Januarglæder.

Jeg var den første, der satte fodspor i sneen i morges ved syv-tiden, da jeg gik ned til vaskeriet. Det er  en glæde og næsten lidt magisk at gå der i en stille hvid verden.
Min veninde, der bor i Aarhus skulle have været her til frokost i dag, men hun ringede afbud i går aftes på grund af vejrudsigten. Måske har det sneet hele natten, for der lå et pænt lag sne.

Jeg fik slet ikke fotograferet den hvide herlighed.

Dagens billede er fra Sportscentret, hvor Christian har været til springstævne med Silkeborg Pigerne & Drengene.
Da min frokostgæst ikke kom, gik jeg med over for at se opvisningen. Johanne havde ikke ro til at stå stille og se på andres udfoldelser, så jeg gik med hende rundt i det store hus. Vi endte i skøjtehallen, hvor nogle old boys (tror jeg) trænede ishockey. Det er umuligt at se, hvem der er inde bag den solide indpakning.
Johanne var meget fascineret, men det var et koldt sted at opholde sig, selv om vi lånte tæpperne, der var lagt frem. På et tidspunkt fik hun mulighed for at lege på en trampolin sammen med andre små søskende, der heller ikke syntes, det var sjovt at være tilskuere.
Christians årgang/hold fik guldmedalje, og de var meget stolte.

Det kolde vejr, i ugen der er gået, har bevirket, at der er et tyndt lag is på søen. I går var det næsten lige så skarpt som glas. Men det er det selvfølgelig ikke alligevel. Det er nu, det er sjovt at være vinterbader. Der var to nybegyndere i går, og den ene skreg i vilden sky :-)

Jeg var til bisættelse for et par dage siden og oplevede, at den salme, jeg altid har forbundet med bryllup, også kan synges til afsked. Vi sang "Det er så yndigt at følges ad." Den afdøde 94 årige mand efterlod sig sin jævnaldrende kone, der bor på plejehjem, og han stod for også at skulle flytte dertil. De var over 60, da de i sin tid blev gift. På en måde kom dødsfaldet lidt brat set i lyset af, at han skulle flytte. Men i betragtning af hans høje alder og svage helbred, var det selvfølgelig forventeligt.

For et par dage siden, før sneen, fotograferede jeg denne her forsytia hos min genbo.
Den står skærmet mod blæst, men alligevel er det tidligt. Min står helt bar endnu.
Noget af det, der forsøder min januar, er at tage grene ind og drive dem frem. Det er nok 14 dage siden, jeg tog grene ind fra ribes, og de hvide klaser begynder at titte frem.