Lunchkonzert.

Sådan stod der på programmet, Lunchkonzert.
Sjov sammensætning af et engelsk og tysk ord, men sådan har vi det vel også i det danske sprog?
Hver tirsdag er der gratis koncert i foyeren kl. 13 i Philharmonien.

Det er et tilløbsstykke, og jeg stillede tidligt op i køen for at holde en plads til 3 andre.
Det var ikke muligt at holde pladser.
De få stole er stillet op til handicappede.
Alle andre sidder på trapper (og der er mange trapper i den kantede foyer)  eller på gulvet, eller stående på balkoner i to etager.
Der blev stuvende fuldt. Mine billeder er taget tidligt. Jeg sad på en trappe ved siden af en berlinerinde, der var fast gæst hver tirsdag. De 10 cm. der var mellem os, blev fyldt ud af en fransk kvinde, der kom lige før koncerten begyndte.
Vi hørte Schumann spillet af Martin Stegner på cello og Tomoko Takahashi på klaver.
De spillede fantastisk, og der var en skøn stemning af uhøjtidelig sidden rundt omkring, og udøvelse af musik på højt niveau.

Mine billeder af de to er beskåret. De er taget, mens de, omringet af fans, var i gang med at skrive autografer.


Jeg blev meget betaget af koncerthuset. Det er sådan en spændende bygning, men det var begrænset, hvad vi kunne se.
Så da jeg opdagede, der var omvisning kl. 13 hver dag, var jeg på pletten næste dag.
Men da blev jeg skuffet, for omvisningen var aflyst pga. øvelse.
Siden har jeg opdaget, man kan gå på en mageløs virtuel tur.


Og jeg var sulten.
Jeg havde forladt mine rejsefæller på Neues Museum, og det ville tage for lang tid at vende tilbage til dem.
Jeg var ikke langt fra Den Danske Ambassade, og der kan man spise i kantinen.
Ambassadefællesskabet med de øvrige nordiske lande holder til et spændende hus.
Se mere om bygningen.
Efter kl. 13, når personalet er færdige med at spise, er kantinen åben for offentligheden. Der var en kommen og gåen og rigtig mange mennesker på det tidspunkt, jeg var der.
Der er 3 varme middagsretter at vælge imellem til 5-6 euro + smørrebrød, kager og diverse drikkevarer.
Det kan anbefales.
Jeg synes, det var et spændende sted at besøge.
På vejen ned på 1. sal var jeg så heldig at løbe ind i en reception.
Så vidt jeg forstod i anledning af Berlinalen.
Jeg så dog ingen kendte..... hverken Lars eller Susanne, som jeg belv spurgt om, da jeg kom 'hjem'

Men der var både ost og vin og kaffe.

Og udstilling af Verner Panton.

Sådan endte min skuffelse over den aflyste omvisning
på en dejlig måde.