Jeg mødte en tidligere kollega i Kvickly for et par dage siden. Hun havde på en sindrig måde med hængelås og kæde sat sin håndtaske fast på den indvendige side af sin store shoppingbag.
Hun havde nemlig 5 gange været ude for trick/tasketyveri.
Det fik mig til at tænke på en artikel fra politiet i den lokale avis. Med store typer bliver vi advaret om at passe på - at være opmærksom på vores omgivelser. Er der nogen, der holder øje med dig? Nogen, der stiller spørgsmål? Nogen, der vil sælge noget? Nogen, der forsøger at aflede din opmærksomhed? Baggrunden for politiets advarsel, er den store stigning i antallet af anmeldelser fra borgere, der har været udsat for tyveri. Politiet har rigtig travlt, og anmeldelserne er mere end fordoblet på 1 år. Det gør mig trist, at der er nødvendigt, at møde vores medmennesker med mistro. At det åbenbart ikke er risikofrit at være hjælpsom og imødekommende overfor en fremmed.
Er det blevet sådan i lille Dannevang, at vi skal klamre os til vores taske, mens vi stirrer stift ud i uendeligheden eller ned i fortovet?
Jeg har været heldig. Jeg har aldrig været udsat for overfald eller tyveri.
Og vi kan ikke stoppe hvis vi ser et menneske ved vejen, som ser ud til at være i nød, men må i stedet for ringe til politiet. Det er dybt sørgeligt.
SvarSletLene, det kan vi ikke li'
SvarSletBetty, jeg tror, at en noget skyldes store uligheder - at nogle ikke har til dagen og vejen.
SvarSletMan skal sørge for at ens værdier er i en lukket taske og tæt på kroppen - sådan er det også i København. Jeg ville aldrig drømme om at udfordre skæbnen med åbne tasker i en indkøbsvogn, som man tit ser det.
Madame, jeg tror også, det i sidste ende skyldes, at goderne er alt for ulige fordelt her i verden.
SvarSletOg det er jo et stort politisk spørgsmål, hvordan den situation kan forbedres.
Der ligger en Award til dig på min blob
SvarSletHilsen Conny
Tak Conny, jeg er meget beæret!
SvarSletHvad er det lige, jeg gør??
Må finde ud af det!!?
Jeg er altså lidt træt af, den med "åh, det er så synd for os - så vi laver bare et bræk, eller røver nogens taske etc". At jeg ikke har en millionvilla el. bare en villa, eller i det hele taget det faktum, at nogen har været dygtigere end jeg el. bare har haft et andet liv, er da ikke undskyldning for at lave kriminalitet. Man har altså også et ansvar selv. Og det løser ihvertfald ikke noget, at ty til kriminalitet.
SvarSletJeg har heldigvis ikke været røvet. Men jeg klamre mig til min taske, når jeg er i butikker, og går kun med tasker, som jeg kan have med remmen skråt over, så den på ingen måde kan rives fra mig. Mistroisk - nej realistisk!
Deborah, jeg kan meget godt følge din tankegang. Den her med "fordi jeg har haft en dårlig barndom osv"
SvarSletDer tror jeg også, man har et personligt ansvar. Nogen har så mere at slås med end andre.
Men den kriminalitet der kommer til os med borgere fra Østeuropa, forstærkes nok af at der er så stor forskel - i hvert fald ansporer det kriminelle til at rejse derhen, hvor der er noget at få fat i.
Med hensyn til Østeuropærene, tror jeg du har ret. Den vej rundt havde jeg ikke lige tænkt.
SvarSlet