Det er det sjove ved blogging: at blive mindet om noget, at blive inspireret.
De fleste, der har stiftet bekendtskab med mindfulness, kender rosinøvelsen.
Hvordan fotografere en rosin?
Jeg vil gerne have en illustration på mit indlæg.
Og en rosin ser ret kedelig ud - tør og rynket.
Men situationen den dag til mindfulness er, at jeg sidder i en lille gruppe på 6 mennesker.
Vi øver os i at fokuserer og være i nuet.
Almindeligvis tænker jeg ikke så meget på min alder.
Jeg har et rigtigt godt liv og befinder mig i den unge ende af alderdommen.
Engang imellem kan det dog være lidt trykkende at mærke, at kræfterne ikke er så store, som de har været.
At håret er tyndt og gråt.
Og så alle rynkerne.
Det kan være træls at tænke på.
Men vi sidder der og fokuserer på nuet, mens underviseren giver os hver en rosin.
Så handler øvelsen om, at undersøge og opdage rosinen.
Vi må ikke spise den.
Den skal kigges på. Den skal mærkes.
Den skal vendes og drejes og lugtes til.
Og lige smages lidt, men ikke spises.
Vi har et kvarter til det.
Det er rigtig lang tid at sidde med en rosin!
På et tidspunkt kan jeg ikke finde på mere at opdage ved den rosin.
Jo, jeg kan vende vrangen ud på den.
Indeni er den helt glat og meget blød.
Da vi bagefter skulle fortælle, hvad vi havde opdaget, og hvad vi var kommet til at tænke på, var det vidt forskellige ting.
Jeg havde opdaget, at selvom man er tør og rynket udenpå, kan man godt være blød og glat indeni.
Og det var jeg rigtig godt tilfreds med!
Ikke desto mindre er det svært ikke at 'multitaske', når jeg spiser alene: med åbent fjernsyn, åben computer og åben avis.
Eller én af delene.
Man (jeg) kan ikke altid være fokuseret.
Glat og blød indvendig, sikke et herligt billede af vores alder :-)
SvarSletDet vil jeg tage med mig, tak.
Hihi--husker også rosinøvelsen :-)
SvarSletSikke en dejlig øvelse, Betty - det er godt at vide, at vi kan være glatte og bløde indeni, selv om vi ikke er unge længere :-)
SvarSletTak for et tankevækkende indlæg, og nu vil jeg nøjes med at læse avis uden samtidig at læse blogge :-))
Nej, hvor er jeg glad for, at du fortalte om din oplevelse med rosinen og konklusionen....at man godt kan være blød og glat indvendig, selv om man er tør og rynket udenpå.
SvarSletDet var vel nok et dejligt indlæg.
Fortsat rigtig god weekend.
Skønt indlæg med et aldersbillede, som gik lige ind hos mig. Vi er lige som rosiner - selvfølgelig er vi da det.
SvarSletDen bemærkning vil jeg tillade mig at citere dig for :-)
Og... man behøver da ikke altid at være fokuseret, vel? Det er også dejligt at have gang i flere ting på én gang.
En rosin er jo blot en lidt ældre vindrue; vindruen er kraftig og spændstig - men rosinen bevarer jo alt det indeni, som vindruen også har af saft og kraft.
SvarSletDen er jo ikke mindre appetitlig blot fordi det ydre har ændret sig.
Men jeg beundrer dig nu alligevel for at have siddet i symbiose med en rosin i et kvarter!
Hvilket herlig indlæg du her skriver om. Rosinøvelsen har jeg aldrig hørt om.
SvarSletInlægget gav stof til eftertanke -
sprang lige over og læste Lenes indlæg, og så kan det da ellers nok være, at her blev sluttet for dabben og tv.
Selv tak, Lene. ;-)
SvarSletLavendel, du fik nok noget helt andet ud af rosinøvelsen??
SvarSlet;-)
Madame, vi er jo blevet ret dygtige til at have flere medier åbne. Måske går vi glip af noget af det, der har med sansning at gøre?
SvarSletAnnette, er det ikke sjovt, hvordan erkendelser kan komme nærmest ud af den blå luft?
SvarSletGod weekend til dig også.
Ellen, det er nok det med at finde balancen? At vi ikke kun er i den ene grøft. ;-)
SvarSletNille, som du kan formulere dig
SvarSletom min symbiose med rosinen ;-)
Jeg synes nu, vindruen er flottest og mest appetitlig. ;-)
Nåeeee, Manna nu hyggede du dig lige så godt med alle medier.....
SvarSletOg så får du et skub. ;-)
Men vi finder selv vores måder og metoder. ;-)
Tak for et godt indlæg. Fik lige vendt et par ting oppe i den øverste del.
SvarSletSelv tak, Lotte. ;-)
SvarSlet