerne i beboersammensætningen på plejehjem over så mange år, du har sunget på plejehjem. Man skal være ret hjælpeløs på den ene eller anden måde, før man kommer på plejehjem. De fleste vil nok helst være hjemme.
Hvor er det dejligt at læse, at du lærer børnene at bage æbleskiver på gammeldags maner! Bella og jeg var på Frilandsmuseet i går og så, hvor man gjorde det på et brændekomfur omkring 1910.
SvarSletOg det, du fortæller om plejehjem, får mig til at tænke på, at min far i 10 år var pianist på et plejehjem, hvor næsten alle var dybt demente. Men glæden ved musik havde de og sang med på alt.
Gitte, det lyder hyggeligt, at du og Bella har været på Frilandsmuseet. Det må være svært at styre æbleskivepanden på et gammeldags komfur.
SletHvor dejligt, din far kunne glæde plejehjemsbeboere med piano og sang.
Jeg må da se at få bagt nogle æbleskiver! Det er vist efterhånden mange år siden ... normalt gør jeg mest i pandekager.
SvarSletMan håber bare virkelig ikke, at man ender på et plejehjem, vel?
Ellen, det må du da :-) Jeg synes, det er sjovest og bedst, når det er små portioner. Æbleskiver lige fra panden er stadig sprøde på overfladen, men sprødheden forsvinder hurtigt.
SvarSletNej, vi vil helst ikke på plejehjem.
Det er så dejligt når det er muligt at hygge med Guldet. Den største gave.
SvarSletSkulle jeg vælge mellem hjemmebagte eller frosne æbleskiver, så vinder de hjemmebagte.