Føleprøve?

 

Føleprøve var et nyt ord eller begreb, som jeg stiftede bekendtskab med på min vagt på Silkeborg Bad. 

For tiden er der en lille udstilling i Skovvilla, hvor kunsthåndværkergruppen Netmaskerne viser fine og spændende strik. Sidst Netmaskerne udstillede på Badet var i 2012. 

Det var nyt for mig, at der var en føleprøve ved siden af ginen ved hver model. Det er da genialt, for vi kan jo nærmest ikke holde fingrene væk, når vi ser noget så specielt. Og selvfølgelig skal de udstillede kjoler ikke udsættes for vores mere eller mindre snavsede fingre.

På info-tavlen til venstre hænger den lille føleprøve.

Denne her er 'min' kjole :-) Så længe den hænger der.

Da min vagt var slut, gik jeg en lille tur ned til Arnakkekilden.

I flere år har Carlsberg haft en aftale om tapning af vand til deres kurvand. Aftalen udløber 1. okt.

Efter ny aftale skal vandet fra Arnakkekilden nu indgå i virksomheden Borg Moller & Partners humanitære drikkevandsprogrammer. 

Virksomheden arbejder hovedsagligt med rådgivning indenfor forsyningssikkerhed og har gennem en årrække udviklet bæredygtige drikkevandsprojekter.

"Drikkevand er det nye guld", siger den presseansvarlige for firmaet ifølge MidtjyllandsAvis. Og det er så sandt, som det er sagt med tanke på ødelæggende tørke nogle steder i verden. 

For et par dage siden var jeg sammen med mine to yndlingsdrenge, der hygger sig med hver sin skærm, mens de snakker og griner og har det sjovt.

Stretch & Relax og flere festivaller.

Ja, sådan hedder det, det nye hold i Sportscentret. For et par år siden eller tre, var der en instruktør på holdet Stræk og Afspænding. Desværre var fornøjelsen med hende kortvarig. Hun fik andet arbejde. En ny instruktør er på banen, og det er dejligt, for jeg vil gerne kombinere min træning med noget foregår langsomt. I modsætning til Stram op og Cirkeltræning to gange om ugen, der foregår i højt tempo og giver sved på panden. Men det er da lidt sjovt, det ikke kan hedde Stræk og Afslapning. Det lyder selvfølgelig ikke så smart :-) Selv om jeg harcelerer over låneordene fra engelsk, så bliver jeg hurtig 'smittet' og bruger flere selv.

Jeg var relativt tidligt ude i fredags. De yngste klasser i børnenes skole til og med femte klasse skulle til høstgudtjeneste i kirken på Torvet. Det er en tradition, som har været aflyst de seneste to år pga. corona, så det var første gang for Johanne og sidste gang for Christian. Der er spændt forventning, mens kirken fyldes af summende, småsnakkende børn. Bedsteforældre og forældre har plads på de bageste rækker i sideskibene. Præsten var god til at gøre det relevant for børnene.

Der bliver en lang, lang række af børn, når de forlader kirken på vej over Torvet til Vestergade.

Der var Food festival sidste weekend, og da jeg gik over Torvet, var der fuld gang i leverancer til de forskellige madboder. Jeg fik ikke smagt noget her, men senere på dagen, da vi var til Outdoor festival. Jeg har lånt kommunens billede, der er taget på et tidspunkt, da der var folk ved bordene. Det ser festligt ud.

Outdoor festivalen foregik i Lunden, på Odden og ved De Små Fisk.

Vi var i Lunden, og der var inspiration af al mulig tænkelig slags for de hardcore udendørsmennesker og også for de lidt mere moderate af slagsen.

Der var hyggelige spisesteder under trækronerne, og vejret var perfekt til outdooraktiviteter (vi låner igen fra engelsk :-)) 

Drengene er i gang med desserten: pandekager med is.

Christian var hos mig i weekenden. Han var inviteret til fødselsdag hos en klassekammerat, og den var vigtigere end den øvrige families sommerhusophold.

Han er vant til, at skærme og telefoner først må åbnes kl 8.30 søndag morgen. Og han vågner almindeligvis noget tidligere. Jeg foreslog, vi skulle køre ud til Vejlbo mose og fotografere, og på hjemturen vende ind til Lidl, som har vores yndlingsmorgenbrød. Men, men ... han sov helt til 7.30, så vi skyndte os at komme ud af døren. Det blev ikke solopgangsbilleder, men der var skønt derude. Dejlig stemning og dejligt lys.

Christians fine billede.

Det kunne være sjovt, hvis han ville være med til det en anden gang.

I morgen får jeg et par dages besøg af Kirsten, og på fredag kører vi til Tønder.

Sensommer snapshots.

 

Mit blommetræ, som er omtalt så tit, har kun få blommer i år. Til gengæld ser bladene sunde ud.

 Det var lige modsat sidste år, da der var sygdom i bladende og mange blommer. Jeg har endelig fået lavet en aftale med en gartner, der kommer og beskærer træet i februar. Der har været forskellige holdninger i spil. Nogen, der mener, at træet heler bedre, når det er i blomst om foråret. Andre, at det skal være i september/oktober. Nu følger jeg gartner Andreas' råd. Han beskærer sine egne træer i februar.

Ove og Tage, der bor ovenpå og tidligere har haft have, giver gode råd. Bl.a. at jeg skulle klippe de visne blomster af sommerfuglebuskene, som så sætter nye blomster. Det virker. De mener også, at blommetræet skulle fældes. Andreas bad om et par billeder, før han udtalte sig, og da han havde set dem, mente han, træet kunne bevares.

Sensommer betyder også et nyt skoleår. Johanne er begyndt i anden klasse.

Skridtene er lange og skoletasken er tung. Det er vist slut med at holde mormor i hånden, når vi går ud til bilen :-)

Silkeborg Museum har afholdt sit årlige jernaldermarked, som har været aflyst  de seneste par år pga corona.

Johanne var mest interesseret i at male sit eget våbenskjold. Hun udtænkte selv mønstret, og det blev meget fint.

Det lykkes også arrangørerne at få noget fra den sene romertid ind. Christian har lige haft om romertiden i historie og med en inspirerende historielærer, er det spændende at se de forskellige dragter.

Der var også mulighed for at skyde med bue og pil. Desværre kun tre skud pr. person.

En otteårig og en elleveårig har meget forskellige interesser, og derfor havde jeg fornøjelsen af at være til jernaldermarked både lørdag og søndag. Vejret var lidt ustabilt med regnvejr indimellem. Men vi undgik at blive dyngvåde. Vi kunne bare gå ind og se Tollundmanden.

Der har været virkelig mange festivaller og arrangementer her i august måned. Den største var nok Regatta, som sluttede hver aften med et stort fyrværkeri, der kunne ses fra min terrasse. Jeg så kun den første aften. Det var en meget kort seance, da noget gik galt med installationen. De andre aftener var jeg gået i seng og sov, mens jeg kunne høre det bragede i det fjerne.

Desværre for kommunen og skatteyderne, (og for de forskellige leverandører af musik, mad og drikkevarer) der havde givet en garanti, viser det sig, at festivallen har genereret et millionstort underskud. Ingen tvivl om, at mange mennesker havde en fest, men de havde taget øl og spiritus med hjemmefra. Festivalledelsen havde budgetteret med, at hver gæst ville købe to øl. Men i virkeligheden blev der kun solgt en pr gæst.

Jeg var ret imponeret over de her 'tissehuse'. Her på Langebro men også andre steder i byen. Mænd skal hele tiden 'slå en streg' , så i stedet for at stå ved hjørner og i baggårde, var der fri adgang her.

Der har været gadeteaterfestival.

Her er det gruppen 'Grannies'. der lavede sjov og ballade, mens de involverede publikum, der stod rundt omkring. Til tider lidt grænseoverskridende. Men det var jo selvfølgelig muligt at smække sin taske i, hvis man ikke ville have indholdet vist frem.

Jeg kan godt forstå det lille barn, der begyndte at græde over at blive racet rundt af sådan en mærkelig person. Men mor'en var i nærheden.

Vi gik derfra med smil på læben. De var virkelig skøre og sjove. Det var tre mænd klædt ud som kvinder i sorte gevandter.

På Silkeborg Bad har der været to spændende nye tiltag. 

Artist Talk. 

Fotografen Henrik Saxgren fortalte om sine fantastiske fotografier fra Nordgrønland, og om hvordan han levede sammen med fangerne i Thule og var med ude på jagt.  

Kunstneren Anders Moseholm fortalte om sin proces og

arbejdsmetode, mens han tog os med rundt i udstillingen med 

de meget store og spændende billeder.

Min ældste datter havde fødselsdag for et par dage siden og havde inviteret familierne på gåtur rundt om Skallerund sø med efterfølgende kaffe/kakao og boller og kage. Det var et dejligt arrangement. Vi var 18 ialt og vejret var lige tilpas. Ikke for varmt og ikke for koldt.

De to fætre fandt en lille tudse, som de straks gik i gang med at bygge en hule til. Den blev overdækket med grene og var rigtig fin. 

Der gik bare ikke ret lang tid, så var tudsen forsvundet. Det var sikkert også bedst.

I august er der hvert år en daghøjskoleuge på Rosengaardcentret. 

Med flaghejsning og "Der er ingenting, der maner ..."  Jeg var med sammen med 79 andre. Det var en stor flok.

En af de 17 mænd, der var med, kom med en appel den sidste dag: "Kan alle I damer ikke tage en mand med til næste år? Det er ikke rart at være så meget i undertal" Hahaha :-)

Det er da heller ikke rart at være i overtal :-)

Der var mange spændende indtryk og foredrag i løbet af ugen. Og et kvarters gymnastik udenfor efter morgenmad.

På billedet her til højre er det Louise Adrian med Fangekoret. Vi fik sang og korte fortællinger om hvert medlems år i fængsel, og hvad de var i gang med. (ikke hvorfor de havde fået en dom) 

Vi mødte tre medlemmer af Krigsbørnkaravanen  De fortalte om en barndom med fortielser og dril, fordi deres mødre havde forelsket sig i en tysk soldat og fået et barn. Og om bestræbelserne for at finde deres fædre. Det blev lettere efter Murens fald at få adgang til arkiver. 

Foreningen/hjemmesiden er blevet opløst i juni i år. Der var få få medlemmer. Mange er jo døde eller meget gamle.

Vi hørte også fra den lokale museumsinspektør, hvad der var sket her i byen siden 1950erne - i vores levetid. Det er ikke småting. Og spændende at få et overblik.

Og flere andre input, der kunne udvide vores horisont. Ugens tema var Hold Håbet Op - nr 233 i Højskolesangbogen. Med tekst af Dy Plambæk. Det er en advent(jule)sang. Med melodi af Marianne Søgaard, som også var der en formiddag for at lære os nye sange.

Og nu noget helt andet: Christian vil gerne lære havearbejde og tjene penge.

Jeg har jo understreget, at han er lærling :-) 

100 kr i timen er for meget! Forhandlingen er endt med 1 kr. pr. minut. Som jeg også synes, er en høj timeløn, men han har et godt håndelag og er lærenem.

Vi har haft to arbejdssessioner. Her er det en busk, der ikke lever op til mine forventninger, og derfor bliver gravet op.

Han ønsker sig en time om ugen. Det er jeg ikke sikker på, jeg kan finde arbejde til? 

Men det er rigtig hyggeligt at være to om det, selv om jeg kan klare det meste selv. 

Så med tiden behøver jeg måske slet ikke at stå derude og instruere? 

Hvor har august været en dejlig sensommermåned. Mange varme dage. Og regn sommetider.

Lige pludselig kravlede der en bøgenonnelarve på bordet, da vi sad ude ved Skallerund sø. Her sidder den på en serviet. Hårene kan være hvide, men her matcher de servietten. Den er smuk og forunderlig at kigge på. Efter puppestadiet bliver den til natsværmeren bøgenonne.

Sommer snapshots.

Tydeligvis går sommeren på hæld. 

De skønne floks visner pletvis. Jeg holder meget af årstidernes skiften, men hvis jeg kunne ønske en ændring, så måtte sommeren godt være en måned længere.

Den ene sommerfuglebusk blomstrer, og har kun tiltrukket få sommerfugle indtil videre.

Den anden er ikke sprunget ud endnu, men det varer ikke længe.

Æblerne vokser stille og roligt, som de skal.

Jeg faldt over et postkort for nogle dage siden, da jeg ledte efter et passende fødselsdagskort i min kort-skuffe. Det er uden billede, men med tekst på tysk. Overskriften er Die kleinen Dinge. Det er lige præcis sådan det er for mig: de små ting glæder mig og betyder meget.
 

I går havde jeg hyggeligt besøg af Bjørnar og Turid, som var rundt i Danmark. Vi delte uddannelse og betydningsfulde ungdomsår, og det er ingen overdrivelse at sige, at de elsker at komme tilbage og se de kendt steder og besøge gamle venner. Og gamle, ja det er vi. Men vi husker særdeles godt, og det giver grobund for sjove samtaler. 

I lørdags havde min svigerinde inviteret til fejring af sin 75 års fødselsdag. Vi var på Vester Mølle i Skanderborg, som er et herligt sted med en spændende historie og skønne udendørsopholdssteder. 

Vi var inviteret med børn og børnebørn, og det er så dejligt at se de store teenagebørn i min bror og svigerindes familie. Mine børnebørn er de yngste. Jeg nød eftermiddagen. På billedet her ser jeg, at Chr er ved at være på højde med mig :-)

Jeg skrev overskriften på det her blogindlæg for et par dage siden og forstillede mig billederne fra juli måned. :-) 

En smuk solnedgang i Vorupør for 14 dage siden.

Jeg har knækket avokado-koden.

 

Jeg har fundet metoden til at få avokadosten til at spire.

Hvis sandheden skal frem, har jeg ikke selv fundet ud af det, men min frisør fortalte om det, sidst jeg var der. 

Man væder et stykke køkkenrullepapir, pakker stenen ind, lægger den i en plastikpose, som placeres inderst i det mørke rum under køkkenvasken. Jeg har ikke set den beskrivelse i nogen blomster/havebøger. Men den virker. Alle de fem sten, jeg har lagt ind i løbet af den seneste måned, har spiret.

Nu er jeg bare i tvivl. Er det rødder eller top? Det må være rodspirer. Måske har jeg pakket dem ud for tidligt? De havde sikkert fået topspirer  ved længere ophold i mørket, som den efterhånden gamle plante havde.

Avokadoplanten med det tætte rodnet, lå i en meget blød og uspiselig avokado og havde spirer i begge ender af stenen. Eller hedder den kernen? 

Det er jo ikke fordi, det er en særlig smuk plante. Jeg synes bare, det er sjovt at se, hvad der sker. Den vokser ikke mere. Det skyldes sikkert de trange forhold for rødderne. Jeg kunne sikkert tage den op og plante den i jord.

Jeg har lagt de fire tilbage i den fugtige mørke. Den femte vil jeg prøve at plante i jord.

Svømmeskolen og fodboldskolen sluttede i går, og et par trætte børn hyggede sig her i går eftermiddags sammen med mig.

Selvom jeg er storforbruger af elektroniske medier kan jeg slet ikke undvære aviser. Det føjer noget til læseoplevelsen at sidde med papirformatet i hånden, synes jeg.

Jeg abon. på Kristeligt Dagblad fredag og lørdag. Jeg får Politiken fra min genbo, når hun er færdig med den. En nabo synes sommetider, der er noget interessant i den lokale avis, som jeg skal læse og kommer med den. 

Jeg er efterhånden blevet rigtig god til at læse overskrifter og skimme artikler. Ellers ville det blive for tidskrævende.

Mattias, der ikke havde været på sommerskole, havde energi til at håndtere bolden alene.

Han er meget ferm til det.

Jeg var med som kommentator :-)

Jeg holder mig langt fra at prøve at løbe eller sparke til en bold. Ikke engang at stå på mål. Det har haft sin tid.

Jeg blogger for at huske, hvad der er sket, og hvad jeg har oplevet. Men jeg er kommet helt bagud.

Jeg må lave et tilbageblik for juni måned. Jeg har været på nogle spændende sommeruniversitetsdage i Aarhus. Jeg har haft fødselsdag. Har været i Løveparken i Givskud og været ude at bade med Johanne bl.a.

Så jeg vender tilbage ...

For nogle dage siden

 

For nogle dage siden kom jeg til at tænke på det her billede.

I dag dukkede det op som et mindebillede, heldigvis, for jeg ville have haft svært ved at finde det. Årsagen til min tanke var, at Johanne og jeg kom forbi nogle edderkopper og barnet udbrød "Adrr, jeg kan ikke lige edderkopper." Jeg højlydt forbavset "Jamen, vi plejer da at undre os sammen og undersøge, hvordan forskellige insekter bevæger sig?" Hendes svar overraskede mig, for det er nemlig kun mejerne hun kan lide. De andre arter synes hun er ulækre. Jeg gik ikke nærmere ind i snakken, idet jeg tænkte, at det nok er noget midlertidigt?

Måske er det en pigeting, at være bange for edderkopper? Måske hører hun veninder, der siger det? Måske kommer hendes interesse tilbage? Der er nok ikke så mange piger på snart 8 år, der kender forskel på mejere og andre edderkopper.

Den sidste haletudse kom ud i sit vandhul i går. Johanne havde givet den navnet Budde. 

Pludselig fik Budde bagben. Næste dag et forben og vi tænkte, om den måske ville være handicappet, men i løbet af timer groede det andet forben frem. Her er den fotograferet i den lille spand, den blev fragtet ud til søen i.

Den skulle hurtigt ud i naturen, og den svømmede også fint afsted. Jeg nåede at se, at den holdt pause på et blad af vandplanterne. 

Det har været en langsommelig proces at følge tudseæg. Kedeligt. Men nu er det afprøvet :-)

Jeg håber, Budde klarer sig og bliver en lille frø eller tudse. Eller måske ender den som føde for et andet dyr. Sådan er naturens orden.

Øv, så gik den ikke længere ...

 

Den ene haletudse er død. Øv! Jeg havde kun to tilbage. de andre var blevet sat ud i deres oprindelige vandhul. Jeg tænkte også, at de to skulle derud, for de var så kedelige. Der skete ingenting, men så voksede der pludselig bagben frem på den lille livlige d. 15. Dagen efter begyndte der at komme små forben, og jeg så, hvordan den kunne klatre op på en vandplante. Skulle jeg så sætte den ud nu? Inden jeg fik tænkt færdig, lå den pludselig død for to dage siden.

Den anden, som er tykkere og langsommere er der stadig. Den har små bagben. Den overlever nok ikke. Jeg puster luft og bevægelse i vandet gennem et sugerør, og de får lidt flager beregnet til akvariefisk. Der ligger en stor sten, der rager lidt op af vandet og en gren, der kan kravles på. Sommetider suppleres der med lidt vand ude fra deres vandhul. Johanne og jeg skal derud i dag. 

For nogle dage siden læste jeg et indlæg på Lone Landmands blog om de mange, mange haletudser i Sørens sø.  De var i stimer, og de fleste tjener nok som føde til andre vanddyr og fugle. men de var i deres naturlige habitat. Sådan er det tydeligvis ikke hos mig. Det varer op til 70 dage, før haletudser udvikler sig til små frøer og tudser i naturen. De to har været hos mig i 56 dage. Måske er udviklingen blevet forceret? Og de har været langt fra deres oprindelige levested. 

Da vi vendte den om på ryggen, var det meget synligt, hvor hurtig den var vokset de seneste to dage. Halen var næsten forsvundet. 

Det har tydeligvis ikke været mine børnebørns interesse? Bare den kendsgerning, at de ikke havde fået navne siger alt. Alle slags små kræ plejer at få et navn :-) 

Konklusionen er, at jeg har gjort et eksperiment, som ikke faldt heldigt ud. Øv. Jeg kommer ikke til at gentage det til næste år. Men jeg vil gå derud, hvor tudser og frøer mødes sidst i marts og lytte til deres fine kvækken og se på deres livlige aktivitet. De er de ultimative forårsbebudere.