fredag, januar 02, 2009

Nytårskoncerten.

Jeg var også selv ude om det i går......
At jeg først langt inde i nytårskoncerten fra Wien opdagede, at det var Daniel Barenboim, der dirigerede.
Man kan i den grad se, at tiden er gået, når man ser ham. Han er en uovertruffen dirigent, ingen tvivl om det, men det er længe siden, han var den flotte, sortkrøllede pianist, der tryllebandt sit publikum. Sammen med sin kone, Jacqueline du Pré, der spillede cello, turnerede de rundt i verden i den sidste halvdel af 60erne. De var den klassiske musikverdens svar på The Beatles. Og de var uhyre populære. Romantikken omkring dem gjorde det ikke mindre.
De voksede begge op som vidunderbørn og beyndte at spille som 5 årige. Han på klaver, hun på cello.
Da de første gang mødte hinanden nytårsaften i London 1966/67, var de begge berømte solister.
De blev stormende forelskede, hun konverterede til jødedommen og de blev gift i Jerusalem i juni 1967. Hun var 22 og han var 25 år.
Få år efter begyndte Jacqueline at få problemer med sensibiliteten i sine fingre og fik diagnosen dissimineret sclerose, og som 28 årig måtte hun opgive at spille. Hun var stærkt invalideret de sidste mange år af sit liv. Hun boede i en specielt indrettet lejlighed med hjælpere omkring sig ude af stand til at bevæge sig. Hun kunne ikke tale og hun mistede synet. Hun døde 42 år gammel.

Barenboim fortsatte sin karriere med engagementer rundt omkring. Han forblev gift med Jacqueline, men i begyndelsen af 80erne indledte han et forhold til den russiske pianistinde Elena Bashkirova og sammen fik de 2 sønner i 1983 og 1985. Han prøvede at holde forholdet skjult for Jacqueline, som han besøgte regelmæssigt. Han har udtrykt sin taknemlighed til den engelske presse, fordi de tog det hensyn og aldrig skrev om hans private liv.
Jacqueline døde i 1987 og i 1988 giftede han sig med Elena.
Jeg bliver imponeret over, at pressen ikke udbasunerede den historie på alle forsider. Det var selvfølgelig helt tilbage i 80erne. Jacqueline var et elsket ikon og ramt af en stor tragedie. Men kan man forestille sig et pressekorps med den moral i dag? Jeg tror det ikke.
Daniel Barenboim er i dag chefdirigent for Berliner Stadt Opera, og han er 66 år.
Hurra for Wikipedia!!!!
Nåmen, jeg var i blogland og sad med ryggen til fjernsynet, da nytårskoncerten blev sendt!!
Så jeg var selv ude om, at jeg kun så den sidste del af koncerten. Jeg ved godt, at en koncert lytter man til. Men selvom Barenboim ikke er den flotte, sortkrølhårede mere, så er han meget levende og dynamisk at se på, så det.......

7 kommentarer:

  1. og jeg arbejdede, men landmanden havde for en gangs skyld tid til at lytte, så han nød det :-)

    SvarSlet
  2. Sifka og Lene, sådan kan man være optaget på forskellig måde. Godt at landmanden havde tid til at nyde det.

    SvarSlet
  3. Hvor var det spændende. Jeg vidste intet af alt det du fortæller. Naturligvis kender jeg både Barenboim og Jacqueline du Pré. Jeg har da også flere CD´ere med dem, men jeg kendte intet til deres spændende historie.

    ..og jeg så heller ikke koncerten.

    SvarSlet
  4. Jens, det er også mange år siden.
    Hyggeligt at du kiggede med på min blog.

    SvarSlet
  5. Det er spændende det du har fortalt. Ja skæbnen kan være meget hård ,Sclerose er en barsk sygdom,jeg har passet mange med Sclerose

    SvarSlet
  6. Conny, det er en rigtig barsk sygdom.

    SvarSlet