fredag, januar 30, 2009

Igen i tandlægestolen...

Jeg har tilbragt en time med åben mund hos tandlægen. Det er noget, der kan mærkes i kæbeleddene!!
I en af de inderste kindtænder var der en amalganfyldning, som havde siddet der i 20-25 år. Den trængte til at blive skiftet ud med en plastfyldning. Et andet sted var der knækket lidt af en tand, som skulle repareres og bygges op.
Nu er der ikke flere amalganfyldninger i mine tænder. Når jeg lukker munden op, forledes jeg et kort øjeblik til at tro, at jeg har fuldstændig fejlfrie tænder.
Men det er en falsk tro, og jeg skal ikke tygge flæskesvær eller knække nødder, siger min tandlæge. Men jeg er svært godt tilfreds med min tandstatus.
Jeg sender altid taknemlige tanker til mine forældre, når jeg ligger i tandlægestolen. Der var ikke noget, der hed skoletandpleje ude ved den yderste plovfure i Thy. Det var almindeligt at få trukket sine tænder ud i konfirmationsalderen. Da var tænderne så dårlige at løsningen på tandpineproblemet var en protese. Mine forældre sørgede for, at vi 3 børn kom til tandlæge inde i Thisted. Og naboerne syntes, at det var virkelig tåbeligt.
Min barndomslegekammerat fik tandprotese, da hun var 15 år.
Mine børn har aldrig rigtig forstået, at jeg er så emsig med tandbørstning. De har en fin perlerække som de fleste unge mennesker, og det er helt naturligt.
Jeg huskede også at sige det.... men igen tak til mor og far som selv var protesebrugere.

5 kommentarer:

  1. Mine forældre havde ikke proteser - men mine bedsteforældre havde. Min mor tudede os ørerne fulde med tandbørstning - og nogle gange gad man jo ikke! Men hvor er jeg glad for det i dag - selvom jeg har haft lidt tandproblemer. Mest med visdomstænderne dog!

    Det er så vigtigt! Hernede er der desværre mange unge mennesker, som mangler tænder - fordi tandlæge er betalende helt fra barnsben. Der er vores system altså godt skruet sammen!

    SvarSlet
  2. Nille, så du har også hørt den sang om tandbørstning fra din mor :-) Men det er jo vigtigt.
    Vi har et super system med gratis tandpleje.

    SvarSlet
  3. Altså gratis børnetandpleje, mener jeg

    SvarSlet
  4. Jeg kom til tandlæge første gang da jeg var ca, 14år og mine forældre betalte.Jeg har ingen tandprotese men mangler et par kindtænder,men jeg har brugt mange penge på mine tænder og jeg er også i gang at skifte til plastfyldninger

    SvarSlet
  5. Conny, jeg var 12, da jeg første gang var hos tandlægen. Og ja, der er lagt mange penge hos tandlægen.

    SvarSlet