onsdag, januar 07, 2009

Nyheder......

Det er hjertegribende, forfærdeligt at se nyheder i disse dage, hvor kampen om Gaza udspilles mellem Israel og Hamas. En kamp, som jeg ikke tror, kan vindes med våben og militær. Det bliver spændende, om den nye Obama administration vil gå mere aktivt diplomatisk ind, hvor Bush har været passiv. Inden da håber jeg, at andre kan få en våbenhvile i stand.
Hos mig var den gode nyhed i går, at én af mine kære fik konstateret, at knuden i brystet var kirtelvæv og ikke en kræftknude. Mine mange år i sygehusvæsenet betyder, at jeg kun har set de svære tilfælde, fordi de var indlagte. Og derfor bliver jeg hurtigt opfyldt af bange anelser. Der er heldigvis mange, der bliver frikendt under udredning, og mange der bliver raske under behandling.
"Great big big News" var overskriften på en mail for et par dage siden fra en dejlig børnefamilie, jeg kender. Den store nyhed var, at den kære, lille babypige på 10 mdr. har taget sin første kravletur hen over gulvet.
Det fik mig til at tænke på, at det er dem, der er vore hjerter nærmest, der glæder eller bedrøver os mest.
Og det må være rigtig hårdt at være israeler eller palæstinenser her, men med familie i kampområderne.

Det smukke, høje grantræ der har stået på Torvet med mange strålende lys i december måned er gået in i en ny æra. Afgrenet og savet i stykker kan det nok anvendes til noget andet.

Sic Transit Gloria Mundi.
Eller noget i retning af: Sådan forgår verdens herlighed.......

4 kommentarer:

  1. Det er så grusomt det, der foregår - og jeg har meget meget svært ved at se, hvor min sympati skal ligge. Israelerne var et forfulgt folkefærd i mange år - de har da om nogen mærket til at være uønskede... men det er også et meget ømtåleligt emne!

    Jeg læste sidste år en meget smuk artikel om organdonorer i det område. Hvor palæstinensiske hjerter blev opereret ind i syge israelere; israelske nyrer reddede palæstinensiske liv - og de viste, hvordan donormodtagerne besøgte den afdøde donors familie for at takke dem - på trods af religionsforskelle. Det gav mig håb... men nu er det bare værre end nogensinde.

    Forfærdeligt... intet mindre...

    SvarSlet
  2. Det er helt ubærligt, hvad der foregår i Gazastriben i øjeblikket - og jeg fatter ikke, at verdenssamfundet tillader det, men jeg er nok naiv. Skyldes det mon, at det primært er mænd, der styrer verden? Eller at jøder har stor indflydelse i USA?

    SvarSlet
  3. Det er meget tankevækkende, den artikel du referer til, Nille. Og rørende at det kan finde sted.

    SvarSlet
  4. Madame, jeg kan ikke gennemskue problematikken. Men der er nogle forfædelige konsekvenser for de mennesker, der bor der.

    SvarSlet