En smuk dag.

Østre Søbad præsenterede sig på smukkeste måde i morges ved 9 tiden. Solen var ved at bryde gennem tågen, og lyset og farverne skiftede så hurtigt.

Før og efter jeg var i bad. Vandet er 10 grader nu.

Kommunens folk arbejdede i højden i dag.
Her tyndes ud i de store træer ved søen. Jeg tænkte, at bare han ikke saver den gren over, han sidder på.
Det gjorde han, men der var gren nok tilbage til at bære ham. Han var også i sele, men alligevel.

Da jeg senere var inde i byen, glædede jeg mig over at lysguirlanderne var ved at blive hængt op.

Glimt fra ugen der gik

Da jeg for en uge siden var med på Skateparken, med min datter, Mattias og Alex, gik jeg en tur i området, da de var kørt hjem.
Der bliver skatet på toppen af motorvejs-tunnellen, og så er det jo nærliggende at kigge ned, hvor bilerne kommer ud af tunnellen.
Jeg synes, den røde farve er så flot. Den var meget udskældt til at begynde med.
Til højre ligger Silkeborg Højskole. De har fået motorvejen rigtig tæt på.

Jeg læste i avisen for nogle dage siden, at højskolen, der er landets eneste FDF-højskole, fejrer 50 års jubilæum i år.
Det er blevet markeret med et 100 m. højt monument. Et samtaletårn.
Jeg gik bag ved højskolen og ned over boldbanen for at se tårnet og evt. komme op i det.
Tårnet er bygget i egetræ og konstruktionen er en dobbelt spiral, hvor man fra to trapper kan gå opad. Jo tætterne man kommer toppen, jo nærmere kommer man hinanden. Øverst er der en lille bænk med en formidabel udsigt.
Symbolikken er, at man går én vej op, har en samtale og et møde med et andet menneske, der gør en klogere, hvorefter man vælger den anden vej ned. Kunstneren bag tårnet, der har fået navnet Vendepunktet, er Peter Callesen.
Der er udsigt til Gudenå, som er betydelig oversvømmet for tiden.
Tårnets placering er også en invitation til, at andre end skolens elever og lærere kan benytte det. Det ligger ved siden af Trækstien, hvor mange færdes løbende, gående eller på cykel.

Jeg kom forbi en mini-hønsegaard med fire høns. De tre koncentreret om at finde noget. Den fjerde ligner én, der holder vagt.

I mange år havde jeg en drøm om sådan en lille hønseflok. De er så hyggelige at kigge på, og det giver så god mening at lægge køkkenaffald ud til hønsene, som i bedste fald kvitterer med æg. Jeg fik aldrig arrangeret mig med høns, men jeg nyder altid at se dem.

I tirsdags var jeg til maling for anden gang. Jeg ved, jeg skrev, jeg ikke ville lægge billeder af mit lærred op. Men jeg er bare så overrasket over, hvad man kan gøre med farver. Hvordan de kan blandes og blive så forskellige og anderledes.
Jeg ville som udgangspunkt bruge blå farver. Det var virkelig spændende. Jeg skal gøre noget andet og noget mere med det lærred. Jeg ved ikke hvad, men det er ikke 'færdigt'. Og det sjove er, at det hele kan males over og blive noget helt andet.

Ænderne sad og skuttede sig på badebroen, indtil vi kom og forstyrrede dem tirsdag morgen.












Jeg var hos Mattias i går. Han læste højt for mig. Jeg er selv så glad for at læse, så jeg synes, det er så fantastisk, når børnene knækker læsekoden.

I dag havde jeg planer om at ordne lidt i haven.
Tømme et par krukker og sådan noget, men det regnede. Ikke uafbrudt for sommetider kom der et solstrejf, men solen var ikke fremme længe, før det igen regnede. På et tidspunkt opdagede jeg en regnbue, der gav lidt kulør på den grå himmel.

Jeg har nydt, at dagen har været en time længere - især i formiddags. Men hvor blev det dog hurtigt mørkt i eftermiddags. Jeg tror, jeg snart vil have lysguirlanderne frem, og så vil jeg kalde det vinterlys og ikke julelys.

Der var fuld skrue på alt, hvad der havde med jul at gøre i Føtex i går. Det plejer da først at være i november, mener jeg?

Mon mændene og drengene vil iføre sig sådan en jakke til julefrokosten i år?

Måske har jeg ikke lagt mærke til det tidligere år?

Sådan et stort udvalg i tøj med julemotiver?
Der var strømper og hjemmesko, bluser, sweatre og nederdele i farvestrålende mønstre.

Men der er længe til jul endnu.

Nu kan han selv.

Når børnene begynder i 2. klasse, får de hver deres egen computer. Den skal med hjem hver dag og lades op.
Chr. er begejstret over, han kan google på navne, han kender, og så dukker der ofte et billede op af vedkommende.
På den måde fandt han et otte år gammelt billede, hvor han sidder sammen med mig (fra et blogindlæg i 2012)
Jeg bliver sommetider overfaldet af tanker om, hvorvidt det kan skade ham på lang sigt, at jeg har skrevet om ham og bragt billeder? Det har altid været med forældrenes tilladelse. I de senere år har jeg haft en strategi, der går på ikke at lægge billeder ud, hvor han er så tydelig eksponeret som her.
Hans egen reaktion, da han fandt billedet var "Aj, hvor er det sødt."
Vil han også sige det, når han er 13, 14, 15 år?

Siden mine unge år som børnefysioterapeut har jeg været helt forgabt i børns udvikling.
Ikke fordi de skal præstere noget eller nå noget på et bestemt tidspunkt. Det er bare så forunderligt, hvordan de udvikler sig fra små 'pattedyr' (vi hører jo til pattedyrene) :-) til små mennesker, der med lyde, gestik og mimik kan udtrykke alle slags behov. Og hvordan de gennem årene udvikler sprog og motorik, og hvordan de efterhånden fortæller om tanker og følelser. Nu ved vi fra hjerneforskning, at den unge hjerne ikke er moden og færdigudviklet før først i 20erne.

Rigtig mange af mine blogindlæg har etiketten børnebørn. Jeg synes selv, det er hyggeligt og dejligt at læse tilbage og se, hvad der skete i mit liv sammen med børnebørnene. Jeg håber, det samme vil være tilfældet for dem, når de bliver større.
Det nederste billede er fra svømmehallen i mandags. Jeg var tit med Christian til svømning, da han var mindre, og undervisningen hed leg og pjask. Jeg har ikke været med i lang tid, så det var spændende at se. Nu foregår det i den dybe ende af bassinet. Han svømmer som en fisk og springer glad fra 3 m. vippen. Jeg har stjålet mig til at fotografere (hvad man ikke må i svømmehallen) Jeg var omhyggelig med, at andre børn ikke kom med på billedet. Det er ikke blevet godt, men det siger mig noget :-)
Jeg tænker på de to svømmekurser på Gerlev idrætshøjskole, hvor jeg var for fire år siden. Fra Vandskræk til Vandglæde, hed det. Jeg lærte  utrolig meget bl.a. brystsvømning, at flyde og at få hovedet under vand. Alt sammen på dybt vand. Men crawl kan jeg ikke, selv om jeg har øvet mig.  Der er grænser, når man (jeg) er over 70. Og det er ok. Men det er blevet meget sjovere at bade nu end før Gerlev.
Så med den baggrund jeg har, er fornøjelsen ekstra stor, når jeg ser, hvor frit børnebørnene bevæger sig i vand.

Det er flere dage siden ...

Der er flere dage siden, der var forpremiere på The Sound of Music i Musikhuset og omkring 700 mennesker indløste den gave som Silkeborg kommune gav de mange frivillige fra forskellige institutioner og kulturarrangører.

Jeg kan huske jeg så filmen The Sound of Music, da den kom frem i 1960erne. Den blev meget populær på grund af den dramatiske og romantiske handling sammen med den flotte musik. Edelweiss var en af de meget romantiske sange, som jeg syntes rigtig godt om. Jeg har ikke set filmen siden dengang, men jeg ved, at mange har som juletradition at se netop den film.
Jeg fulgtes med min genbo ned til Musikhuset fredag aften. Vi var enige om, at vi sagtens kunne nå det, hvis vi gik 20 min. før forestillingen startede kl 19.30. Det kunne vi også. Men vi havde bare ikke læst i programmet, at kl 18.30 ville der være tale af borgmesteren og et par andre. Jeg undrede mig over, at der ikke blev holdt (takke)tale i pausen. Den gik vi så glip af, men det vigtigste var også forestillingen.
Jeg ved ikke, om det er sådan i andre byer, men her er der i flere år blevet opført en semi-professionel musical hvert efterår. Det betyder, at langt de fleste optrædende er amatører og kun få er uddannede skuespillere og sangere. Jeg kendte dem ikke i forvejen, men det siger nok mere om mig end om dem. Signe Asmussen, uddannet sopran fra Musikkonservatoriet i København, var abedissen, og hun sang fantastisk godt. Katrine Nørgaard er uddannet fra Musicalakademiet i Fredericia. Hun var en meget yndig Maria og sang helt fortryllende. Peter Jorde, skuespiller fra Aarhus Teater 1987, var overbevisende i rollen som den strenge kaptajn
Trapp, der ender med at blive en kærlig, følsom mand og far. De syv børn og de mange andre medvirkende ved jeg ikke noget om, men tilsammen præsterede de en flot forestilling sammen med orkestret. Det var bevægende, og jeg blev meget rørt til sidst, da det lykkedes familien at slippe væk fra nazisterne.
Jeg synes, det er sådan en god ide, at lade lokale børn og voksne få mulighed for at træne sang og skuespil på højt niveau. Forestillingen spiller til 3. november.
Jyllands-Posten gav fire stjerner, og anmelderen på vores lokale avis gav seks.

Ovenpå motorvejstunnellen.

Da motorvejen blev indviet i 2016, var det afslutningen på mange års uenighed blandt byens borgere om linjeføringen. Udenfor byen eller gennem byen.
Jeg tror, de allerfleste var godt tilfreds, da motorvejen gennem byen var en kendsgerning. Det var ikke så slemt, som man havde frygtet.
En del af vejen føres gennem en tunnel. Den tunnel måtte godt have været længere, for der er nogle borgere længere vest på, der generes af støj ved særlige vindforhold. Derfor arbejdes der for tiden på at reducere støjen.
I dag har jeg været på toppen af motorvejens tunnel.

Det er nemlig der, den nye skatepark findes.
Den blev indviet i juni måned og er Danmarks største målt på kvadratmeter. 9000.
Den er indrettet sådan, at der er udfordringer for både øvede og uøvede. Der må bruges skateboard, løbehjul, rulleskøjter og bmx-cykler.

Mattias og hans ven boltrer sig med løbehjul.

Det er et herligt sted, som det er svært at løsrive sig fra, når man er vild med løbehjul.

På langsiderne er der bænke, hvor vi der gerne vil være tilskuere kan opholde os.

Der er stadig 4000 kvadratmeter ledig plads, hvor der muligvis skal være parkour-bane.

Glimt af efterårsferie.

Efterårsferiedagene i Vorupør har været præget af mildt og vådt vejr iblandet solstrejf.
Især om morgenen var der sådan et fint lys i grå og blå toner.

En morgen, da jeg gik ud på molen, talte jeg 17 mennesker, der var ude at bade kl 8.30. Og så siger jeg til mig selv, at næste gang skal jeg altså med :-) Især fordi jeg opdagede en mand, der kom vandrende hen ad gaden i morgenkåbe. Han boede lidt længere henne, jeg jeg gjorde. Så det vil jeg også ... Jeg kan ikke finde ud af at stå på en bare strand og klæde om.

Vi gik tur til Bøgested Rende, som var et yndet udflugtssted, da min børn var små, men vi har ikke været der i årevis.
Jeg ved ikke, hvor vandløbet har sit udspring, men det løber livligt og klukkende indtil det blander sig med Vesterhavet.

Det er et dejligt sted at lege.

I aften skal jeg i Musikhuset til The Sound of Music. Silkeborg kommune har købt en forestilling som tak  til byens frivillige.

En dejlig lørdag.

Jeg så noget i skoven i dag, som jeg syntes var helt fantastisk.
På et lagerpladslignende sted, lå der forskelligt træ. Noget under en pressening, andet lå frit.
Lige midt på en gammel gren, der var dækket af mos og lav, voksede et lille bøgetræ. Er det ikke utroligt, det kan vokse, hvor er er så lidt at vokse i.
Det lille bøgetræ får selvfølgelig ikke et langt liv under de omstændigheder. Jeg sidder og undrer mig over, hvorfor jeg ikke tog det med hjem og gav det en plads i haven :-)

Min benved står så utrolig flot.

 Jeg er ikke hjemme de næste fire dage, og eftersom jeg har set naboens benved har tabt sine blade, så ville jeg have et billede i dag, hvis de nu skulle være faldet af, når jeg kommer hjem på torsdag.

Jette og jeg har spist frokost på Silkeborg Bad og set noget af udstillingen 100% Fremmed, der åbnede i dag.
Når jeg skriver, 'vi så noget af udstillingen', så er det fordi, det er en meget omfattende fortælling med de 250 smukke fotografier af mennesker, der bor her i landet,  men kommer fra vidt forskellige områder i verden. Der er stof til mange besøg på "Badet".