søndag, januar 04, 2009

FolkeUni

Jeg har lige siddet og kigget i Folkeuniversitetets forårsprogram. Det er spækket med gode og spændende tilbud indenfor videnskab, kunst og kultur.
Ældste har spurgt, om vi skal følges til 3 foredrag om psykologi indenfor Specularmetoden. Det er altid dejligt at følges, så det skal vi kigge nærmere på. Jeg har ikke lagt mærke til det i tidligere programmer, men denne her gang faldt mit blik på skrivekurser. Måske fordi jeg har fundet ud af, at det er rigtig sjovt at skrive på min blog?
Men med stikord som "når man skriver, får man ro til at tænke en tanke til ende" og "at blive klogere på sig selv og verden" og hvad gemmer sig bag begreber som "show it, do'nt tell it og less is more", så er min appetit blevet vækket til at komme på weekend kursus hos forfatter, cand. mag. Dorthe Nors.
Appetitten blev ikke mindre, da jeg googlede på hendes navn og fandt hendes blog. Den så spændende ud. Jeg melder mig til i morgen!

4 kommentarer:

  1. Jeg synes hele idéen med folkeuniversiteter er så enestående - jeg skal have undersøgt, om det findes hernede - men jeg er ret overbevist om, at det ikke gør desværre.

    Dine kurser lyder fantastisk spændende - både psykologien og skrivningen. Det bliver jo kun endnu hyggeligere af at følges med nogen!

    SvarSlet
  2. Hej Betty,
    jeg vil bare ønske dig et rigtigt godt og lykkebringende nytår, og takke for en dejlig blog, som jeg nyder meget at følge med i.
    De bedste nytårshilsner
    Dorthe

    SvarSlet
  3. Nille, jeg synes, det er sådan nogen gode tilbud. Når jeg får det program i hånden, må jeg virkelig øve mig i at praktisere begrænsningens kunst.

    SvarSlet
  4. Hej Dorthe!
    Tak for din hilsen. Det er dejligt at høre fra læsere. Du ønskes også et rigtigt godt nytår.

    SvarSlet