Da jeg som næsten 14 årig kom til Vejlefjordskolen blev min verden vældig stor. Jeg kom fra den yderste plovfure i Thy og havde den bredeste dialekt. De første måneder på skolen sagde jeg kun ja og nej. Min tunge kunne ikke slå de knuder, som almindelig dansk krævede, og ingen skulle høre min dialekt!
På skolen var der et rigt musikliv og mange kor. Musiklærerinden hed fru Vejby Knudsen. Hun var en meget fin og elegant dame, og hun havde en pekingeser. Sommetider bar hun den, så den lignede en stor broche på hendes frakkebryst.
Fru Vejby skulle høre alle elevers stemme, så hun kunne placere dem i de rigtige sammenhænge.
Da var det, jeg nægtede at synge. Jeg kunne ikke. Og siden da har jeg altid sagt, at jeg ikke kunne synge. Og bare lidt forsigtigt sunget med når jeg var et sted, hvor der var fællessang. Jeg ville nemlig i virkeligheden gerne.
Men da jeg var omkring 60, overvandt jeg mine mindreværdskomplekser, og begyndte at gå til stemmetræning hos en musikstuderende, som jeg kendte rigtig godt. Det var rimelig grænseoverskridende for at sige det mildt. Men rigtig sjovt. Min stemme var lille og spinkel, som en arm ville blive, hvis den ikke blev brugt. Det sjove er at finde ud af, at en stemme kan trænes ligesom en arm eller et ben. Og at der ligger stor glæde og megen energi i at bruge stemmen.
Siden er jeg kommet med i et kor og sidder/står ved siden af én med en stærk stemme, og det er en god plads for mig.
At gå til stemmetræning/sang og have 25 min. alene med Signe Laumark er en stor luksus - på linie med en lækker ansigstbehandling eller sådan noget, men virkningen er helt anderledes. Det kick jeg får, svarer til det ham vinterbaderen jeg kender, får. Men meget sjovere. Det foregår i øvrigt under AOF.
Så jeg glæder mig over at have overvundet "det kan jeg ikke"-faktoren. (bare rolig: jeg stiller ikke op til x-faktor!!
Men jeg glæder mig også over, de små har forladt barnevognene for at komme igang!
Der er ingen grund til at vente til 60......;-)
Det er vel nok dejligt for dig at du overvandt det og så det i øjnene. Godt gået, kan godt forstå du er glad.
SvarSletJeg har også lyst til at lære at synge sådan "rigtigt".. Skal bare liiiige tage mig sammen :o)
Og jeg synger jo for fuld kraft, men har faktisk lyst til at gå til stmmetræning for at få læret at bruge min stemme rigtig :-)
SvarSletGodt sunget Betty :-)
Hvor dejligt du overvandt skrækken og fandt din stemme :-) Jeg er faktisk lidt misundelig, jeg sang meget som barn, men lysten forsvandt med skolen og i dag åbner jeg kun næbbet, hvis der er andre der kan overdøve "støjen" ;-)
SvarSletHvor var det et dejligt indlæg! Jeg tror, at musik er utroligt godt for os - og helst som udøvende hvad enten det er med stemme eller instrument.
SvarSletJeg spillede i mange mange år - og den tilfredsstillelse det giver, er helt ubeskrivelig! Jeg burde sikkert også komme i gang igen - det var ren terapi for mig.
Jeg har også altid bildt mig selv ind, at jeg ikke kan synge - men min sanglærer i gymnasiet var meget forhippet på at få mig med i koret. Det skete dog aldrig!
Det er rigtig flot af dig, at du er gået igang med stemmetræning og synger i kor.Det beviser jo det, jeg altid har sagt,at det aldrig er for sent lære noget,det tager måske bare lidt lengere tid.
SvarSletFru Lipka, der skal nogen gange tid til og tanken skal modnes.
SvarSletLene, det handler rigtig meget om mavemuskler eller bugstøtte som det så smukt hedder - og at slappe af i halsen - og at skabe et stort rum i svælget og bla bla bla
SvarSletDu kender det sikkert.
Men det er dejligt at få tid for sigselv og kunne fordybe sig.
Emmaline, der må være sket noget siden lysten forsvandt i skolen.
SvarSletNår jeg fortæller om mine sangtimer, så er der mange, der siger som dig. Det har overrasket mig.
Tak Nille.
SvarSletSå du ville/kunne heller ikke synge i gymnasiet.
Signe, sanglæreren, siger at vi er meget nøgne og sårbare, når vi synger. Vi har ikke et instrument at gemme os bag.
Du valgte et instrument. Det gjorde jeg også. Klaveret.
Conny, det tager længere tid at lære nyt, jo ældre vi er.
SvarSletMon ikke også der kommer en tid, hvor det bliver for besværligt og man har lov til at sige, at man gider ikke?
Men når man har lyst, så er det med at kaste sig ud i det.
Og jeg gider godt