Groupie

Paradisis på Bruunsgade tog hul på issæsonen ved at uddele gratis is fra 12-16 i går ftermiddags.
Der var kø langt ned ad gaden.

Føtex på den anden side af gaden havde et varmt modtræk, idet de uddelte kakao med flødeskum.
Det passede bedre til det kolde vejr.
Med et varmt krus i hånden fortsatte jeg til en teateraftale med Trine kl. 16.

Teatret Svalegangen spiller for tiden Groupie af Arnold Wesker.

Pia Rosenbaum er Matty, der læser en berømt billedkunstners biografi. Hun bliver så begejstret over det hun læser, at hun skriver til ham.
Første del af forestillingen handler om de tos korrespondance.
Og den virker noget langtrukken.
Jeg var flere gange lige ved at falde i søvn.
Efter pausen kom der rigtig gang i handlingen.

De mødes, Matty og Mark Gorman, som spilles af Ole Sørensen.
Det viser sig, at fordums glans er forsvundet fra ham.
Han er blevet en vred, sur, dybfrossen mand.
Men Matty giver ikke op.

Pia Rosenbaum er fuld af sødme og sjove indfald.
Og da hun bestiller et portræt af sig selv, må han overgive sig, den indesluttede mand.
Vi forlader teatret med store smil på læberne.

En journalist skrev i foromtalen af stykket:
"Livet behøver ikke at være forbi, fordi man er 60"

Hvordan kan han skrive og tænke sådan ?
60 er ingen alder!

Slet ikke i den måde den bliver fremstillet på af Pia Rosenbaum og Ole Sørensen, som begge har den alder, de spiller